Løkke og Kielsen holder forsoningsmøde om lufthavnsprojekter

FORSONING: Statsminister Lars Løkke Rasmussen og Grønlands landsstyreformand, Kim Kielsen, skal i dag drøfte de store planlagte grønlandske lufthavnsprojekter, som på det seneste har skabt kurrer på tråden.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen,
lagmand Aksel V. Johannesen og formand for Naalakkersuisut, Kim
Kielsen, efter rigsmødet på Færøerne tirsdag.<br>
Statsminister Lars Løkke Rasmussen, lagmand Aksel V. Johannesen og formand for Naalakkersuisut, Kim Kielsen, efter rigsmødet på Færøerne tirsdag.
Foto: Alvur Haraldsen/Sosialurin/Scanpix
Andreas Krog

Efter tirsdagens rigsmøde på Færøerne sammen med Færøernes lagmand, Aksel V. Johannesen, fløj både statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Grønlands landsstyreformand, Kim Kielsen, videre til København, hvor de i dag skal tale om et emne, der på det seneste har skabt alvorlige kurrer på tråden i forholdet mellem Danmark og Grønland. Det er Grønlands ønske om at udvide to eksisterende lufthavne og anlægge en ny lufthavn. Projekter, der tilsammen forventes at koste mere end 3,7 milliarder kroner, og hvor et kinesisk entreprenørselskab har meldt sig blandt de interesserede til at anlægge projekterne.

Det har gentagne gange fået Lars Løkke Rasmussen til at advare Grønland om sikkerhedsrisikoen ved at basere lufthavnsprojekter på udenlandske investeringer.

"Når investeringerne er i størrelsesordenen i omegnen af 20 procent af Grønlands BNP, så rejser det naturligvis nogle spørgsmål. Afhængigt af valg af eksterne samarbejdspartnere kan det medføre udenrigspolitiske konsekvenser," sagde statsministeren i sin årlige beretning om rigsfællesskabet i slutningen af maj.

Altinget logoArktis
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arktis kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00