Lokal modstand mod stop for olieudvinding
Andreas Krog
RedaktørFå dage før jul annoncerede USA’s præsident, Barack Obama, og Canada’s premierminister Justin Trudeau et stop for olie- og gasudvinding i de arktiske havområder. Et tiltag, der vakte jubel over store dele af verden. Dog ikke hos de lokale politikere i de berørte arktiske egne.
Obama bruger den såkaldte "1953 Outer Continental Shelf Land Act" til at udelukke hele Chukchi-havet og størstedelen af Beauforthavet nord for Alaska fra olie- og gasudvinding. Kun et lille område af Beauforthavet langs Alaskas kyst bliver ikke omfattet af forbuddet, som USA’s kommende præsident, Donald Trump, og fremtidige præsidenter får svært ved at lave om. I Canada skal Justin Trudeaus beslutning op til genovervejelse hvert femte år.
Bedrager befolkningen
Beslutningen møder ikke just begejstring hos Alaskas repræsentanter i Senatet og Repræsentanternes Hus i Washington D.C.