Analyse af 
Martin Breum

Martin Breum: USA's fokus på Grønland vil fortsætte efter Trump

ANALYSE: Præsident Donald Trump og udenrigsminister Michael Pompeo har drevet det amerikanske kursskifte i Arktis og gjort øget amerikansk tilstedeværelse i Grønland uundgåelig. Men der er ingen grund til at tro, at USA under Joe Biden vil skrue uret tilbage.

Joe Biden vil næppe være mere villig til at tillade kinesiske firmaer at investere i kritisk infrastruktur i Grønland og på Færøerne, end Donald Trump har været, skriver Martin Breum.
Joe Biden vil næppe være mere villig til at tillade kinesiske firmaer at investere i kritisk infrastruktur i Grønland og på Færøerne, end Donald Trump har været, skriver Martin Breum.Foto: Leah Millis/Reuters/Ritzau Scanpix

Trump sendte med sine købstanker i august 2019 – bevidst eller ubevidst – et signal om dybden af den amerikanske interesse for Grønland, og Michael Pompeo arbejder nu aktivt videre derfra.

Martin Breum
Fakta
Martin Breum er journalist. Han skriver om Arktis blandt andet for Weekendavisen, Sermitsiaq (Grønland), EUobserver.com (Bruxelles) og ArcticToday.com (USA). Hans seneste bog, 'Hvis Grønland river sig løs', udkom i 2018.

"Det er en ny dag for Amerika i Grønland. Genåbningen af det amerikanske konsulat i Nuuk genopfrisker den amerikansk tilstedeværelse, som har ligget i dvale alt for længe," sagde Mike Pompeo, den amerikanske udenrigsminister, under sit besøg i Danmark 22. juli.

Besøget understregede det, som vi allerede vidste: At USA's interesse for Grønland er vokset til et niveau, hvor status quo i Grønland ikke længere er mulig.

Det lærte vi, da Donald Trump i august 2019 bekræftede, at man i Det Hvide Hus i nogen tid havde overvejet at købe Grønland af den danske regering – "en stor ejendomshandel", som Trump kaldte transaktionen.

Altinget logoArktis
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arktis kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00