Mineselskab svarer miljøforkæmpere: Jeres kritik er uden hold i virkeligheden

Af John Mair
Direktør, Greenland Minerals

Altinget bragte 3. november 2020 en kronik fra ngo-organisationerne Noah, Urani Naamik samt Nuuk Fjords Venner med titlen "Miljøforkæmpere: Et langt spor af problemer følger med australsk minegigants entre i Grønland".

I kronikken angribes og mistænkeliggøres en lang række institutioner over en bred kam – lige fra Greenland Minerals, dets ejerkreds, de danske videnskabelige institutioner Geus, DCE og Diis med flere. 

Kronikken viderebringer blandt andet en række gamle udokumenterede rygter om selskabets ejerkreds – tilsyneladende med det formål at miskreditere projektet. 

I den forbindelse skal det oplyses, at Greenland Minerals Ltd. er et aktieselskab, som er registreret på den australske ASX-børs med deraf følgende regler om åbenhed, transparens og kontrol.

Industriførende kinesere 
Selskabet har i dag mere end 6000 aktionærer fordelt på en række lande verden over, herunder USA, Australien, europæiske lande, Kina med flere.

Kvanefjeld-projektet vil ikke blot sikre den fremtidige globale forsyning af de sjældne jordartsmetaller, men også sikre 900 arbejdspladser og offentlige skatte- og afgiftsindtægter i milliardklassen for Grønland i de næste mange årtier.

John Mair
Administrerende direktør, Greenland Minerals

Der er ingen aktionærer, som ejer mere end cirka 10,5 procent af selskabskapitalen. Kronikkens påstande om uklarhed om selskabets ejerkreds er således uden hold i virkeligheden.

Kronikken viderefører desuden en gammel historie om, at det er planen, at projektet skal overtages af kinesiske interesser med det formål at forstærke Kinas verdensomspændende markedsmonopol på sjældne jordarter.

Shenghes engagement i Kvanefjeld-projektet svarer til den rolle, som selskabet varetog i forbindelse med den teknologisk succesfulde genåbning af den sjældne jordartsmine i Mountain Pass i Californien, hvor selskabet ejer cirka ni procent af aktierne.

Shenghe er anerkendt som industriførende inden for den specialiserede processeringsteknologi knyttet til udvinding af sjældne jordarter.

Grønne teknologier afhænger af sjældne jordarter
Påstanden om, at målet er, at projektet skal overtages af kinesiske interesser, er således heller ikke korrekt.

Greenland Minerals' forretningsplan er rettet mod det europæiske marked, som har en klar og veldefineret råstof- og klimapolitik, som blandt andet kommer til udtryk i den såkaldte European Raw Materials Alliance (Erma).

Formålet med alliancen er blandt andet at sikre EU's direkte adgang til den type sjældne jordartsmetaller, som findes i store mængder i Kvanefjeldet, og som er afgørende for den grønne omstilling indenfor blandt andet bilindustrien, vedvarende energi, forsvar og rumfart.

De grønne teknologier har et fællestræk. De er alle afhængige af fire sjældne jordarter med de eksotiske navne dysprosium, neodymium, praseodymium og terbium.

Kvanefjeldet kan dække 15 til 20 procent af verdens efterspørgsel efter disse såkaldte magnetmetaller, hvorved Grønland kan blive en central spiller i den globale kamp for et rent klima.

Kvanefjeld-projektet vil ikke blot sikre den fremtidige globale forsyning af de sjældne jordartsmetaller, men også sikre 900 arbejdspladser og offentlige skatte- og afgiftsindtægter i milliardklassen for Grønland i de næste mange årtier.

Klar til offentlig høring
Greenland Minerals går ikke på kompromis med miljø, sikkerhed og sundhed.

Der er siden 2011 i tæt dialog med myndighederne gennemført en lang række undersøgelser for at afdække de samfunds-, sundheds- og miljømæssige rammer for et kommende mineprojekt.

Myndighederne har efter en omfattende vurderingsproces nu godkendt, at Greenland Minerals' VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet) samt VSB-redegørelse (Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed) er klar til at komme i offentlig høring.  

Vi ser frem til mange gode høringssvar, gode borgermøder og ikke mindst en dialog præget af saglighed og fakta.