Norge får to arktiske spionskibe

Fra næste år vil Norge have ikke mindre end to særlige arktiske spionskibe. Oprindeligt var det meningen, at skibet Marjata skulle afløses af et nyt og meget større og mere avanceret skib med samme navn. Nu har Norge imidlertid besluttet at beholde det første Marjata-skib og omdøbe det til Eger.

Nu skal det første Marjata-skib aka Eger moderniseres til at kunne lave maritim overvågning, som den norske efterretningstjeneste betegner det overfor norske medier.

Det nye Marjata-skib - der mest af alt minder om en større færge - har kostet næsten 1,5 mia. norske kroner og er blevet taget i brug i løbet af 2016. Før det blev det, var det en tur forbi USA og en havn meget tæt på en hemmelig CIA-base i Virginia. Norske medier har beskrevet hvordan skibet under sit seks uger lange ophold i USA fik monteret ni store kupler med avanceret elektronisk udstyr. Det nye skib er 125 meter langt og 23 meter bredt. Skibet er dermed lige så langt og lige så bredt som de to skibe, M/S Dueodde og M/S Hammerodde, der sejler med lastbiler, biler, gods og passagerer mellem Køge og Rønne.

Login

  • Anmeld

    Hansen

    Hvad er prisen på en Saab Swordfish. Kunne vi købe et par af dem. Det ser ud til at de kan mange ting.