Norges højesteret skal se på arktiske olieboringer

Andreas Krog

Greenpeace og Young Friends of the Earth Norway erklærer sig nu parate til at gå til den norske højesteret med sagen om den norske stats uddeling af licenser til olie- og gasefterforskning i Barentshavet i Arktis.

Organisationerne indkasserede i starten af januar et forsmædeligt nederlag, da byretten i Oslo slog fast, at den norske stat er i sin gode ret til at uddele 10 licenser i Barentshavet i den 23. runde af licenser til olie- og gasefterforskning i norske farvande. Miljøorganisationerne havde lagt sag an mod staten, da de mente, at olie- og gasefterforskning i Arktis ville stride mod Paris Aftalen om klimaforandringer og mod den norske forfatnings artikel 112. Den handler om at staten har en forpligtelse til at beskytte naturen og miljøet for eftertiden.

Mente det mente byretten altså ikke.

“Naturressourcer skal forvaltes på grundlag af langsigtede overvejelser, som også vil sikre denne ret for fremtidige generationer,” fastslog byretten. Og på lang sigt er der altså brug for olie og gas.

Efter at have sundet sig over nederlaget er Greenpeace og Young Friends of the Earth Norway nu altså parate til at tage sagen til landets øverste domstol.

Altinget logoArktis
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arktis kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00