Norges militære fodaftryk i Arktis

Andreas Krog

Som annonceret tidligere, så starter vi året med at se på de forskellige arktiske landes militære kapaciteter. Vi starter forsigtigt ud med Norge, der i de kommende år får nyt isenkram og rykker rundt på placeringen af isenkrammet.

To af det norske flyvevåbens i alt tre F-16-eskadriller er stationeret på Bodø, som er Norges vigtigste flyvestation. Når Norge i de kommende år modtager sine nye F-35 Lightning II (Joint Strike Fighter) kampfly, er det imidlertid planen at samle alle de norske kampfly på Ørland i den sydlige del af Norge. Flyvestationen i Evenes nær Narvik skal så fungere som en "forward operating base", hvortil Norge kan deployere kampfly i kortere eller længere perioder.

[caption id="attachment_329" align="alignright" width="483"]Kilde: Sikkerhedspolitisk redegørelse om udviklingen i Arktis . Kilde: Sikkerhedspolitisk redegørelse om udviklingen i Arktis .[/caption]Norge råder desuden over fire aldrende maritime overvågningsfly af typen P-3C Orion, der formelt hører under landets kystvagt, men opereres af Flyvevåbnets eskadrille 333. De er i dag stationeret på flyvestationen Andøya i Nordnorge. Den lukkes i forbindelse med at Norge anskaffer fire nye super avancerede P-8 Poseidon-fly til i alt otte mia. kroner. De skal fremover stationeres på Evenes. Flyene er baseret på det civile Boeing 737-passagerfly og er udstyret med både krydsermissiler og torpedoer. Et slagkraftigt våben til ubådsjagt.

Altinget logoArktis
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arktis kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00