Rusland klar til at stoppe krigsskibe i Nordøstpassagen

ADGANG: Rusland opstiller skrappe krav til udenlandske krigsskibe, der ønsker at sejle ad Nordøstpassagen mellem Europa og Asien, og er parat til at stoppe skibene med magt. Samtidig planlæger U.S. Navy sommertogter i Arktis.

Russisk isbryder i Nordøstpassagen.
Russisk isbryder i Nordøstpassagen.Foto: Wikipedia
Andreas Krog

Hvis krigsskibe fra USA, Storbritannien, Kina, Danmark eller helt andre lande ønsker at skyde genvej mellem Europa og Asien ved at sejle gennem Nordøstpassagen langs Ruslands arktiske kyster, så skal de fremover leve op til en række skrappe russiske krav og spørge Rusland om lov lang tid før, skibene lægger fra kaj. Rusland forbeholder sig retten til at stoppe skibene med magt, hvis de ikke lever op til reglerne. Det fremgår af et notat fra den russiske regering, som det russiske medie Izvestia er kommet i besiddelse af.

Ifølge de nye regler skal en udenlandsk stat sende en meddelelse til Rusland 45 dage før, sejladsen skal finde sted. Det skal indeholde skibets navn og størrelse, samt hvad der er formålet med turen, og hvilken motor og hvilket skrog skibet er udstyret med. Desuden skal navn og rang for skibets kaptajn angives, ligesom der skal anvendes en russisk lods.

Med de nye skærpede regler ønsker russerne at minimere risikoen for, at et udenlandsk krigsskib går på grund i Nordøstpassagen og forårsager en havmiljøforurening eller lignende. 

Altinget logoArktis
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arktis kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00