Analyse af 
Andreas Krog

Så kom Uncle Sam på banen

ANALYSE: Debatten om fremtiden for Grønlands lufthavne er ikke blevet mindre forplumret, efter at USA har meldt sig på banen og sat en tyk streg under, at Grønland er og bliver en vigtig storpolitisk brik.

Foto: Andreas Krog
Andreas Krog

Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed. Man kan ændre meget både indvendigt og udvendigt. Men et hus, en lagerhal eller en lufthavn ligger nu en gang der, hvor den ligger. Og dem, der i sin tid byggede huset eller anlagde lufthavnen, havde helt sikkert deres grunde til at placere den lige der.

Det er i hvert fald tilfældet med Grønlands Kangerlussuaq-lufthavn, der med sin placering i bunden af Kangerlussuaq-fjorden ikke er plaget af de tågebanker, som kan lægge sig som en dyne over lufthavnene længere ude langs Grønlands vestkyst. Den grønlandske lufthavn er en af de lufthavne i verden, der er lukket færrest timer om året på grund af vejret.

Det er samtidig en af de eneste lufthavne i Grønland med en landingsbane lang nok til at tage imod fly direkte fra USA og Europa. Kangerlussuaq er derfor et vigtigt brohoved, hvis man ønsker at være til stede i Arktis eller en dag i fremtiden ønsker at øge sin tilstedeværelse i Arktis.

Altinget logoArktis
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arktis kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00