Sikkerhedspolitik bør holdes ude af Arktisk Råd

Andreas Krog

I Arktisk Råd diskuterer og koordinerer de otte permanente medlemmer og de stadig flere observatører alt undtagen én ting. Og det er sikkerhedspolitik i Arktis. Sådan har det været siden grundlæggelsen af rådet for 20 år siden - og sådan bør det blive ved med at være. Også selvom sikkerhedspolitik efterhånden er et af de vigtigste og mest omdiskuterede issues i forhold til Arktis. Det mener deputy editor Tom Jones fra Raddington Report, der er et amerikansk netmagasin om global sikkerhedspolitik.

For ifølge Tom Jones, så vil det sikkerhedspolitiske spørgsmål kunne ødelægge det velfungerende samarbejde i Arktisk Råd, hvor fem NATO-lande (USA, Danmark, Canada, Norge og Island) kan mødes med Rusland i fred og fordragelighed og samarbejde om blandt andet at koordinere kystvagtopgaver i Arktis.

Ruslands stadige opbygning af sine militære og halvmilitære kapaciteter i regionen får dog flere af de arktiske lande til at rynke stadig mere på panden. Flere af USA’s værn har sat gang i grundige analyser af deres fremtidige rolle i Arktis, Canada er ved at få bygget nye arktiske patrukjeskibe og Norge har investeret milliarder i et nyt stort spionskib og antiubåds-fly samt planlægger at bruge milliarder af norske kroner på nye ubåde og opruste sin militære tilstedeværelse i Finnmarken i Nordnorge. Det er den øverste del af Norge, som grænser op til Rusland.

Altinget logoArktis
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arktis kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00