Strategiarbejde og valg på den arktiske dagsorden i andet halvår

OVERBLIK: I både Danmark, på Færøerne, i Grønland og på den internationale arktiske scene er der udsigt til et begivenhedsrigt andet halvår.

I dansk politik venter flere spændende arktiske opgaver for den nye regering, som Mette Frederiksen er ved at danne netop i disse dage. Først og fremmest skal den nye udenrigsminister i gang med at udarbejde en ny arktisk strategi for Kongeriget. Et arbejde, der vil give et fingerpeg om den nye regerings arktiske ambitioner. Desuden er der en række aktuelle problemstillinger, der skal tages hånd om på flere forskellige ministerområder, ligesom diskussionen om Færøerne og Grønlands udenrigspolitiske råderum vil fortsætte. Læs mere om den nye regerings arktiske to-do-liste her.

Historisk godt forhold
På Færøerne kan sensommeren byde på et magtskifte. Færingerne skal til lagtingsvalg senest 31. august, og meningsmålingerne har længe peget i retning af, at det vil betyde et farvel til koalitionen bestående af socialdemokratiske Javnaðarflokkurin, løsrivelsespartiet Tjóðveldi og det lille parti Framsókn.

I stedet vil de to borgerlige partier Fólkaflokkurin og Sambandsflokkurin sandsynligvis komme til magten. Det skyldes blandt andet, at Tjóðveldi står til en tilbagegang – sådan som det var tilfældet ved folketingsvalget 5. juni. Her måtte partiet afgive sit folketingsmandat, som Sambandsflokkurin overtog. Når opbakningen til løsrivelsespartiet reduceres, så hænger det sammen med, at forholdet mellem Færøerne og Danmark er historisk godt, og at økonomien på Færøerne er god med høj beskæftigelse og gode indtægter fra ikke mindst fiskeeksporten. Så længe det går godt, er der jo ingen grund til at skilles.

Login