Trumps mur stjæler pengene til efterspurgt isbryder

BEVILLING: Netop som U.S. Coast Guard troede, at vejen var banet for en ny amerikansk isbryder, er Trumps ønske om en mur langs grænsen til Mexico kommet på tværs.

Foto: U.S. Coast Guard, Chief Petty Officer David Mosley.
Andreas Krog

På papiret har den amerikanske kystvagt, U.S. Coast Guard, to isbrydere, der kan begå sig i Arktis. Men i virkeligheden er kun den ene i drift, og kollegerne i U.S. Navy råder slet ikke over isbrydere. Til sammenligning har Rusland mindst 40 isbrydere og flere på vej. Det betyder et særdeles skævt forhold mellem de to arktiske stormagters evne til at være til stede i de arktiske farvande.

Derfor har U.S. Coast Guard også i flere år lobbyet kraftigt for, at de amerikanske politikere bevilgede penge til i hvert fald én ny isbryder. I 2018 blev der så endelig afsat 750 millioner dollar, svarende til 4,9 milliarder kroner, og kystvagten kunne knap nok få armene ned.

Men det kom de i slutningen af året, da det stod klart, at USA's præsident, Donald Trump, ikke deler kystvagtens ønske om hurtigst muligt at få bygget en ny isbryder, der skal aflaste den 42 år gamle isbryder Polar Star. Trump ser hellere, at de 750 millioner dollar indgår i en pulje på i alt 5 milliarder dollar, svarende til 32,5 milliarder dollar, som skal bruges til at bygge den mur på grænsen mellem USA og Mexico, som var et af Donald Trumps store valgløfter ved præsidentvalget i 2016.

Altinget logoArktis
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arktis kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00