Ubåde får central rolle i Arktis

Andreas Krog

Selvom isen smelter, så vil der i mange år fremover fortsat være steder i de arktiske farvande, hvor selv isbrydere vil have svært ved at komme frem året rundt. Derfor vil ubåde stadig have en vigtig betydning. De kan nemlig operere under isen året rundt.

"For at projicere magt og beskytte territorier er ubåde et centralt element i den strategiske balance i Arktis. Konkurrencen under isen er allerede igang, da evnen til at operere under is fortsat vil give strategiske fordele," skriver det internationale forsvars- og sikkerhedsmagasin Jane’s i artiklen "Ice melt opens up Arctic maritime and military activity", der opsummerer indholdet af Jane’s seneste "Intelligence Review".

Rusland investerer i disse år massivt i en modernisering af sin ubådsflåde. Det er især Nordflådens ubåde som bliver moderniseret, ligesom der kommer helt nye klasser af ubåde til.
De nye atomdrevne russiske angrebsubåde af Yasen-klassen skal afløse de aldrende Akula- og Oscar-ubåde fra Sovjettiden. Den første er allerede i drift, mens yderligere fem er under konstruktion og konstruktionen af en sjette vil starte senere i år. I alt har Rusland bestilt 12 eksemplarer af den 120 meter lange ubådstype.

Altinget logoArktis
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arktis kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00