Debat

S: DR og dagblade lever fint side om side

DEBAT: Det nytter ikke at reducere DR's produktion af drama, nyheder, kultur og oplysning, fordi danske dagblade har udfordringer, mener Socialdemokraternes medieordfører Mogens Jensen.

Det nytter ikke at reducere DR's produktion af drama, nyheder, kultur og oplysning, fordi danske dagblade har udfordringer, skriver Mogens Jensen (S).
Det nytter ikke at reducere DR's produktion af drama, nyheder, kultur og oplysning, fordi danske dagblade har udfordringer, skriver Mogens Jensen (S).Foto: ft.dk
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Mogens Jensen (S)
Kultur- og medieordfører 

Danske Mediers adm. direktør Ebbe Dal er en central person i den danske medieverden.

Han holder nemlig, sammen med sin formand Stig Ørskov, nøglerne til, at vi kan skabe gode fælles mediepolitiske løsninger, der sikrer de bedste rammer for, at både de danske public service-medier og de publicistiske medier kan udvikle sig i fremtiden.

Derfor har jeg altid værdsat den gode dialog med Danske Medier – også når vi er enige om at være uenige. Og det er ikke noget større mysterium, at der kan være uenighed, for Danske Medier er en interesseorganisation, der alene skal varetage interesserne for de privatejede medier, mens jeg som medieordfører ser det som min opgave at udforme en mediepolitik, der, i god dansk tradition, rummer plads til både privatejede og offentligt ejede medier.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

DR og dagblade side om side
Det er forståeligt, at Ebbe Dal, i sit seneste indlæg her, ikke hæfter sig ved de tal for styrkeforholdet mellem DR og de private medier, som Kulturminister Bertel Haarder (V) for nyligt har lagt frem. For de viser tydeligt, at når det gælder seerandele, tv-kanal-andele, antal ansatte journalister og antal online-brugere, så er de private danske medier DR ganske overlegen.

Virkeligheden er altså, at DR og dagbladene lever fint side om side.

Når det gælder seerandele, tv-kanal-andele, antal ansatte journalister og antal online-brugere, så er de private danske medier DR ganske overlegen.

Mogens Jensen (S)
Kultur- og medieordfører

Det er imidlertid en kendsgerning, at dagbladene har store udfordringer med den langsigtede indtjening, når Google og Facebook allerede har nuppet halvdelen af annoncekronerne. Det tager jeg naturligvis meget seriøst. Det er blandt andet derfor, jeg for nylig, sammen med de øvrige medieordførere, har taget initiativ til, at der nedsættes et ekspertudvalg, som skal komme med anbefalinger til, hvordan vi på langt og kort sigt sikrer financiering af dansk-sproget medieindhold.

Google og Netflix skal også bidrage 
Det handler ikke mindst om, hvilke redskaber vi har til at sikre, frivilligt eller med regulering, at bl.a. Google, Facebook, You-tube, Netflix med flere også bidrager økonomisk til produktion af medieindhold på det danske marked, hvor de tjener milliarder af kroner.

Men det er altså ikke til gavn for dansk medieindhold eller danskerne at reducere produktionen af dansk drama, nyheder, kultur og oplysning på DR, fordi danske dagblade har udfordringer.

Selvfølgelig skal vi stille krav til DR, og DR skal naturligvis agere ansvarligt i respekt for den position, de har på mediemarkedet. Derfor er det også fornuftigt, at DR har taget en række initiativer, der korrigerer deres position, bl.a. ved at nedlægge DR-booking og reducere priserne på arkivsalg. Det er også positivt, at man rækker ud mod Danske Medier med tilbud om i højere grad at stille indhold til rådighed for private medier og gennem dr.dk understøtte dagbladenes online-trafik. Nu mangler vi bare, at Danske Medier tager imod den fremstrakte hånd.

Drøftelser af DR
Socialdemokraterne ser frem til rapporten fra Public-Service-udvalget med udgangen af dette år, for på den baggrund at tage en fremadrettet, konstruktiv diskussion om udviklingen af vores fælles pubic service-medier. Hvad angår DR, kan jeg allerede meddele, at vi er interesseret i at drøfte:

- Hvordan DR kan forbedre sin online-platform med bl.a. større andel af egenproducerede nyheder og mere målrettede nyhedstilbud til unge

- Hvordan DR kan styrke sin lokale/regionale dækning og i højere grad være hele Danmarks mediehus

- Hvordan vi sikrer, at DR opprioriterer dybdeborende journalistik, radio- og tv-dokumentar og kulturstof

- Hvordan DR fortsat kan udvikle og udvide sin drama-produktion – gerne i samarbejde med private aktører

- Hvordan vi sikrer, at DR – i videst muligt omfang - kan stille sit indhold til rådighed for andre aktører, sådan at det når ud til flest mulige danskere

- Og hvordan vi kan gøre de økonomiske prioriteringer i DR mere åbne, så vi kan have en fælles, politisk debat om dem.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mogens Jensen

MF (S), næstformand for Socialdemokratiet, fhv. minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling og minister for nordisk samarbejde
Fagbevægelsens lederuddannelse (LO-Skolen 1999)









0:000:00