Institut for Menneskerettigheder: Der er brug for undervisning i ligebehandling

DEBAT: Selvom pædagoger og socialrådgivere i praksis er med til at sikre, at Danmark lever op til sine menneskeretlige forpligtelser, indgår menneskerettigheder kun sparsomt i deres uddannelser. Det bør der laves om på, skriver Institut for Menneskerettigheder.

Af Cecilia Decara og Kristina Helland Strandby
Henholdsvis teamleder og projektleder ved Institut for Menneskerettigheder

Størstedelen af danske pædagoger og socialrådgivere arbejder på vegne af myndighederne i kommuner og regioner. De står dagligt i situationer, hvor de skal være med til at sikre lige muligheder for de borgere, som de arbejder med – børn såvel som voksne.

Det er dem, der i praksis forvalter nogle af de mest udsatte borgeres menneskerettigheder, og derfor er de også helt instrumentelle i at sikre, at Danmark lever op til sine menneskeretlige forpligtelser. Desværre er der mange eksempler på, at det ikke altid er tilfældet.

Eksempler på diskrimination
Flere etniske grønlændere oplever for eksempel diskrimination, når de møder landets sociale myndigheder, særligt kommunerne og jobcentrene. Der er også mange eksempler på, at fædre diskrimineres og forskelsbehandles, selvom de burde have samme rettigheder som mødre. Og pædagoger skal dagligt balancere og vurdere situationer, hvor individers rettigheder er på spil for eksempel mellem hensynet til det urolige barn og hensynet til fællesskabet.

Begge professioner skal på hver deres måde modvirke diskrimination uanset alder, køn, seksuel orientering, etnicitet, handicap og religion og sikre lige muligheder for alle borgere.

Mangler fokus på ligebehandlling
På Institut for Menneskerettigheder har vi derfor undersøgt, hvordan pædagog- og socialrådgiveruddannelserne ruster kommende pædagoger og socialrådgivere til at forvalte vores menneskerettigheder – i både teori og praksis. Undersøgelsen viser, at begge uddannelsers officielle studieordninger indeholder forpligtelser til at lære om internationale konventioner. Det er rigtig godt.

Derimod er der ingen af de to uddannelsers studieordninger, der systematisk inddrager og behandler de menneskeretlige principper om ligebehandling og ikke-diskrimination. Ligesom ingen af de adspurgte undervisere på de to uddannelser beskriver, at de underviser i den danske ligebehandlingslovgivning.

I socialrådgiveruddannelsens bekendtgørelse er ligebehandling fraværende og kun sparsomt repræsenteret i valgfrie moduler hos tre af de seks uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelsen. Til gengæld indeholder pædagoguddannelsens bekendtgørelse og studieordninger begreber som lighed, ligestilling og ligeværd.

Det er imidlertid kun i forhold til køn og seksualitet, at pædagogstuderende skal undervises i ligestilling, hvorimod for eksempel etnicitet sættes i forhold til begreberne kultur og integration.

Brug for de rette kompetencer
Det er problematisk, at de to uddannelser ikke klæder de kommende pædagoger og socialrådgivere på til at sikre, at børn, unge og udsatte borgere mødes med udgangspunkt i den danske stats menneskeretlige forpligtelser om ligebehandling og ikke-diskrimination.

Det er en helt central forudsætning for, at Danmark kan efterleve sine menneskeretlige forpligtelser, at myndighedspersoner, der varetager velfærdsopgaver, har de rette de kompetencer. For alle borgere har ret til at blive behandlet ligeværdigt – ikke kun på papiret, men også i virkeligheden.

Forrige artikel Frie Funktionærer: Den danske model bør sendes på pension Frie Funktionærer: Den danske model bør sendes på pension Næste artikel Viceborgmester: Kejserens nye klæder opføres dagligt i folkeskolen Viceborgmester: Kejserens nye klæder opføres dagligt i folkeskolen