Forskere afviser regeringen: Højere fart giver flere døde

FART: Regeringen og Vejdirektoratet er ifølge forskere ude på tynd is, når man påstår, at farten kan hæves på udvalgte vejstrækninger, uden der vil ske flere ulykker.

Forskere anfægter regeringens vurdering af at kunne hæve hastigheden på udvalgte vejstrækninger uden konsekvenser for trafiksikkerheden.
Forskere anfægter regeringens vurdering af at kunne hæve hastigheden på udvalgte vejstrækninger uden konsekvenser for trafiksikkerheden.Foto: /ritzau/Kenneth Meyer
Kim Rosenkilde

Det er på et yderst spinkelt grundlag, at regeringen mener at kunne hæve fartgrænsen på såvel landeveje som motorveje, uden at flere vil komme til skade eller blive dræbt.

Ifølge to førende trafikforskere strider det ikke blot mod trafikkens jernlov om at fart dræber, men også mod erfaringerne fra tidligere forsøg med at tillade højere hastigheder.

Også selvom regeringen vil øge sikkerheden på de udvalgte strækninger.

”Forslaget peger trafiksikkerhedsmæssigt den forkerte vej. Der er ingen grund til at tro, at den planlagte opgradering vil kunne forebygge en forringet trafiksikkerhed på strækninger,” siger Harry Lahrmann fra Aalborg Universitet.

Medmindre man har opfundet en ny gylden trafiksikkerhedsindsats, så tvivler jeg på, at det holder for en nærmere faglig vurdering.

Harry Lahrmann
Lektor ved Aalborg Universitet

Han bakkes op af tidligere DTU-forsker Mogens Fosgerau:

”I 2004 satte man farten op til 130 km/t på en række motorvejsstrækninger. Evalueringen viste en klar sammenhæng med, at der skete flere ulykker og at flere døde,” siger Mogens Fosgerau, der i dag er tilknyttet Københavns Universitet.

Det bedste bud
Det er Vejdirektoratet, der har udpeget strækninger, hvor det vurderes at være ”trafiksikkerhedsmæssigt forsvarligt” at hæve fartgrænserne.

Og det er netop Vejdirektoratets vurdering, som transportminister Ole Birk Olesen (LA) henviser til, når han skal forklare, hvordan hastighederne kan øges, uden at det får ”mærkbar indflydelse” på ulykkestallene. Blandt andet fordi der følger en række initiativer, som skal forøge sikkerheden (jf. boks til højre).

Lignende foranstaltninger indgik imidlertid allerede, da man i 2011 hævede hastighederne på en række lande- og motortrafikveje. Her viste den efterfølgende evaluering, at antallet af ulykker alligevel steg mere end forventet.

Hos Vejdirektoratet peger afdelingsleder Ivar Sande på, at direktoratet har taget afsæt i resultaterne fra ”de bedste” af de veje, som indgik i forsøget fra 2011 til 2014. Det på trods af, at det af evalueringen fremgår, at resultaterne for de forskellige vejtyper ”ikke nødvendigvis vil være repræsentative for andre strækninger af samme type”.

”Det er vores bedste bud ud fra de erfaringer, vi har. Vi kunne også godt have tænkt os flere data, så vi kunne få en mere sikker evidens. Men det har vi bare ikke,” siger Ivar Sande.

Han understreger dog, at det er en vigtig forudsætning for direktoratets vurdering, at der denne gang bruges betydeligt flere penge på tiltag, som skal forbedre trafiksikkerheden på de udvalgte strækninger.

 

Regeringen og Vejdirektoratet bevæger sig særligt ud på tynd is, når det gælder hastigheden på motorveje, mener de to forskere. Det kan du læse i den fulde version på Altinget: transport (kræver abonnement). Tegn gratis prøveabonnement her.

Dokumentation

Regeringen vil hæve fartgrænser

Regeringen vil i forlængelse af sit finanslovsudspil øge hastighedsgrænsen på udvalgte landeveje fra 80 til 90 km/t. Samtidig vil regeringen øge hastighedsgrænsen på udvalgte motorveje til 130 km/t.

Med forslaget afsættes i alt 93,6 mio. kr. Disse midler skal blandt andet anvendes til tiltag på de udvalgte motorveje og landeveje for at gøre det trafiksikkerhedsmæssigt forsvarligt at hæve hastighedsgrænserne.

Konkret vil sikkerhedsindsatserne på landevejene bestå af hastighedstavler, rumleriller langs vejmidten og kantlinjer, lokale hastighedsbegrænsninger omkring større kryds, rundkørsler og skarpe sving. Herudover vil der blive opsat nye autoværn ved faste genstande som store sten, træer m.m.

På motorvejsstrækningerne vil samme type indsatser ifølge Vejdirektoratet blive benyttet. Særlig relevant er rumleriller og autoværn samt tiltag, som skal få bilister til at sænke hastigheden igen.

På baggrund af regeringsgrundlaget undersøger Vejdirektoratet desuden anvendelse af en lokal hastighedsbegrænsning på 120 km/t i stedet for de nuværende 110 km/t på motorvejsstrækninger, der tidligere er vurderet uegnet til 130 km/t.

Kilde: Transportministeriet og Vejdirektoratet


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Harry Lahrmann

Lektor, Institut for Byggeri og Anlæg, Aalborg Universitet
cand.polyt. (DTU 1978)

Mogens Fosgerau

Professor, Økonomisk Institut, Københavns Universitet
cand.scient.oecon. (Aarhus Uni. 1990), ph.d. i matematik (UCL 1992)

0:000:00