Antallet af akademikere er eksploderet i kommunerne

KV17: Mens der er blevet færre pædagoger og lærere, er antallet af akademikere steget drastisk i kommunerne. På Christiansborg møder det kritik, mens kommunerne selv ser det som en god udvikling.

Placeholder image
Politikere bruger ofte valgkampene til at tale om flere pædagoger, lærere og sosu'er. Ikke mange taler om, at det er akademikere, der i praksis bliver flere af i kommunerne. Foto: ritzau/Jens Dresling

Midt i en valgkamp er det næsten umuligt at hæve blikket på gaden uden at få øje på en politiker i en lygtepæl, som vil arbejde for flere pædagoger, lærere eller sosu’er til at styrke den borgernæreservice i kommunen.

I praksis er det dog en helt anden faggruppe, der bliver hyret flere af i kommunerne i disse år.

For mens antallet af pædagoger, lærere og sosu’er er blevet mindre, ansætter kommunerne akademikere i stor stil.

På ti år er antallet af akademikere i kommunerne steget med knap 6.000 stillinger, hvilket svarer til en stigning på over 50 procent. I samme periode er der blevet godt 3.700 færre lærere og knap 6.700 færre pædagoger. Siden 2011 er der også blevet færre sosu’er.

Ansættelsen af flere akademikere har jo til formål at skabe en mere professionel opgaveløsning, som i sidste ende betyder, at frontpersonalet kan levere en bedre service til borgerne.

Michael Ziegler (K), Formand for KL’s Løn og Personaleudvalg

Det viser tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor.

Bekymrer minister
På Christiansborg undrer man sig over udviklingen.

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) har selv for nyligt fået lavet en statistik, der viste samme tendens. Og ministeren både overrasket og skeptisk over for kommunernes prioritering:

”Jeg kan ikke se nogen umiddelbar grund til det. Jeg kan godt blive lidt bekymret for, om flere akademikere virkelig er den bedste brug af skatteborgernes penge i kommunerne,” siger Simon Emil Ammitzbøll (LA) i en kommentar på ministeriets hjemmeside, som han ikke har ønsket at uddybe over for Altinget.

Rammer velfærd
Formand for Folketingets Social-, Indenrigs,- og Børneudvalg, socialdemokraten Troels Ravn, er også uforstående overfor udviklingen i kommunerne.

Han har selv ad flere omgange siddet i byrådet i Vejen, og kender derfor lokalpolitik indgående. Ravn mener eksplosionen af akademikere overstiger det, man kunne forvente med Kommunalreformens større kommuner.

”Vi har et kommunalt selvstyrke, og vi skal fra Christiansborg passe på med at blande os i detaljerne. Men jeg har et politisk hjerte, og der er jeg oprigtigt bekymret for den her udvikling. For det kan ikke undgås at gå ud over den borgernære service,” siger Troels Ravn.

(Artikel fortsætter under tabel)

KL afviser bekymringer
Hos kommunerne afviser Michael Ziegler, der er formand for KL’s Løn og Personaleudvalg, at velfærden lider, fordi der ansættes flere akademikere i kommunerne.

Tværtimod mener han, at de mange flere akademikere i kommunerne afspejler en professionalisering:

”Jeg ser det som en positiv udvikling,” siger Michael Ziegler og tilføjer:

”Ansættelsen af flere akademikere har jo til formål at skabe en mere professionel opgaveløsning, som i sidste ende betyder, at frontpersonalet kan levere en bedre service til borgerne.”

Han peger på, at kommunerne har fået flere opgaver med Kommunalreformen, ligesom akademikere har overtaget en række administrative og ledelsesopgaver, som er med til at frigøre ressourcer til pædagoger, lærere og sosu’er.

Læs hele artiklen på Altinget: christiansborg (kræver abonnement). Tegn gratis prøveabonnement her

(Research til denne artikel: Ninna Gøbel Rønberg og Emilie Engelhardt Berg)

Omtalte personer

Michael Ziegler

Borgmester (K), Høje Taastrup Kommune, næstformand, Konservative, medlem, KL
cand.polyt. (DTH 1992)

Troels Ravn

MF (S), skatteordfører
Lærer (Ribe Statsseminarium 1985)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser