Måling: Flertal vil sende forliste asylansøgere til centre uden for Europa

ASYL: Mere end hver anden dansker vil sejle forliste flygtninge og migranter uden for EU. Det viser ny måling. Interne spændinger i medlemslandene kan få landegrupper til at forfølge idéen, vurderer forsker.

Foto: Asger Ladefoged/ Ritzau Scanpix
Christina Houlind

De 28 EU-statslederes plan om at lave lejre for forliste flygtninge og migranter uden for Unionen møder opbakning i den danske befolkning.

Det viser en måling foretaget af Norstat for Altinget og Jyllands-Posten.

55 procent af vælgerne vil altså sejle de forliste Middelhavsbåde til en lejr uden for EU. 18 procent bakker ikke op om den idé, mens 27 procent svarer ’ved ikke’.

”Flere af de store partier har længe talt om noget i den retning. Derfor havde jeg forventet, at omkring 65 procent havde svaret ja,” siger Rune Stubager, der forsker i vælgervandringer på Aarhus Universitet.

Det er symbolpolitik. Men de spændingsfyldte indenrigspolitiske situationer betyder også, at der kan være en gruppe af lande, som vil forfølge idéen.

Martin Lemberg-Pedersen
Forsker i migration ved Aalborg Universitet

Flygtninge og indvandrere har fyldt meget i den offentlige debat siden 2015, hvor de gik på de danske motorveje. Mange eksperter forventer, at det igen bliver et stort valgkampstema. Samtidig har både Socialdemokratiet og Venstre fremlagt planer for at etablere asylcentre uden for Europa.

Planen om lejre uden for Unionen er dog stadig i sin spæde begyndelse. I øjeblikket har de 28 ledere bedt EU-Kommissionen og Ministerrådet om at udforske, hvordan sådanne centre kan komme op at køre. Der er derfor ikke konkrete bud på, hvor de skal ligge, hvordan man fordeler asylansøgere mellem landene, eller hvem der skal stå for driften.

Ukonkret
Og der er en god grund til, at planerne om asylcentre uden for EU endnu ikke er blevet konkrete.

Martin Lemberg-Pedersen, der forsker i migration ved Aalborg Universitet, forklarer, at ønsket i høj grad er motiveret af den indenrigspolitiske situation i de mange medlemslande.

Han fremhæver blandt andet forholdene i Tyskland, hvor kansler Angela Merkel er under stort politisk pres for at finde en europæisk løsning på flygtninge- og migrantstrømmene til Europa.

”Derfor er de 28 ledere landet på den her formulering, selvom der er rigtig mange praktiske udfordringer, som man ikke har nogen løsning på. Det gælder blandt andet, hvordan man skal fordele flygtningene, da de europæiske lande ikke er enige om de forpligtelser for omfordeling af flygtningene, som de europæiske lande har. Samtidig er der heller ikke en løsning på, hvordan man vil sikre forholdene,” siger han.

Betyder det så, at ønsket om lejrene kun er symbolsk og aldrig bliver til virkelighed?

”Det er symbolpolitik. Men de spændingsfyldte indenrigspolitiske situationer betyder også, at der kan være en gruppe af lande, som vil forfølge idéen,” siger han.

Læs hele artiklen på Altinget: eu. Her får du mere baggrund og kommentarer fra både Socialdemokratiet og Venstre.

---

Få overblikket over asylsituationen i EU: 

Dokumentation

Sådan har vi spurgt:

De 28 EU-landes ledere ønsker, at flygtninge og migranter med kurs mod EU, der reddes i internationalt farvand, skal kunne sejles til et land uden for Unionen for at få deres asylstatus afgjort. Støtter du den idé?

55 procent: Ja

18 procent: Nej

27 procent: Ved ikke

Stikprøve: 1.207

Målingen er foretaget af Norstat for Altinget og Jyllands-Posten i perioden 8. august til 15. august 2018.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Marcus Knuth

Kandidat til Europa-Parlamentet (K), fhv. MF (K)
ba.oecon. (Uni. of Virginia 2002), MBA (Uni. of Navarra 2007), MPA (Harvard Uni. 2013)

Mattias Tesfaye

Børne- og undervisningsminister, MF (S)
murersvend (Skanska og Århus Tekniske Skole 2001)

Rune Stubager

Professor, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
master i politisk adfærd (Essex Uni. 2002), cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2002), ph.d. (Aarhus Uni. 2006)

0:000:00