Partier tjener flere penge i et ikke-valgår end nogensinde før

VÆKST: De danske partier omsatte i 2017 for 349 millioner kroner, hvilket er rekord for et ikke-folketingsvalgår. I 2019 forventes partiernes økonomi at slå alle rekorder.

Placeholder image
Samlet omsatte de opstillingsberettigede partier for næsten 350 millioner kroner i 2017.  Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

2017 bød ikke på et folketingsvalg, men kigger man på de danske partiers indtægter for året, kunne det sagtens se sådan ud.

Med en samlet indtjening på 349 millioner kroner slog alle de opstillingsberettigede partier nemlig indtægtsrekord for et ikke-folketingsvalgår i 2017. Det er nemlig kun i valgårene 2011 og 2015, at de danske partier har tjent flere penge.

Det viser en gennemgang af partiernes regnskaber for 2017, som Altinget har foretaget og sammenholdt med regnskaberne i årene fra 2001 til 2016.

(Artiklen fortsætter under grafen)

Min forventning er helt klart, at 2019-kampagnen bliver den dyreste i danmarkshistorien. 

Lars Midtiby, Tidligere partisekretær i Socialdemokratiet

De 349 millioner kroner i 2017 markerer en markant stigning fra 2016, hvor partierne omsatte for 291 millioner kroner, og der er særligt en årsag til det høje spring.

I 2016 bevilgede et folketingsflertal nemlig sig selv 52 millioner kroner ekstra i gruppestøttemidler fra 2017:

”Det er et klart udtryk for, at gruppestøtten er blevet hævet,” siger Karina Kosiara-Pedersen, der er centerleder og lektor ved Center for Valg og Partier ved Københavns Universitet.

På vej mod den dyreste valgkamp
Med en valgkamp lige rundt om hjørnet kommer indtægterne formentlig til at slå alle rekorder i 2019, vurderer direktør i Danske Handicaporganisationer Lars Midtiby, som er tidligere mangeårig partisekretær i Socialdemokratiet:

”Min forventning er helt klart, at 2019-kampagnen bliver den dyreste i danmarkshistorien. Det er allerede i gang, men man skal regne med, at de næste fire måneder bliver super intense med politiske kampagner,” siger han til Altinget.

Læs hele artiklen på Altinget: christiansborg. Her giver Altinget også et overblik over, hvor stor en del af indtægterne der kommer fra offentlig støtte, samt mere baggrund og indsigt.  

Læs også

Dokumentation

Hvad er gruppestøtte?
Hver folketingsgruppe modtager et tilskud kaldet gruppestøtte. Denne støtte går især til gruppernes lønudgifter til medlems sekretærer, rådgivere, pressemedarbejdere med flere. 

Tilskuddet til folketingsgrupperne består af et basisbeløb per folketingsgruppe. Derudover består tilskuddet af et mandatbeløb per medlem af folketingsgruppen. Basisbeløbet er det samme for alle folketingsgrupper med fire eller flere medlemmer. 

Folketingsgrupper med mindre end fire medlemmer modtager kun 1/4 basisbeløb per medlem.
 
Mandatbeløbet er det samme for alle almindelige medlemmer. For de medlemmer, som samtidig er minister eller formand for Folketinget, udbetales kun 1/3 mandatbeløb. Løsgængere kan også få et tilskud, som svarer til mandatbeløbet.

Fra 1. januar 2017 fik de folketingsgrupper, som anmodede om det, forhøjet årets gruppestøtte med et eksperttilskud.

Kilde: Folketinget

Sådan gjorde vi
Gruppestøtteregnskaberne for folketingspartierne i 2017 har siden sommeren 2018 været tilgængelige på Folketingets hjemmeside. Ved udgangen af 2018 blev alle de opstillingsberettigede partiers individuelle partiregnskaber så også tilgængelige.

Vi har derfor sammenholdt partiregnskaberne med gruppestøtteregnskaberne for at få et samlet overblik over, hvor mange penge de enkelte partier omsatte for i 2017, og hvor mange penge alle partierne tjente tilsammen. 


Omtalte personer

Lars Midtiby

Direktør, Danmarks Naturfredningsforening
cand.jur. (Aarhus Uni. 2006), MPA (CBS), Marshall Memorial Fellow (2012)

    Politik har aldrig været vigtigere
    Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
    Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser