For Herbert Pundik var det ikke nok at overleve

NEKROLOG: Et langt, dramatisk og rigt liv er endt. Herbert Pundik, Politikens ansvarshavende chefredaktør fra 1970 til 1993, sov stille ind søndag aften i sit hjem i Tel Aviv, 92 år.

Herbert var Politiken. Han gjorde avisen til en mere aktiv spiller i samfundet end blot at være et nyheds- og debatformidlende dagblad.
Herbert var Politiken. Han gjorde avisen til en mere aktiv spiller i samfundet end blot at være et nyheds- og debatformidlende dagblad.Foto: Polfoto/Ritzau Scanpix

Af Dan Tschernia, fhv. tv-direktør

På Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot hænger et portrætmaleri af Herbert Pundik.

Det er den israelske kunstner Avigdor Arikha, der har malet det.

”Der er megen lidelse i det ansigt,” sagde en gæst ved afsløringen af det.

Jeg beundrede hans begavelse, viden, nysgerrighed, humor, hans evne til at nyde kunsten, musikken, poesien, andre menneskers selskab og god mad. Og hans livsglæde på trods af den mængde af ulykker han havde oplevet. Han ulejligede ikke andre med sine sorger og bekymringer, men tog sig gerne af andres.

Dan Tschernia
Forhenværende adm. direktør, TV 2/Lorry

Han havde ret.

Herberts og min families bekendtskab går langt tilbage i tiden. Vore mødre var begge fra Leipzig i Tyskland. Vore fædres baggrunde lignede også hinanden.

Det jødiske miljø i Danmark var i Herberts og min barndom som en lille landsby, hvor alle kender alle. De kom stort set fra de samme steder i Østeuropa.

Da de voldsomme pogromer blev stadig hyppigere i Rusland, flygtede familien i 1905. På vej til USA slap pengene op, og de slog sig ned i København.

Dokumentation

Blå Bog: Herbert Pundik
Født 23. september 1927, København

Søn af grosserer Mendel Pundik og Eva f. Taub
Gift 5. juni 1951 med Inge Ruth Pundik (f. 1929).

Levnedsløb

  • Flygtede til Sverige oktober 1943
  • Frivillig i Den Danske Brigade 1945
  • Student, Ordrup Gymnasium 1947
  • Medredaktør af V G (Vi Gymnasiaster)
  • Deltog som frivillig i den jødisk-arabiske krig 1948-49
  • Redaktionsmedlem af Tænk i Tide
  • Studerede statsvidenskab ved Københavns Universitet
  • Bidrag til Frit Danmark og Information.

  • Medgrundlægger og redaktør af tidsskriftet Israel
  • Bosat i Israel fra 1954
  • Ansat i Arbejdsministeriets Produktivitetsinstitut i Tel Aviv 1954-56
  • Medarbejder ved DAVAR, den samv. israelske fagbevægelses hovedavis, og korrespondent ved Danmarks Radio 1956-69
  • Medarbejder ved Information 1956-65, ved Politiken fra 1965, ansvarshavende chefredaktør 1970-93, derefter seniorkorrespondent
  • Adjungeret professor, Aalborg Universitet, Institut for Historie, Internationale studier og samfundsforhold 2006-11.

  • Har især dækket afroasiatiske forhold, blandt andet Vietnam-krigen, Kashmirkonflikten, Cypern-konflikten, Sinaikrigen og Seksdageskrigen i Mellemøsten, Congo-krisen etc.
  • Artikler i blandt andet Økonomi og Politik, Socialt Tidsskrift, Fremtiden
  • Har udgivet bøger om Cypern, Israel, Ghana, den afrikanske selvstændighedsbevægelse, Israel og naboerne, Jerusalem og om de danske jøders flugt til Sverige
  • Koordinator, International Alliance for Arab-Israel Peace 1995-2005.

Medlem af bestyrelsen for: A/S Dagbladet Politiken til 2002; Det Udenrigspolitiske Selskab 1985-2014; L F Foghts Fond 1993-2017; Wilhelm Hansen Fonden 1993-2017; Carl-Henning Pedersen og Sidsel Ramson Fonden; Tytte og Lillemor Faurschous Mindelegat; medlem af repræsentantskabet for Tel Avivs Kunstmuseum, Det Danske Kulturinstitut, Dansk Jødisk Museum, Humanity in Action (New York).

Har skrevet: 'Det er ikke nok at overleve' (erindringer, 2005); 'Du kan hvis du tør' (erindringer II, 2006); 'Breve til Sussi' (2007); 'Vikingen & Kameldriveren' (m. Karen Thisted, Peter Lund Madsen, 2009); 'Pundik og Krasnik - og resten af verden' (red. Allan Sørensen, 2012); 'Det kan ikke ske i Danmark - Jødernes flugt til Sverige 1943' (2018).

Tildelt: Cavling-Prisen 1967; Davars Medarbejderpris 1963; Publicist-Prisen 1991; Det Egyptiske Luftfarts- og Turistministeriums Pris 1991; Modersmål-Selskabets Pris 1993; Rosenkjær-Prisen 1994; Paul Hammerich-Prisen 1996; Ebbe Munck-Prisen 1999; Pro Europas Europæiske Fredsinitiativ-Pris 2000; International Communication Award, Republic of China (Taiwan) 2000; Ole Lippmanns Mindepris 2006.
Desuden tildelt Israels Hæderstegn for Deltagelse i Frihedskrigen 1948-49; æresborger i Letland 1991.

- - - 

Kilde: Kraks Blå Bog


0:000:00