Tesfaye om ny lov: ”Det her er ikke en stramning af udlændingepolitikken. Det er det modsatte.”

Et stort flertal vil give udlændinge med en dansk bachelor- eller professionsbachelorgrad muligheden for at søge et etableringskort.

Kortet skal give ret til at opholde sig og arbejde i Danmark i op til tre år. Det skal få flere udlændinge til at blive i landet og arbejde efter endt uddannelse og dermed sikre kvalificerede udlændinge til det danske arbejdsmarked.

I dag omfatter ordningen kun kandidat- og ph.d.-uddannede og gælder kun i to år.

”Det her er fornuftigt. Det er folk, der bidrager massivt til den danske statskasse,” sagde udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye, da forslaget onsdag blev førstebehandlet i Folketinget.

I salen kommenterede Tesfaye også på Dansk Folkeparti og Nye Borgerliges bekymring for, at forslaget vil være en lempelse af udlændingeloven:

”Det her er ikke en stramning af udlændingepolitikken. Det er det modsatte."

”Det er en indvandringsmulighed”
Dansk Folkeparti kunne sammen med Nye Borgerlige som de eneste partier ikke bakke forslaget op.

”Det skaber større konkurrence for danske unge, samtidig med at det åbner en indvandringsmulighed. Det er en lempelse af udlændingeloven, som vi ikke ønsker at tiltræde,” sagde DF’s Marie Krarup.

Bred opbakning
Lovforslaget er en udmøntning af Finanslovsaftalen for 2020, hvor regeringen sammen med Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet blev enige om at udvide etableringsordningen, for at ”flere kvalificerede udlændinge med danske uddannelsespapirer får bedre mulighed for at træde ind på det danske arbejdsmarked”, som det står i aftalen.