Arktisk strategi risikerer at blive kompromisernes kompromis

Analysen blev bragt første gang 17. juni

Hvad der i forvejen så ud til at blive en svær opgave, er nu blevet endnu sværere. Nemlig at få udarbejdet en ny tiårig arktisk strategi, som alle tre rigsdele i det danske kongerige kan se sig selv i.

Som Altinget kunne fortælle, så er det grønlandske landsstyre nemlig slet ikke med på ideen om at opsætte røde linjer for, hvilke lande der kan få lov at investere i rigsfællesskabet. På Færøerne er man også temmelig skeptisk over for på den måde at få lagt bånd på sine økonomiske muligheder.

De røde linjer er en af i alt fem anbefalinger, som en gruppe forskere fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) kom med i en rapport, som Udenrigsministeriet havde bestilt som led i arbejdet med den arktiske strategi for 2021-2030.

Det var den af de fem anbefalinger, som den danske udenrigsminister Jeppe Kofod (S) var mest positiv over for. Han gav overfor Altinget udtryk for optimisme i forhold til at finde fælles fodslag. 

Penge lugter ikke
Med udmeldinger fra Nuuk og Tórshavn ser det imidlertid sort ud for ambitionerne om at trække deciderede røde linjer, som blandt andet skal holde kinesiske investeringer på afstand.

Sat på spidsen så har man især i Nuuk ikke råd til at være kræsen over for, hvilke investorer med, hvilke nationaliteter man lukker ind. Grønland har brug for investeringerne i bestræbelserne på at skabe en mere diversificeret økonomi.

Den grønlandske finansminister har da også ærligt meldt ud, at penge ikke lugter. Derfor lukker grønlænderne øjnene for den uhåndgribelige ulmende stormagtskonflikt mellem USA og Kina, som Grønland hurtigt kan blive en brik i.

Det var netop, hvad Færøerne blev i efteråret 2019, da det offentligt ejede teleselskab var meget langt fremme med at vælge det kinesiske teleselskab Huawei til at levere 5G-udstyr. Efter ambassadør-pres fra begge sider og international medieomtale blev beslutningen skudt til hjørne.

I København har statsminister Mette Frederiksen (S) bebudet, at investeringer i kritisk infrastruktur fremover skal betragtes som et sikkerhedspolitisk anliggende. Om Færøerne vil gå med til, at den tilgang skal gælde hele rigsfællesskabet, bliver den første armlægning i spillet om, hvor stregerne skal trækkes. 

Lette presset på Danmark
Uanset udfaldet, så kommer der inden årsskiftet en rapport med overskriften 'Kongeriget Danmarks arktiske strategi 2021-2030'. Den nuværende strategi udløber nemlig ved årsskiftet og kongeriget kan ikke stå uden strategi for et af de suverænt vigtigste sikkerhedspolitiske emner i årene fremover.

Ikke mindst fordi der også er et militært aspekt på tingene. Især USA har de senere år virkelig fået fart på med hensyn til øget militær tilstedeværelse i Arktis. DIIS-forskerne anbefaler, at rigsfællesskabet gør, hvad vi kan, for at de amerikanske militære investeringer kommer rigsfællesskabet til gode ved proaktivt at gøre os tanker om, hvad USA måtte ønske.