To år efter Britta-sagen: Ministerier har stadig ikke styr på interne kontroller

SNYD: Rigsrevisionen advarer om unødig stor risiko for svig og fejl i en lang række ministeriers regnskaber.

I sin revision af statsregnskabet for 2019 advarer Rigsrevisionen om, at der er for mange ministerier, der har et mangelfuldt kontrolmiljø og brugerstyring.
I sin revision af statsregnskabet for 2019 advarer Rigsrevisionen om, at der er for mange ministerier, der har et mangelfuldt kontrolmiljø og brugerstyring.Foto: Katja Holm/Altinget.dk
Sine Riis Lund

To år efter, at Britta Nielsen blev afsløret i at udtrække millioner af kroner til sig selv, konkluderer Rigsrevisionen i ny beretning, at det langtfra kun er i Socialstyrelsen, at de interne procedurer skaber risiko for misbrug.

“Et stort antal virksomheder fordelt på ti ministerområder mangler funktionsadskillelse og har ikke tilstrækkelig kontrol med betalinger og opkrævning af indtægter. Det giver en stor unødig risiko for svig og fejl i regnskaberne,” skriver statens vagthund i sin revision af statsregnskabet for 2019.

Rigsrevisionen har ikke afdækket sager om svig, men konstaterer blandt andet, at medarbejdere i flere myndigheder har mulighed for at dække mulige spor, og det gør det “meget vanskeligt at afdække eventuelle sager om misbrug”.

Rigsrevisionen opfordrer derfor ministerierne til at nedbringe risikoen eller på bagkant etablere såkaldte kompenserende kontroller.

Interne revisioner lukket
Og staten har “et stort problem” med sin revisionskontrol, mener professor i økonomistyring og forvaltningsrevision ved CBS, Peter Skærbæk.

“Staten har haft travlt med at nedprioritere intern revision, og jeg ser det her som et symptom på den større pointe, at staten ikke har gjort tilstrækkeligt for at sikre, at der er en ordentlig revision, der kan tjekke procedurerne,” siger han.

Læs mere om, hvilke styrelser der kritiseres for manglende kontrol med funktionsadskillelse og få deres svar i den fulde artikel på Altinget Embedsværk.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00