Regeringen foreslår at skære i bistanden til Myanmar, Bangladesh og Afghanistan

PRIORITERING: Vi får undersøgt tingene, så vi ikke kommer til at hælde gode projekter ud med badevandet, siger udviklingsminister om bistanden til en række asiatiske lande, der står til at falde.

Verdens største flygtningelejr ligger i Bangladesh og er befolket af rohingyaer – et forfulgt muslimsk mindretal i nabolandet Myanmar.
Verdens største flygtningelejr ligger i Bangladesh og er befolket af rohingyaer – et forfulgt muslimsk mindretal i nabolandet Myanmar.Foto: Damir Sagolj/Reuters/Ritzau Scanpix
Maja Hagedorn

Det vakte opsigt, da minister for udviklingssamarbejde Rasmus Prehn (S) i sommer udstak regeringens udviklingspolitiske kurs: Mere fokus på Afrika – pengene skal findes i Asien.

Nu står det klart, hvilke asiatiske lande regeringen vil bruge færre penge på. Der er tale om Myanmar, Bangladesh og Afghanistan.

I finanslovsudspillet for 2021 foreslår regeringen at nedjustere bevillingerne til landene med 364 millioner kroner. Frem for at lave nye, flerårige landeengagementer, som den nuværende finanslov for 2020 lagde op til, vil regeringen i stedet forlænge de nuværende programmer med et ekstra år. Det fremgår af et bilag fra den tekniske gennemgang af udspillet.

{{toplink}}
Altinget logoUdvikling
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget udvikling kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Læs også

Jeg er ret sikker på, at vi får undersøgt tingene, så vi ikke kommer til at hælde gode projekter ud med badevandet.

Minister for udviklingssamarbejde Rasmus Prehn (S)

Seniorforsker: Uhensigtsmæssigt at skære i de tre lande 
Det er en del af en mangeårig "uhensigtsmæssig tendens", hvor Danmark i stigende grad har trukket sig fra både Latinamerika og Asien frem for Afrika, når regeringen foreslår at skære i støtten til Myanmar, Bangladesh – der huser verdens største flygtningelejr med burmesiske rohingyaflygtninge – og Afghanistan.

Det siger Lars Engberg-Pedersen. Han er seniorforsker med speciale i bæredygtig udvikling ved Dansk Institut for Internationale Studier (Diis) og medlem af Udviklingspolitisk Råd.

Seniorforskeren fremhæver særligt to ulemper ved beslutningen. For det første får man i en periode mindre udvikling for pengene, når man flytter dem fra ét sted til et andet. Effekten af pengene bliver simpelthen ringere i en årrække.

"Så jeg er lidt skeptisk over for det her med at lukke ned og åbne op, når der kommer nye regeringer, der gerne vil markere sig. Jeg synes grundlæggende, det er med til at undergrave effektiviteten af bistanden," siger han.

For det andet bruger Danmark udviklingssamarbejdet til mange ting, herunder også at skabe en platform for danske virksomheder og muligheder for diplomatisk samarbejde internationalt.

Dokumentation

Ulandsbistand bliver lidt højere end i 2020

Det forventes, at den samlede bistandsramme i 2021 bliver 17,1 milliarder kroner. Det er inklusive en efterregulering, der betyder, at der tilføres 380 millioner kroner ud over de 0,7 procent af Danmarks bruttonationalprodukt, som er ramt af coronakrisen.

Dermed er beløbet cirka 13 millioner kroner mere end den samlede bistand afsat på finansloven for 2020.

Kilde: Udviklingsministeriet.

0:000:00