Professor frygter stribe af retssager efter minkindgreb

INTERVIEW: Juraprofessor Bent Ole Gram Mortensen kritiserer lovforslag om mink, som han mener er så tyndt og upræcist, at det kan skabe grobund for mange retssager i kølvandet på den ulovlige beslutning om at aflive alle mink.

Professor frygter, at mink-sag vil blive efterfulgt af retssager på grund af den megen usikkerhed, der er skabt.
Professor frygter, at mink-sag vil blive efterfulgt af retssager på grund af den megen usikkerhed, der er skabt.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Sine Riis Lund

Danske minkavlere er efterladt i et limbo, der vil sætte sig juridiske spor mange år fremover.

Det mener Bent Ole Gram Mortensen, professor i erhvervsreguleringsret ved Syddansk Universitet, der “mildest talt er forbløffet” over det, der foregår for tiden.

Hans seneste bekymring skyldes regeringens lovforslag fra november, der skal give hjemmel til at aflive alle landets mink.

“Jeg forudser, at vi får mange retssager på denne her konto,” siger han.

Det er mildest talt tyndt og urimeligt med et så uklart lovforslag, og jeg synes, at man stiller Folketinget i en umulig situation ved at skulle tage stilling til en lovgivning på et så løst grundlag.

Bent Ole Gram Mortensen
Professor i offentlig ret ved Syddansk Universitet

Baggrunden er, at lovforslaget er så løst skrevet, at det skaber en masse usikkerhed. Det gælder blandt andet lovforslagets formuleringer om ekspropriation og erstatning.

“Jeg synes ikke, det er rettidig omhu at lave en lovgivning på en måde, så vi næsten kan se retssagerne stå i række bagefter. Vi må skabe mere klarhed, så vi kan se, hvor det her havner,” siger Bent Ole Gram Mortensen, der er medforfatter til bogen 'Erhvervsforvaltningsret'.

Jeg synes ikke, det er rettidig omhu at lave en lovgivning på en måde, så vi næsten kan se retssagerne stå i række bagefter.

Bent Ole Gram Mortensen
Professor i offentlig ret, Syddansk Universitet

Folketinget på svær mission
Han hæfter sig eksempelvis ved regeringens formuleringer i lovbemærkningerne, om hvorvidt der er tale om ekspropriation eller ej, hvor regeringen ender med at konstatere, at der vil være tale om en konkret vurdering.

“Det er mildest talt tyndt og urimeligt med et så uklart lovforslag, og jeg synes, at man stiller Folketinget i en umulig situation ved at skulle tage stilling til en lovgivning på et så løst grundlag. Det må man undersøge lidt mere grundigt, end de der forblommede betragtninger om ekspropriation,” siger Bent Ole Gram Mortensen.

Han henviser til, at man skal klæde Folketingets medlemmer ordentligt på, når man lovgiver, men at det ikke sker, når man laver meget generelle betragtninger “med lidt henvisninger til litteratur og de almindelige principper”.

Samme løse formuleringer finder han om erstatningernes størrelse, hvor regeringen ender med at vurdere, at de samlede omkostninger kommer til at udgøre mindst fem milliarder kroner.

Læs hele artiklen på Altinget Fødevarer, hvor Bent Ole Gram Mortensen giver endnu flere eksempler og argumenter for, at der kan komme en masse retssager som konsekvens af den lov, som regeringen med de røde partier i ryggen vedtog mandag d. 16. november. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bent Ole Gram Mortensen

Professor, Juridisk Institut, SDU, formand, Taksationsmyndigheden (vedvarende energi) Region Syddanmark, fhv. advokat
cand.jur. (Aarhus Uni. 1986), ph.d. (Aarhus Uni. 1998)

0:000:00