Et spørgsmål, en længsel, en satsning: Sådan opstod Altinget

VED EN FROKOST på Saison på Hellerup Park Hotel hen i halvfemserne, hvor den verdensberømte webguru Jakob Nielsen aflagde fædrelandet et sjældent visit, konfronterede han sin lillebror, Rasmus Nielsen, den inkarnerede tv-journalist, med spørgsmålet:

"Hvorfor laver du så meget tv, når internettet er opfundet?"

Lillebroren, der altid havde betragtet tv-mediet som det ultimativt stærkeste medium, forstod det ikke. Hvordan skulle internettet kunne overgå kongemediet?

Han vidste, at storebroren, der havde slået sig ned i Californien, havde bestilt en gås på dette såkaldte internet. Men var det da reelt stort andet end noget med nogen, der leverer gæs til jul?

"Nej, det er meget mere," lød svaret. "Det er eksempelvis også e-mails, elektroniske postkort som dem, man sender hjem fra ferie."

Nå ja, okay. Hilsner fra Gran Canaria og den slags. Det er jo ikke ligefrem et massemedie.

"Men hvor mange får du af dem om dagen?"

"Vel to-trehundrede."

"Om dagen?"

Lige dér slog en tanke ned i Rasmus Nielsen. For hvis to-trehundrede sendte noget til en Jakob Nielsen på daglig basis, så måtte der være et vidtforgrenet, forbundet netværk af mange hundreder, ja, tusinder derude, man ville kunne skrive, sende og henvende sig til.

"Er det så et nyt massemedie på linje med klassikerne tv, radio og avis?"

"Ja," svarede Jakob, "og internettet vil overtage avisernes betydning."

En tanke havde sat sig.

Læs hele historien i jubilæumsbogen 'Altinget - De første 20 år'.