2020 i afslutningernes tegn

2020 kom til at stå i coronaens tegn. Men zoomer vi ind på Arktis og Rigsfællesskabet, så kom året også til at stå i afslutningens tegn. Særligt på tre områder.

For det første fandt USA, Grønland og Danmark en løsning på den mere end seks år lange strid om vilkårene for udbuddet af den vigtige servicekontrakt på Thulebasen i Nordvestgrønland. Efter mere end 40 år på dansk-grønlandske hænder tildelte det amerikanske flyvevåben i 2014 kontrakten til et amerikansk selskab. Det betød mistede skatteindtægter for den grønlandske landskasse og en fastfrysning af især det grønlandsk-amerikanske forhold.

Det gjorde det svært for USA for alvor at komme i gang med den charmeoffensiv over for Grønland, som skal være med til at sikre USA et solidt fodfæste i Grønland og Arktis - samt holde kineserne på afstand.

Nøglen til det hele
Aftalen om servicekontrakten kom på plads kun omkring en uge før det amerikanske præsidentvalg og var kronen på værket for USA's målrettede arbejde med at knytte tættere bånd til Grønland. Et arbejde, som den amerikanske ambassadør og glødende Trump-støtte, Carla Sands, har en stor del af æren for.

Hun har ikke skrevet nær så mange kogebøger som sin forgænger og heller ikke deltaget i nær så mange tv-programmer om sig selv. Til gengæld har hun sørget for en økonomisk hjælpepakke, der kan være med til at hjælpe Grønland med at udvikle blandt andet turismeindustrien, råstofbranchen og uddannelsessektoren. Samtidig har hun sikret en genåbning af det amerikanske konsulat i Nuuk.

Striden om serviceaftalen var dog ”nøglen til det hele”, som gjorde det svært at komme videre med det grønlandsk-amerikanske samarbejde. I oktober lykkedes det så langt om længe den amerikanske administration at nå til enighed med sig selv om at finde den nøgle frem, som kunne låse den grønlandske dør op.

Endte helt galt
En anden stor sag, som i 2020 fandt sin foreløbige afslutning, er et af de mest mørke kapitler i den dansk-grønlandske historie. Det er nemlig sagen om de 22 grønlandske såkaldte eksperimentbørn, der i 1951 blev taget fra deres familier og sendt til Danmark. Her skulle de oplæres til at være forbilleder og spydspidser i opbygningen af det grønlandske samfund. Et eksperiment, der endte helt galt.

8. december i år modtog de seks nulevende så et brev fra statsminister Mette Frederiksen med en officiel undskyldning 69 år efter. Dermed blev der sat et foreløbigt punktum. Men samtidig blev der også åbnet en dør på klem for lignende opgør med andre mørke kapitler i historien om Danmarks kolonisering af Grønland.

Politisk tovtrækkeri
I en helt anden boldgade blev der også fundet en foreløbig afslutning. Nemlig på den årelange diskussion og usikkerhed omkring fremtiden for dansk havforskning i Arktis. Skulle de danske havforskere have et nyt skib til at afløse det aldrende Dana IV-skib? Eller måtte man i fremtiden nøjes med en pose penge til at leje sig ind på andre landes skibe?