Kommentar af 
Benny Damsgaard

Et nyt Støjberg-parti vil forvandle hende fra krammebamse til angrebsmål nummer et

Et nyt Støjberg-parti vil med det samme komme under angreb fra især DF. Spørgsmålet er, om Støjberg reelt er interesseret i sige farvel til at være højrefløjens krammebamse, skriver Benny Damsgaard.

Som tak for støtten blev de trakteret med det store kagebord, en specialproduceret Støjberg takke-øl fra Hancock bryggerierne i Skive og et personligt håndtryk fra hovedpersonen selv, skriver Benny Damsgaard.
Som tak for støtten blev de trakteret med det store kagebord, en specialproduceret Støjberg takke-øl fra Hancock bryggerierne i Skive og et personligt håndtryk fra hovedpersonen selv, skriver Benny Damsgaard.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Benny Damsgaard
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I torsdags holdt Inger Støjberg hof for sine støtter på Visborggaard Slot udenfor Hadsund. Over 2000 af Støjbergs mest trofaste fans var den dag mødt op for at fejre, at hun nu havde smidt fodlænken.

Som tak for støtten blev de trakteret med det store kagebord, en specialproduceret Støjberg takke-øl fra Hancock bryggerierne i Skive og et personligt håndtryk fra hovedpersonen selv.

De mange tilrejsende journalister kunne berette om en hyggelig dag i Hadsund, hvor opbakningen til Støjberg stadig var massiv og uden vaklen. Og hvor det ikke skortede på varme ord og mentale krammere fra toppolitikere.

Opbakningen til Støjberg stadig var massiv og uden vaklen

Benny Damsgaard

Blandt gæsterne var således en lang række forhenværende og nuværende DF’er, Pernille Vermund fra Nye Borgerlige og sågar også Søren Gade fra Venstre.

Nyhedsmæssigt var arrangementet dog en tynd omgang. Den eneste reelle nyhed i torsdags var, at Inger Støjberg nu definitivt bekræftede, at hun var på vej tilbage til dansk politik.

Hun har brugt tiden med fodlænke til at tænke, sagde hun til de forsamlede journalister, og er nu kommet frem til, at hun ikke var færdig med dansk politik.

Vi blev dog ikke ret meget mere klogere end det. Ikke noget om hendes fremtid i dansk politik er som stifter af et nyt parti, eller om hun satser på en fremtid som løsgænger. Dog lovede hun, at hun ville melde noget ud før ”bladene falder af træerne."

Hvis man ringer lidt rundt blandt Støjbergs nærmeste, så er usikkerheden om Støjbergs fremtid ikke kun forbeholdt offentligheden. Meget kunne tyde på, at der selv tæt på Støjberg ikke er mange, hvis overhovedet nogen udover hende selv, som reelt ved, hvad hendes planer er.

Spørger man folk tæt på Støjberg er opfattelsen, at ikke engang Kristian Thulesen Dahl, som hun i disse dage er draget på tourné med for at agitere for et nej til folkeafstemningen, ved hvad fremtiden bringer.

En del af forklaringen på Støjbergs fortsatte brede popularitet skal uden tvivl findes i netop denne uklarhed om fremtiden og i, at det reelt er meget få der ved, hvad hun, udover en stram udlændingepolitik, står for politisk.

En del af forklaringen på Støjbergs fortsatte brede popularitet skal uden tvivl findes i netop denne uklarhed om fremtiden

Benny Damsgaard

På det seneste er vi blevet klar over, at hun egentlig er EU-skeptiker, og at hun reelt ikke mente de positive ting hun sagde om EU, da hun var medlem af Venstre, og at hun er optaget af forholdet mellem land og by. Men det er stort set også det.

Hvad mener Støjberg om Arne-pensionen? Skal den afskaffes eller fortsætte efter et valg? Hvordan vil hun bekæmpe den stigende inflation og de stigende energipriser? Hvad mener hun for eksempel om regeringens forslag til en hjælpe-pakke til pensionister?

Hvad mener hun om aftalen om fordelingen af gymnasieelever på baggrund af forældrenes indtægt, som vil genere nogle få i hovedstadsområdet, men som også indeholder en stor hjælp til små trængte provinsgymnasier?

Alt det ved vi ikke. Og ved hvert spørgsmål gælder, at svaret potentielt kan få støtter til at afskalle, når hendes holdning bliver kendt. Og det vil den blive.

Uanset hvor meget hun selv vil forsøge at tale udlændinge og nok også fordeling mellem land og by, så slipper hun ikke udenom at skulle forholde sig til øvrige aktuelle politiske spørgsmål – hvis hun altså stifter et nyt parti.

På samme måde vil hun, hvis hun stifter et parti, gå fra at være elsket og ombejlet af alt og alle på højrefløjen, til at være en potentielt meget farlig konkurrent for især DF og NB.

Et Støjberg-parti med fokus på en stram udlændingepolitik, forholdet mellem land og by, en skeptisk indstilling til EU og med en lang række forhenværende prominente DF’ere på stemmesedlen, vil være ekstremt farligt for især Messerschmidts projekt. Et projekt som i forvejen har betydelige udfordringer.

Derfor vil Støjberg kunne se frem til at gå fra at være DF og NB’s yndlings krammebamse til at være deres angrebsmål nummer et – hvis hun stifter et nyt parti.

Derfor vil Støjberg kunne se frem til at gå fra at være DF og NB’s yndlings krammebamse til at være deres angrebsmål nummer et

Benny Damsgaard

Lidt ligesom den måde Venstre og De Konservative behandlede Ny Alliance i valgkampen 2007, da det en overgang så ud til, at partiet ville komme til at sidde med de afgørende mandater.

Hertil skal lægges alt det hårde organisatoriske og politiske arbejde, som ligger i et parti. Indsamlingen af underskrifter er i dag langt fra så krævende, som det var tidligere.

Indsamlingen sker i dag elektronisk, og med de 208.000 følgere, som Inger Støjberg har på Facebook, så vil det ikke tage mere end et par uger at samle de godt 20.000 underskrifter, som det kræver for at blive opstillingsberettiget.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kristian Thulesen Dahl

Adm. direktør, Port of Aalborg, fhv. MF (DF og løsgænger)
cand.merc.jur. (Aalborg Uni. 1995)

0:000:00