Debat

3F: Rygeloven skal gælde for alle unge

DEBAT: Det er særlig vigtigt at beskytte unge på erhvervsuddannelserne mod rygning, da de i forvejen er udsat for dårligt arbejdsmiljø, skriver Tina Christensen, der er næstformand i 3F.

På
gymnasierne har de unge krav på et røgfrit uddannelsesmiljø, mens det ikke
gælder for unge på erhvervsuddannelserne, skriver Tina Christensen fra 3F.
På gymnasierne har de unge krav på et røgfrit uddannelsesmiljø, mens det ikke gælder for unge på erhvervsuddannelserne, skriver Tina Christensen fra 3F.Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Amalie Bjerre Christensen

Amalie er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Hun har tidligere været tilknyttet Altinget som journalistpraktikant og senere som redaktionsassistent.

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Tina Christensen
Næstformand i 3F

Drinks og cocktails er blevet mere moderne, men for unge på erhvervsskolerne er en bestemt cocktail både giftig og dødelig.

Kombinationseffekten af rygning og et arbejdsmiljø med støv, røg og partikler er en medvirkende årsag til færre leveår, hvor flere af dem endog er belastet af alvorlig sygdom.

Derfor må politikerne på Christiansborg stoppe den negative særbehandling af unge på erhvervsuddannelserne. En negativ særbehandling, som belaster de unges helbred og sundhed.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

En sundhedsfarlig cocktaileffekt
Det er mig en gåde, hvorfor man i Folketinget har besluttet, at man ikke skal behandles ens på ungdomsuddannelserne.

På gymnasierne har de unge krav på et røgfrit uddannelsesmiljø, mens det ikke gælder for unge på erhvervsuddannelserne.

Jeg mener ikke, at der er forsvarlige (bort)forklaringer på politikernes negative særbehandling af unge på erhvervsuddannelserne.

Tina Christensen
Næstformand, 3F

Med mindre man har den fantasifulde opfattelse, at valget af ungdomsuddannelse foretages ud fra ønsket om at blive udsat for sundhedsskadelig røg i undervisningen, er konsekvenserne af politikernes forskelsbehandling uomtvistelig: Tre gange så mange af de unge på erhvervsuddannelserne ryger dagligt i forhold til deres jævnaldrende på gymnasierne.

Det burde mindst være omvendt!

For de unge på erhvervsuddannelserne har større risiko for at blive udsat for støv, røg og partikler i deres arbejdsmiljø fremover, derfor burde de – på grund af den sundhedsfarlige cocktail-effekt – være endnu mere tilbageholdende med rygning, end deres jævnaldrende.

Giv de unge en tidlig julegave
Jeg kan i hvert fald ikke sidde på hænderne, og med deltagelse i partnerskabet Røgfri Fremtid sikrer vi, at det bliver lettere for børn og unge at lade være med at begynde at ryge.

Samtidig arbejder vi med vores projekt ‘Friske lunger i arbejde’ for, at de unge på erhvervsuddannelserne kan se frem til et mere sundt arbejdsliv.

Men jeg mener ikke, at der er forsvarlige (bort)forklaringer på politikernes negative særbehandling af unge på erhvervsuddannelserne.

Derfor, giv nu de unge lidt fairness og en tidlig julegave: Rygeloven for gymnasier skal naturligvis også gælde for erhvervsuddannelserne.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Tina Christensen

Næstformand, 3F

0:000:00