Debat

7Liv: Transplantation fra levende donorer skal være den foretrukne behandling

DEBAT: Nyretransplantation fra levende donorer kan redde nyresyge danskeres liv, men Sundhedsstyrelsen foretrækker alligevel organdonation fra afdøde. Det bør være omvendt, skriver Karin Riis-Jørgensen i anledning af organdonationsdagen. 

"Ud af de 418 danskere på ventelisten sidste år, ventede 369 på en nyre," skriver Karin Riis-Jørgensen.
"Ud af de 418 danskere på ventelisten sidste år, ventede 369 på en nyre," skriver Karin Riis-Jørgensen.Foto: Morten Stricker/Ritzau Scanpix
Daniel Bue Lauritzen

Daniel Bue Lauritzen er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og har været ansat hos Altinget siden 2017.

Daniel er redaktør for Altinget By & Bolig og Altinget Transport. Han har tidligere været ansvarlig for Altinget Udvikling og Altinget Christiansborg og været tilknyttet både forside- og debatsektionen. 

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Karin Riis-Jørgensen
Formand for organdonorforeningen 7Liv

Organdonationsdagen lørdag den 10. oktober er en god anledning til at minde vores sundhedspolitikere om, at covid-19 ikke ændrer på, at der fortsat er mange danskere, som har brug for en livgivende organtransplantation for at få livet tilbage.

For manglen på organer i Danmark er kronisk. 418 danskere var ved udgangen af 2019 på ventelisten til et nyt organ, og 17 døde sidste år, mens de forgæves ventede på et nyt organ.

Dertil kommer de mange danskere med organsvigt, der endnu ikke er kommet på ventelisten, men som er for syge til at leve et normalt liv med arbejde, familie og fritidsaktiviteter.  

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Vi skylder dem at søge nye veje for at komme organmanglen til livs.

De fleste venter på ny nyre
Ud af de 418 danskere på ventelisten sidste år, ventede 369 på en nyre.

Hvorfor lægger Sundhedsstyrelsen vægtningen på den meget lille sundhedsrisiko, der er for dem, der afgiver en nyre i levende live, i stedet for det forbedrede behandlingsresultat, der er for de nyresyge, som modtager en nyre fra en levende donor?

Karin Riis-Jørgensen
Formand for organdonorforeningen 7Liv

Nyresyge udgør i alle år langt størstedelen af de kronisk syge danskere, som venter på et organ for at få nyt liv.

Et liv på ventelisten, mens man venter på et opkald om en ny nyre fra en afdød donor, er dårligere helbredsmæssigt, giver stærk forringet livskvalitet og er dyrere for samfundet end en nyretransplantation.

Hvis man formår at transplantere flere nyresyge med et nyt organ, vil man derfor kunne reducere ventelisten til organer markant.

Men det er ikke muligt at dække behovet for nyrer med organer fra afdøde.

Antallet af nyrer fra afdøde donorer ligger nogenlunde konstant over en ti-årig periode, og selv hvis det lykkedes at øge donorraten for afdøde donorer betragteligt til et førende europæisk niveau, vil der stadig være mangel på nyrer.

Giver flere leveår
Nyremanglen er trist, da en nyredonation er den bedste og billigste behandling for nyresyge patienter.

En nyretransplantation giver flere leveår og en højere livskvalitet end et liv i dialyse. Og mange transplanterede taler derfor om at få livet tilbage, når de modtager en ny nyre.

En analyse fra DAMVAD Analytics udarbejdet for foreningen 7Liv viser, at den gennemsnitlige transplanterede patient kan forvente en øget restlevetid på 11 år sammenlignet med en patient i dialyse.

Det giver en gennemsnitlig samfundsøkonomisk gevinst på 9,8 millioner kroner per nyretransplantation. En politisk prioritering om at transplantere flere nyrepatienter giver derfor både sundhedsmæssig og samfundsøkonomisk mening.

Levende nyredonation giver bedre resultater
Hvis flere nyresyge danskere skal have adgang til den foretrukne behandlingsform – og vi samtidig vil reducere den samlede venteliste – er den eneste vej frem at øge antallet af levende nyredonorer.

En i udgangspunktet uudtømmelig ressource, da vi som hovedregel er født med to nyrer, men fint kan leve med en enkelt.

Det er samtidig dokumenteret, at transplantation med en nyre fra en levende donor giver bedre langsigtede sundheds- og behandlingsmæssige resultater for modtageren end en nyre fra en afdød donor.

Alligevel slår Sundhedsstyrelsen i et svar på et udvalgsspørgsmål fra sundhedsordfører Liselott Blixt (DF) fast, at organdonation fra afdøde fortsat bør være det primære nationale indsatsområde på grund af risici forbundet med operation på levende donorer. 

Uetisk ikke at sikre flere levende nyredonorer
Der er rigtigt, at der er en lille sundhedsmæssig risiko forbundet med en nyretransplantation fra en levende donor, hvorfor det kan opfattes som uetisk at operere på raske personer og udtage en nyre til levende donation.

Men i en situation, hvor der ikke er afdøde donorer nok til at nedbringe ventelisten for de patienter, der er afhængige af at få en ny nyre, kan man argumentere for, at det er uetisk ikke at optimere indsatsen for at fremskaffe det antal levende donorer, som er nødvendigt for at nedbringe ventelisten.

Det var netop argumentationen i arbejdsgruppens anbefalinger til den nationale handlingsplan for organdonation fra 2014.

I samme handlingsplan var der tre initiativer målrettet levende donation, men selvom de vurderes som opfyldt i evalueringen af handlingsplanen fra 2017, har de altså ikke har haft den ønskede effekt på donorraten for levende nyredonorer. 

Levende donation som foretrukken behandlingsform
Der er brug for at tage indlejrede holdninger op til revision.

Der er brug for at stille spørgsmålet: Hvorfor lægger Sundhedsstyrelsen vægtningen på den meget lille sundhedsrisiko, der er for dem, der afgiver en nyre i levende live, i stedet for det forbedrede behandlingsresultat, der er for de nyresyge, som modtager en nyre fra en levende donor?

Særligt i en situation, hvor styrelsen anerkender, at der ikke er muligt at dække behovet for organer til nyresyge fra afdøde donorer. 

For man kan finde den præcis modsatte holdning, hvis man kigger ud over landets grænser.

Det Europæiske Råds komité for organdonation mener i en redegørelse fra 2017, at levende donation i stigende grad er blevet accepteret som den foretrukne behandlingsform.

Og flere sundhedsprofessionelle på tværs af Europa konkluderer i en forskningsartikel fra april, at transplantation med en levende nyredonor er den foretrukne behandling for patienter med terminalt nyresvigt.

Vend perspektivet om
Der er derfor brug for at tænke nyt i en dansk sammenhæng.

Vi må vende perspektivet om og fokusere mere på den større ressource af potentielle donorer, og det bedre sundhedsmæssige resultat for modtageren af en nyre fra en levende donor, end hensynet til den lille sundhedsrisiko, der er for donoren, som giver en nyre af egen fri vilje og på et fuldt oplyst grundlag.

Lad os derfor være åbne for, om vi i Danmark også skal gå ud fra, at transplantation fra en levende donor er den foretrukne behandlingsform.

Den holdningsændring, tror vi på, vil kunne øge antallet af levende donorer, nedbringe ventelisten og give flere nyresyge danskere nyt liv.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Karin Riis-Jørgensen

Formand, organdonerforeningen 7liv, senior rådgiver, Miltton Europe, Formand, Nyreforeningens Donorudvalg , fhv. MEP (V)
cand.jur. (Københavns Uni. 1978)

0:000:00