Analyse af 
Erik Holstein

Åbningstale: Klima og uddannelse har afløst indvandrere og kriminalitet

Mens Mette Frederiksens første åbningstale for to år siden kredsede om utryghed og indvandrerkriminalitet, var tonen denne gang anderledes optimistisk. Selve indholdet var koncentreret om klassiske centrum-venstre mærkesager som klima, uddannelse og almene boliger.

Absolut intet i åbningstalen pegede mod et efterårsvalg. Den mulighed må anses for stærkt reduceret, efter det lykkedes at få landet det brede klimaforlig mandag, skriver Erik Holstein.
Absolut intet i åbningstalen pegede mod et efterårsvalg. Den mulighed må anses for stærkt reduceret, efter det lykkedes at få landet det brede klimaforlig mandag, skriver Erik Holstein.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Erik Holstein

Timingen var helt perfekt.

Et historisk bredt forlig om reduktion af landbrugets klimabelastning dannede som planlagt rammen for statsminister Mette Frederiksens (S) tredje åbningstale til Folketinget. Dermed kunne den klimadagsorden, der har voldt regeringen politiske problemer, gøres til en positiv dagsorden for statsministeren, der da også brugte den første store bid af talen på klimaet.

Indledningen var holdt i et nærmest drømmende tone:
"Forestil jer en fremtid i Danmark, hvor luften er helt ren. Følelsen af at trække vejret dybt og trygt. Byer med grønne arealer. Haver på tagene. Slyngplanter op ad facaderne. Elbiler, som er til at betale. Og hvor familien kan køre på ferie uden bøvl med at lade op."

"Forestil jer også, at turen i elbilen går gennem et landskab med mere natur, dyreliv og planteliv. Sortspætter. Vilde orkideer og forglemmigej. Højmoser og heder. Det kribler og krabler og blomstrer og gror."

En meget usædvanlig tone for en statsminister, der ellers er kendt for en meget kontant og konkret stil, men hun havde råd til en mere apolitisk, favnende stil, efter mandagens klimaforlig. Et forlig, som regeringen indtil for kort tid siden frygtede kunne ende som et meget smalt forlig.

Mette Frederiksen benyttede da også talen til at takke de hele ni partier, der er med i klimaforliget. Og med en vis psykologisk sans citerede statsministeren Enhedslistens politiske ordfører Mai Villadsen for udtalelsen om, at "klimapolitik ikke må blive til frygtens politik". Enhedslisten er nok det forligsparti, der er mindst begejstret for det brede klimaforlig, men så fik Villadsen lige et retorisk skulderklap i åbningstalen.

Der er ikke tale om et politisk skifte. Men der er tale om et markant stilskifte.

Erik Holstein
Politisk kommentator, Altinget

Livtag med funktionel analfabetisme
Uddannelse blev et andet  af åbningstalen store temaer. Statsministeren konfronterede igen det enorme problem, at op mod hver sjette elev forlader folkeskolen uden at kunne læse, skrive og regne ordentligt. Sådan har det været i årtier, og det er indtil videre ikke lykkedes skiftende regeringer at få ændret på den triste statistik.

Statsministeren benyttede lejligheden til at slå et slag for de faglige uddannelser:
"Vi skal have fat i forældrene. For det er dem, der ligger under for, at gymnasiet er finere. Og det smitter af på de unge," sagde Mette Frederiksen, der forestiller sig en større vekselvirkning mellem det faglige og boglige:

"For den skoletrætte, 14-årige dreng i 8. klasse, der kan lære meget mere, hvis han får lov at skifte skolen ud med en arbejdsplads – en dag eller to om ugen. Og bredere end det: Hvad om vi for eksempel tænker elektriker- og ingeniørfaget tættere sammen. Beklædningshåndværker og design. Tømrer og arkitekt." 

Den delte by

En klassisk socialdemokratisk sag som boliger fik også sit i åbningstalen. 
"Der er et problem. Et stort problem. Mange har ikke længere råd til at bo i vores allesammens hovedstad. Hvad koster en treværelses ejerlejlighed på Nørrebro?
Ofte mere end fire millioner kroner. Måske mere end fem millioner. Hvad med skolelæreren, pædagogen, politibetjenten, sosu-assistenten, butiksassistenten, frisøren, tømreren eller den unge akademiker?," lød det fra statsministeren, der dog gik helt uden om den varme grød i form af det glohede boligmarked.

Den udvikling udfordrer den sammenhængskraft, Mette Frederiksen ser som grundstenen i det danske samfund, og for at illustrere udviklingen citerede Mette Frederiksen forfatteren Søren Ulrik Thomsen:

"I meget store dele af 70’ernes København boede mennesker af alle typer og fra alle socialgrupper ind imellem hinanden i frugtbar forvirring: I samme opgang boede akademikere, kontorister og mærkeligt gennemsigtige eksistenser (som først begyndte at røre på sig om natten, og ingen rigtig vidste hvad levede af).”  

Sådan er det - til statsministerens beklagelse - ikke mere, men regeringens løsning er meget enstrenget:
"Regeringen vil gøre det muligt at opføre 22.000 flere almene boliger over de næste 10-15 år. De fleste vil blive bygget i de større byer. Alene i Storkøbenhavn kan vores kommende boligudspil betyde en tredobling af nybyggeriet af almene boliger. Tre gange så mange nybyggede familieboliger i København. Typisk 80-90 kvadratmeter. Med en husleje på omkring 8.000 kroner om måneden."

Det er dog langt fra en garanti for en masse nye almene boliger. Meget er overladt til kommunerne, og formuleringen "Regeringen vil gøre det muligt at opføre..." er ikke tilfældig.

Taler til nye målgrupper

Mens Mette Frederiksens første åbningstale fra 2019 var holdt i noget dystre vendinger om utrygheden, der breder sig i det danske samfund, var den aktuelle tale helt anderledes optimistisk. Og udlændingepolitikken fik ikke mange ord med på vejen.

Der var et par sætninger om social kontrol i indvandrerkredse og om den nye planlagte aktiveringspligt til indvandrerkvinder, men ellers fyldte emnet langt mindre, end det plejer at gøre i Mette Frederiksens taler.

Der er ikke tale om et politisk skifte, for absolut intet tyder på, at Mette Frederiksen ændrer det mindste ved den stramme udlændingepolitik. Der er snarere tale om, at regeringen føler den har kontrol over den dagsorden, mens Socialdemokratiet har sværere ved at slå igennem over for de vælgergrupper, der primært går op i områder som klima, miljø og uddannelse. Derfor virkede talen som et markant stilskifte,

Absolut intet i åbningstalen pegede mod et efterårsvalg. Den mulighed må anses for stærkt reduceret, efter det lykkedes at få landet det brede klimaforlig mandag. Lige nu tyder alt på, at et helt folketingsår er i vente.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

0:000:00