Året der gik: “Dataetik er blevet mainstream”   

TILBAGEBLIK: Hvad var årets vigtigste tendenser i digitaliseringens verden? Vi har bedt en række dataeksperter- og aktører fortælle, hvad de har noteret sig i løbet af folketingsåret. 

Foto: Noah Berger/Ritzau Scanpix
Daniel Bue Lauritzen

Hvordan skal vi forholde os, når virksomheder jonglerer med vores fælles dataoplysninger? 

Det spørgsmål kom på den brede offentligheds læber i løbet af folketingsåret 2017-18, og med tiltag som GDPR-forordningen, et dataetisk råd, en cyberstrategi og en ny datalov er emnet også blevet masseret grundigt på den politiske scene. 

Vi har spurgt en række kapaciteter i den digitale verden, hvad de anser for årets vigtigste begivenheder og tendenser. Svarene kan du se herunder.  

Janus SandsgaardJanus Sandsgaard, fagchef for IT og Digitalisering i Dansk Erhverv
“IT-sikkerheden blev voksen. Indtil for ret kort tid siden var it-sikkerhed noget, vi egentlig synes, var ret irriterende. Det var noget for onklen med sølvpapirshat, der sad i hjørnet til festen og drak danskvand uden brus. Men vi fik et wakeupcall sidste sommer, da der var en række globale hackerangreb. Det betød, at vi så en regering, der gik ud med sin cybersikkerhedsstrategi. Vi så en forsvarsminister, der gik ud og talte om noget så nørdet som russiske troldehærsfabrikker. Det var episk.” 

Indtil for ret kort tid siden var it-sikkerhed noget, vi egentlig synes, var ret irriterende. Det var noget for onklen med sølvpapirshat, der sad i hjørnet til festen og drak danskvand uden brus. Men vi fik et wakeupcall sidste sommer

Janus Sandsgaard
Fagchef for IT og Digitalisering i Dansk Erhverv

“Internettet mistede sin uskyld med skandalen omkring Cambridge Analytica. For et år siden var der ikke noget federe i verden end at tage en selfie med Mark Zuckerberg. Vi havde en meget stor teknologibegejstring, men den er famlet lidt nu."

“De fleste af de 1,5 milliarder kroner fra cybersikkerhedsstrategien går til kritiske infrastrukturer. Det er de ting, som vi ved, kan få samfundet til at gå i stå: telekommunikation, energiforsyning, vandforsyning. Det er fint, fordi vi så gør noget for at undgå, at Danmark går i stå, hvis vi bliver ramt af et angreb. Knap så fint var, at der ikke var så meget til SMV’erne. Samfundet går måske ikke i stå, hvis bageren ikke kan bage brød, eller frisøren booke tider – men for bageren og frisøren kan det koste dyrt." 

Mette LundbergMette Lundberg, direktør for politik og kommunikation i  IT-branchen
“Årets bedste tiltag har helt klart været den digitale vækststrategi. Den indeholder nogle meget vigtige elementer i forhold til at sikre, at vi er med på den digitale omstilling og er konkurrencedygtige i fremtiden. Allervigtigst er teknologipagten og det nye forsøgsfag, der sætter kodning og skabende digitale kompetencer på folkeskolen. Det ser vi som en milepæl. Man kunne måske have ønsket sig, at vi havde fået undervisning i kodning noget før, men nu er beslutningen heldigvis truffet.”

“Det betyder, at vi får rustet vores børn med de rigtige digitale kompetencer. Det er fuldstændig afgørende for vores nations evne til at være innovative og med til at præge den digitale samfundsudvikling. Vi skal ikke bare være forbrugere i en stadigt mere digital verden. Vi skal være med til at skabe den.”  

Pernille TranbergPernille Tranberg, grundlægger af Dataethics Consulting
“Facebook og Cambridge Analytica-skandalen var årets bedste begivenhed. Den har fået politikerne og masserne til at forstå, hvad Facebook er for en forretning. De er blevet opmærksomme på, hvad de betyder for vores demokrati. Det betyder, at man begynder at tænke i alternativer til, hvad man nu skal gøre.”

Altinget logoDigital
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget digital kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00