Adam Holm: Sanktioner imod Iran? Tjek. Men hvorfor ikke imod Saudi-Arabien?

KOMMENTAR: Regimet i Riyadh dræber kritikere i udlandet, donerer store beløb til fundamentalistiske moskéer og udøver spionage. Hvorfor holder vi igen, når det gælder sanktioner over for det wahhabitiske diktatur? spørger Adam Holm.

Når nu politiet har rejst sigtelse om spionage imod tre herboende iranere, er det lidt af en diplomatisk begmand, at de ikke er rigtige iranere. I hvert fald ikke så meget, at de lever og ånder for de shiafundamentalistiske magthavere i Teheran.

Iran har vi nemlig styr på.

Landet er underlagt strenge sanktioner fra både USA og EU, og der var ikke stor modstand at spore i de europæiske regeringskontorer, da præsident Trump for en måned siden triumferende lod meddele, at den berygtede iranske hærchef, general Qassem Soleimani, var blevet dræbt i et attentat.

Der er imidlertid det kildne ved de tre sigtede agenter, at de tilhører Irans arabiske mindretal. En del af dem kæmper for en uafhængig stat i det sydvestlige Iran, ikke langt fra den irakiske Basra-provins. Araberne i området er sunnimuslimer, og deres politiske, militære og religiøse aktiviteter støttes af Saudi-Arabien. 

Hverken udenrigsministeren eller en række eksperter er i tvivl: Lille Dannevang er nu blevet skueplads for den årelange stedfortræderkrig mellem Iran og Saudi-Arabien. De to religiøse diktaturer er hinandens dødsfjender, og som dokumenteret i talrige sammenstød i blandt andet Syrien, Yemen, Irak, Libanon og Afghanistan skyr de ingen midler i deres indbyrdes strid. Hvor shiamuslimernes vigtigste bastion, Iran, kæmper imod sunnimuslimernes hellige vogter, Saudi-Arabien, efterlader de pøle af blod og rygende ruiner.

Siden den iranske revolution i 1979 har de to lande, der ellers er hinandens spejlbilleder med islamisk ortodoksi og et alenlangt katalog af grusomheder mod egne befolkninger, været fanget i en konflikt om politisk indflydelse i Mellemøsten, geostrategiske interesser i Den Persiske Golf og teologiske modsætninger.

Der er derfor grund til at se med stor alvor på, at vores hjørne af kloden, i lighed med andre dele af Europa, er blevet inddraget.

Iran står som bekendt i det vestlige skurkealbum. Det kan man mene er uklogt, sådan som Barack Obama flere gange har slået til lyd for, eller det eneste rigtige, sådan som hans afløser i Det Hvide Hus aldrig bliver træt af at minde om.

Men Saudi-Arabien? Vi ved godt, hvad landets regime står for. Når det gælder menneskerettighedskrænkelser, viger saudierne ikke tilbage for deres iranske fjender. Og de kan også mageligt begå sig ved siden af andre internationale pariaer, såsom Syrien, Nordkorea og Cuba.

Under den karismatiske kronprins Mohammed bin Salman, kendt som MBS, er undertrykkelsen over for selv beskedne tegn på opposition taget til, og med ham som arkitekt er det saudiske militær skyldig i den måske største humanitære udfordring på verdensplan, krigen i nabolandet Yemen.

Det bestialske mord på journalisten Jamal Khashoggi i oktober 2018 – og de efterfølgende bizarre løgnehistorier fra officielt hold – er også fortsat i frisk erindring.

Nu har vi til disse eksempler på det seneste fået tilføjet mistanken om saudisk spionage og mordplaner på dansk jord samt dokumentation for, at saudiske pengesummer går til moskéer i Danmark, hvor der prædikes hellig krig.

Alligevel er der ikke skyggen af boykotkampagner, ikke så meget som en fugl, der kvidrer om sanktioner. Dårligt nok antydningen af diplomatiske skærmydsler.

Da en dansk erhvervsdelegation i 2016 skulle til Riyadh med kongehuset som velvillig galionsfigur, havde vi en kortvarig debat om, hvorvidt man burde boykotte det store land på den arabiske halvø. Af hensyn til de undertrykte saudiarabere? Nej da! Alene for ikke at bringe de danske royale i miskredit.

Ellers er det småt med en konkret og målbar afstandtagen til Saudi-Arabien. Bevares, det skorter hverken på knubbede ord eller løftede pegefingre, men det er ikke meget andet end gode miner til slet spil.

Vi ved naturligvis, hvorfor det forholder sig sådan: saudiernes årelange alliance med USA. Det kan være, at det amerikanske engagement i den arabiske verden er aftagende, og det kan være, at saudiernes olieeksport er knap så guldrandet som tidligere, men landet er fortsat en fedekalv for Vesten.

Amerikanske våbenfabrikker leverer for 110 milliarder dollar, og de tungeste europæiske våbeneksportører, Tyskland, Storbritannien og Frankrig, har også alle fyldte ordrebøger fra saudiernes umættelige behov for nyt isenkram. Også danske firmaer sælger elektronisk udstyr til brug for den saudiske krigsførelse.  

Flere end 80 års fælles historie med amerikanerne, hvor ørkenens sorte guld er blevet vekslet til grønne knitrende dollar, er ikke sådan at rive op med rode. Det betyder, at saudierne, alle fortrædeligheder til trods (og de er mange), kan fortsætte ufortrødent med Washingtons billigende blik.  

De tre sigtede agenter skal nok få deres bekomst, hvis de kendes skyldige i spionvirksomhed, men deres saudiske sponsor vil endnu en gang slippe med en mindre påtale. Derefter vil de kunne fortsætte med at udbrede deres ufrie og illiberale verdensbillede, og kommentarer som denne vil vedblive med at være ubehjælpeligt til grin; tænk overhovedet at lufte idéen om sanktioner!

Saudi-Arabien er en lukrativ handelspartner og samtidig en garant for at holde de USA- og Israelfjendtlige iranere stangen. Vi har også aktier i deres stedfortræderkrig. Vi siger det bare ikke højt.

Imens må vi indstille os på, at de tre saudi-sponsorerede agenter er et dystert forvarsel om, at der er mere i vente.

----------

Adam Holm, født 1969. Ph.d. i historie og journalist, tidligere Deadline på DR2. I dag tilknyttet blandt andet P1 og Berlingske. Udgav i 2017 bøgerne 'Endestation Europa' og 'En by i krig. Scener og skæbner fra Damaskus'. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Forrige artikel Jarl Cordua: Udligningsreform splitter hovedstadens alliance og blå blok Jarl Cordua: Udligningsreform splitter hovedstadens alliance og blå blok Næste artikel Benny Damsgaard: DR er nødt til at droppe skræmmeretorikken Benny Damsgaard: DR er nødt til at droppe skræmmeretorikken
Holstein: Ny post er et tveægget sværd for Messerschmidt

Holstein: Ny post er et tveægget sværd for Messerschmidt

ANALYSE: Med sin nye titel som næstformand er Morten Messerschmidt nu ubetinget Dansk Folkepartis kronprins. Men det giver ham også et medansvar for partiets fremtid, der kan ende med at trække ham ned sammen med Kristian Thulesen Dahl, siger Altingets politiske kommentator, Erik Holstein.