Advokater undrer sig over fravalg ved forbeholds-afstemning

Vi har jo i Danmark et klart forbud mod at bruge civile agenter i vores strafferetspleje. Men det ser ud som om, at det kan komme ind ad bagdøren.

Sysette Vinding Kruse
Advokat og formand for Advokatrådets Strafferetsudvalg

Det vil være hensigtsmæssigt, hvis Danmark kan deltage fuldt ud i det europæiske retspolitiske samarbejde. Sådan lyder de overordnede anbefalinger fra advokaterne i Advokatrådet.

Men der er torne i den buket af retsakter, som partierne bag afstemningen om retsforbeholdet har sammensat inden for det politimæssige og strafferetlige samarbejde. Samtidig ligger der blomster tilbage på bordet, som burde have været taget med.

Det er vurderingen fra formanden for Advokatrådets Strafferetsudvalg, Sysette Vinding Kruse, efter lovforslaget til den kommende folkeafstemning har været til afstemning.

”Vi undrer os over nogle af de ting, der vælges fra. De to hovedargumenter er, at de allerede findes, eller at det er for dyrt. Jeg tror primært, det handler om, at man synes, at noget af det er for dyrt. Men det er jo småpenge, vi taler om,” siger Sysette Vinding Kruse.

Hun peger først og fremmest på direktivet om 'ret til information under straffesager', det såkaldte 'offerdirektiv' og direktivet om 'ret til advokatbistand i straffesager', som alle er fravalgt.

Tvivlsom tolkning
Hertil kommer direktivet om retten til tolke- og oversættelsesbistand i straffesager. Direktivet griber direkte ind i en aktuel diskussion om kvaliteten eller manglen på samme af den tolkning, der foregår i danske retssale.

1. januar 2016 ophører loven om translatører, og herefter vil det ikke længere kræve beskikkelse fra en offentlig myndighed at kalde sig translatør. Potentielt til skade for retssikkerheden.

”Der har længe været et problem med tolkning i retsvæsenet. I Danmark trænger vi til en certificeringsordning, så de tolke, vi bruger i retsvæsenet, har en minimum af uddannelse og et minimum af kendskab til fagtermer. Det har de typisk ikke i øjeblikket, medmindre de er translatører,” siger Sysette Vinding Kruse.

Tolkedirektivet indeholder ikke et selvstændigt krav om, at der skal oprettes en sådan certificeringsordning, som kan sikre kvaliteten af tolkningen i forbindelse med retssager, men det pålægger medlemslandene at sikre, at tolkningen er af tilstrækkelig god kvalitet.

Men indførelsen af en certificeringsordning vil ifølge Advokatrådet være en oplagt måde at implementere den del af direktivet, som angiver, at domstolene skal sikre, at der benyttes kvalificerede tolke.

Arrestordre kræver dobbelt advokatdækning
Med direktivet om retten til information under straffesager vil der blive stillet en række minimumskrav til skriftlig information til en sigtets rettigheder ved anholdelse og retten til aktindsigt i sin sag.

Det vil ifølge Advokatrådet indebære ”væsentlige retssikkerhedsmæssige fordele sammenlignet med gældende danske regler,” fremgår det af rådets høringssvar.

”I dag foregår det mundtligt. Og der er rigtig mange gange, hvor den sigtede siger, at politiet ikke har oplyst om rettigheder, mens politiet siger det modsatte. Den slags påstand mod påstand er man jo ude over, hvis man får det på skrift,” siger Sysette Vinding Kruse.

Når det handler om direktivet om advokatbistand i straffesager og sager vedrørende den såkaldte europæiske arrestordre, er der ifølge Advokatrådet en væsentlig afvigelse i forhold til dansk lov.

Hvis et andet land ønsker en person udleveret fra Danmark i kraft af en europæisk arrestordre, vil personen for nuværende kun kunne få tildelt en dansk advokat.

Med direktivet får personen ret til både en advokat i landet, hvor vedkommende opholder sig, og i det land, der anmoder om at få personen udleveret.

”Det er jo svært for en dansk forsvarsadvokat at se, hvilke forhold og lovgivning, der gør sig gældende i andre lande. Derfor har vi sommetider af egen drift måttet tage kontakt med advokater i andre lande for at finde ud af, hvad en sag går ud på,” siger Sysette Vinding Kruse.

Hun mener ikke, at det vil blive væsentligt dyrere for de danske myndigheder. Nærmere tværtimod.

Kan man gennem en advokat fra det respektive land få at vide, hvis der blot er tale om en mindre sag, vil det mest oplagte ofte være, at den sigtede frivilligt tager afsted for at få ordnet sagen, vel vidende at de har en advokat til at hjælpe sig, når de kommer frem.

”Så behøver vedkommende ikke sidde i fængsel lang tid i Danmark med, hvad det indebærer af udgifter. Så både retssikkerhedsmæssigt, ekspeditionsmæssigt og omkostningsmæssigt er det en stor fordel at have en advokat i begge lande,” siger Sysette Vinding Kruse.

Civile agenter ad bagdøren
Hun og kollegaerne i Advokatrådet hæfter en stor del af deres opmærksomhed på nogle af de retsakter, som man fra politisk hånd har fravalgt. Men de har også kritiske bemærkninger til i hvert fald en enkelt af de akter, som et politisk flertal på forhånd har besluttet at tilslutte sig.

Direktivet om den europæiske efterforskningskendelse lægger op til, at myndigheder på tværs af landene kan pålægge hinanden at indhente oplysninger og foretage andre konkrete efterforskningsskridt.

Men direktivet indeholder også en passus om muligheden for at lade embedsmænd under dække eller med falsk identitet foretage 'diskrete undersøgelser' på tværs af grænserne.

Ifølge Sysette Vinding Kruse er der tale om nogle meget brede og elastiske formuleringer, hvor det ikke helt klart fremgår, hvad man egentlig har tænkt sig.

”Det ser problematisk ud og er noget, vi skal være meget opmærksomme på. Vi har jo i Danmark et klart forbud mod at bruge civile agenter i vores strafferetspleje. Men det ser ud, som om, at det kan komme ind ad bagdøren, hvis ikke vi passer meget på,” siger Sysette Vinding Kruse.

Hun er på det rene med, at det af direktivet fremgår, at sådanne diskrete undersøgelser skal være i overensstemmelse med dansk lov og ret. Men det er ikke nok til at betrygge hende.

”Loven kan jo ændres, hvis man med direktivet mener, at det er vigtigt, at vi får de her diskrete undersøgelser."