Ældre Sagen afviser Pensionskommissionens tal: "De har været på pengejagt"

Ældre Sagen foreslår at forhøje ældrechecken og tilskuddet til tandpleje for særligt trængte pensionister. Før ferien anbefalede regeringens Pensionskommission ellers at begrænse ældrechecken og afskaffe yderligere i lyset af, at danske pensionister i gennemsnit er mere velstående end den øvrige befolkning.

Direktør i Ældre Sagen Bjarne Hastrup vil på grund af inflationen blandt andet forhøje ældrechecken og give særligt trængte pensionister tilskud til tandlægeudgifter.
Direktør i Ældre Sagen Bjarne Hastrup vil på grund af inflationen blandt andet forhøje ældrechecken og give særligt trængte pensionister tilskud til tandlægeudgifter.Foto: Ritzau/Martin Lehmann
Rikke Brøndum

I lyset af den aktuelle inflation bør Folketinget øge ældrechecken med 2.000 kroner og forhøje indkomstgrænsen for at være berettiget til den.  

Sådan lyder det fra Ældre Sagen, som på en stort anlagt partileder-konference i Ældresagens lokaler på Islands Brygge torsdag lancerede en række nye forslag om blandt andet at forbedre indkomstvilkårene for landets pensionister.

Regeringens Pensionskommissionen har ellers for få måneder siden anbefalet at beskære ældrechecken, så pensionister med en formue på over 2 millioner i stedet skal nøjes med at låne pengene og samtidig bør vinke farvel til særlige tillæg som varmecheck, mediecheck og muligheden for at få nedslag i deres ejendomsskat.

"Det er utidigt"

Ifølge kommissionen er pensionister nemlig efterhånden mere velstående end den øvrige befolkning. Kun 1,5 procent ligger under lavindkomstgrænsen, hvor der for resten af befolkningen er tale om syv procent.

Samtidig har de i gennemsnit haft en relativt større indkomstfremgang end resten af befolkning og har i dag en indtægt på 75 procent af hvad resten af befolkningen i snit tjener. De pensionister, som ingen opsparing har, får omtrent samme indtægt som førtidspensionister, og der bliver der færre af fremover.   

"Men kommissionen tager fejl. Man skal selvfølgelig ikke måle, om pensionister ligger over eller under fattigdomsgrænsen. Det er utidigt," siger Bjarne Hastrup, da Altinget spørger, hvorfor han nu foreslår det modsatte. 

"Og pensionister kastet for løverne på markedet lige nu med de faldende afkast. En ratepension lige nu, og pensionskommissionen kan jo ikke vide, hvordan det går i de kommende år. Det kan meget vel betyde, at mange må arbejde meget længere, end de havde planlagt," fortsætter han. 

Men Pensionskommissionen har jo også set på, hvordan indkomsterne har udviklet sig og spår ikke kun om fremtiden? 

Altinget logoÆldre
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget ældre kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her








0:000:00