Aftale om Nordsøolien møder kritik fra fløjene: "En gloriepudsning, der koster den danske stat 13 milliarder"

KRITIK: Mens et bredt flertal i Folketinget er blevet enige om Nordsøoliens fremtid, er der kritik fra de partier, der ikke er med i aftalen. Enhedslisten og Frie Grønne vil stoppe udvindingen langt tidligere end 2050, mens Liberal Alliance har "uendeligt svært" ved at se fornuften i aftalen.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Natten til fredag landede en ny aftale om at stoppe Danmarks oliejagt i Nordsøen fra 2050.

Fakta
Olie og gas i Nordsøen
Danmark har indvundet olie og gas fra den danske del af Nordsøen siden 1972.
I 2015 var der produktion på i alt godt 55 platforme og 19 olie- og gasfelter i den danske del af Nordsøen. De tre største hedder Dan, Halfdan og Tyra.
Før den nye aftale kunne der med de nuværende udbudsrunder udvindes olie og gas i Nordsøen frem til 2052, og var den 8. runde blevet gennemført, ville produktionen kunne løbe til mindst 2055.
Statens samlede indtægter fra olie- og gasudvindingen i Nordsøen beløber sig i perioden 1972-2019 til cirka 541 milliarder kroner. De samlede indtægter for 2019 er opgjort til 5,9 milliarder kroner.


Kilde: Energistyrelsen

Men mens partierne bag aftalen kalder den "historisk", er der masser af kritik fra Frie Grønne, Enhedslisten og Liberal Alliance, der ikke er med i aftalen. 

Liberal Alliance vil fortsat gerne give licenser til olieselskaber efter 2050, Enhedslisten vil have et stop fra 2040, mens Frie Grønne kalder alt andet end en aflysning af al oliejagt fra 2030 for "greenwashing".

Aftalen, der aflyser Nordsøens 8. udbudsrunde, blev indgået mellem regeringen, Venstre, Radikale, Dansk Folkeparti, SF og Konservative, der tilsammen repræsenterede mere end fire ud af fem vælgere ved seneste folketingsvalg.

Aftalen er et udtryk for, at man bare gerne vil pudse en glorie, uden at det har nogen nævneværdig effekt. Og det er så en gloriepudsning, der koster den danske stat 13 milliarder kroner.

Ole Birk Olesen (LA)

Frie Grønne: Annuler de tidligere udbudsrunder
Hos Frie Grønne mener man, at det er "helt fint" med aflysningen af 8. udbudsrunde. Men partileder og stifter Sikandar Siddique forstår ikke den store begejstring for aftalen.

"Alle roser jo aftalen skyerne, men jeg tænker: hvad er det I roser? De har jo lige vedtaget, at oliemareridtet kan fortsætte 30 år endnu. Det er jo fuldstændig absurd. Alt andet end et stop for olie- og gasproduktion fra 2030 er i vores optik greenwashing. Det er fuldstændig afgørende, at vi lader mindst 80 procent af de allerede kendte reserver forblive i jorden, hvis vi skal have nogen som helst chance for at holde os inden for Parisaftalens mål. Derfor skal vi annullere de tidligere udbudsrunder og have en udfasningsplan fra seneste 2030, for ellers bidrager Danmark ikke fair til, at vi kan nå at redde kloden for de kommende generationer."

Hvordan ville I gøre det i praksis, når de her udbudsrunder løber så mange år frem?

"Vi har fundet ud af, at det ikke er den store, gode forretning, som vi går og bilder os selv ind. Det er ikke et olieeventyr, det er et oliemareridt. Det har også vist sig, at vores olieproduktion ikke er så grøn, som vi tidligere troede, i forhold til andre lande. Derfor er der nu ikke er nogen reel grund til at lade dette her fortsætte. Det kommer vel til at koste os nogen penge, men hvad er vores klodes og kommende generationers fremtid værd? I Frie Grønne mener vi, at det er prisen værd," svarer Sikandar Siddique.

Nu får vi 30 år mere med olie og gasjagt i Nordsøen, når vi i stedet burde stoppe det hele om max ti år. Har ærlig talt svært ved at glædes over den aftale. Klimakrisen vil kun tage til i styrke, mens olieselskaberne suger Nordsøen tom for olie og gas #dkpol #dkgreen

Altinget logoKlima
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget klima kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her








0:000:00