Aftalebilag varsler fornyet uro om satspuljereserven
UENIGHED: Det skal være den gamle satspuljekreds, der også skal stå for at fordele den nye reserve via brede forlig fremover, mener R og de borgerlige partier. S, SF og EL vil fortsat lade smalle forlig være mulige.
Simon Lessel
RedaktørDer skal ikke være tvivl om, at reserven for satspuljen også fremover vil blive fordelt af et bredt flertal.
Vi må jo konstatere, at satspuljen er nedlagt med alt, hvad det indebærer af tidligere aftaler. Det er ikke et spørgsmål, der betyder noget væsentligt for os.
Trine Torp
Socialordfører, SF
Sådan lyder opfordringen fra et flertal uden om regeringen bestående af Radikale og de borgerlige partier, der er uenige i regeringens fortolkning om, at pengene i satspuljereserven kan fordeles af et snævert flertal.
Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Det Radikale Venstre er uenige i regeringens fortolkning af forligsbindingerne vedrørende aftalen om fordelingen af midlerne fra satspuljen. Satspuljen har gennem tiden været genstand for meget kritik, men er også grundlaget for sociale indsatser for over 15 milliarder kroner og vil løbende generere midler til fortsat prioritering på baggrund af den historisk lavere regulering af overførselsindkomsterne.
Selv om vi accepterer, at regeringen har valgt at invitere flere partier til forhandlingerne om udmøntning, så er det fortsat vores opfattelse, at forliget består af de partier, som har tilsluttet sig aftalen 21. december 2018, og at det fremadrettet alene er disse partier, som forligskredsen er forpligtet til at udmønte midlerne sammen med.
”Vi siger nu sammen med de borgerlige, at reserven skal udmøntes af brede forlig. Det gør vi, fordi vi ikke ønsker en fremtidig situation, hvor en ny borgerlig regering sammen med DF kan udmønte pengene alene,” siger Radikales socialordfører, Rasmus Helveg Petersen.
Regeringen havde op til dette års forhandlinger om resterne af satspuljen lagt op til at droppe en række projekter, der var aftalt i tidligere satspuljeforlig. Blandet andet ville regeringen droppe en pulje til ungekrisecentre, en whistleblowerodning og en pulje til at skabe mere hjemlighed på plejehjemmene.
Alle projekterne blev dog reddet på målstregen. Men det er netop for at undgå en lignende situation, at også DF vil have politisk enighed om, at de gamle forligsbindinger skal eksistere fremover.
DF og de borgerlige partier er slet og ret ”uenige i regeringens fortolkning af forligsbindingerne,” skriver de i det allersidste bilag, som er vedlagt dette års aftale om fordelingen af satspuljeresterne.
”Det er et bredt ønske, at det, der skete i år, hvor regeringen ville tage en masse ting ud og omprioritere dem, ikke skal være muligt, så vi skal sidde og kæmpe for at få tingene ind igen,” siger DF’s socialordfører, Karina Adsbøl.
Røde partier åbner mulighed for smalle forlig
Under de igangværende forhandlinger om reserven kom Altinget i besiddelse af et notat, der viste, at det var regeringens fortolkning, at sidste års afskaffelse af satspuljen betød, at der nu kun skulle 90 mandater til at fordele resterne af satspuljen.
Forligsekspert på Roskilde Universitet Flemming Juul Christiansen blåstemplede i samme moment regeringens fortolkning.
Social
Arktis
