Ajour: Danmark må se langt efter en bedste ven i Europa

PODCAST: Ingen peger på Danmark som deres vigtigste alliancepartner i EU, og dermed kan Danmark få endnu sværere ved at få sine sager igennem den europæiske maskine. Det fortæller Altingets EU-redaktør, Rikke Albrechtsen, om i dagens Altinget: Ajour.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Redaktionen

Altinget Ajour på Soundcloud her | Abonner via iTunes her| RSS-feed her

Hverken svenskerne, nogle af de baltiske lande eller andre af medlemmerne af EU mener, at Danmark er deres nærmeste alliancepartner.

Det viser en undersøgelse fra European Council on Foreign Relations, der har spurgt embedsmænd og akademikere i alle landene om, hvilke andre lande de først henvender sig til, når de vil have deres egne mærkesager igennem.

Her peger ingen på Danmark som deres primære alliancepartner. De danske deltagere har peget på svenskerne og tyskerne som de nærmeste alliancepartnere.

Men svenskerne mener, at finnerne er deres primære alliancepartner, mens tyskerne peger på franskmændene.

Det fortæller Altingets EU-redaktør, Rikke Albrechtsen, mere om i dagens udgave af Altinget: Ajour. Din vært er Henrik Axel Buchter.

Altinget Ajour på Soundcloud her | Abonner via iTunes her| RSS-feed her

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion










0:000:00