Aktører efterlyser fleksuddannelse
UNGE: Den kombinerede ungdomsuddannelse efterlader stadig en masse ressourcesvage unge uden uddannelse, lyder kritikken fra flere aktører, der efterlyser en fleksibel og særligt tilrettelagt uddannelse som særligt tilbud til restgruppen. V afviser at genindføre den fri ungdomsuddannelse.
Marie Dissing Sandahl
Der mangler stadig tilbud til de ressourcesvage unge, som ikke er i stand til at gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse. Sådan lyder kritikken fra flere aktører af de række af tilbud, der i dag er på hylden til den udsatte gruppe. Med erhvervsskolereformen kom endnu et tilbud til målgruppen på hylden, nemlig den kombinerede ungdomsuddannelse (KUU), der fra august skal gøre unge i stand til bagefter at klare en erhvervsuddannelse eller til at entrere arbejdsmarkedet med titlen serviceassistent i bagagen.
Men den nye KUU er altså slet ikke nok, og der er stadig unge, der vil falde ved siden af, lyder det fra Hanne Paustian Tind, der er UU-vejleder ved UU-Nordvestjylland.
”Det, vi i sin tid efterspurgte og stadig efterspørger, er et uddannelsestilbud, der ligger mellem STU (Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse, red.) og de almindelige fuldtidsuddannelser. Der er stadig nogle unge, som ikke kan honorere at deltage i en fuldtidsuddannelse på 30 timer eller mere. Og alle de uddannelser, vi har på uddannelseshylden, er fuldtidsuddannelse på nær STU,” siger hun og efterlyser en fleksuddannelse.
STU'en har et aktivitetskrav på 23 timer om ugen, men er målrettet unge psykisk eller fysisk handicappede personer, der ikke er i stand til at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse, og der er behov for endnu et tilbud med mulighed for nedsat tid, mener Hanne Paustian Tind.
”En ung med angst eller depression eller sociale forhold som gør, at han/hun ikke kan klare 30 timer eller mere om ugen, kunne i stedet have behov for et uddannelsesforløb med et mindre ugentligt timetal som en overgang/træningsbane til at komme fuld på omdrejning igen. Det kunne være en kombineret plan med to formiddage på produktionsskole, en dag med motionstilbud og samtale, to dage i praktik. En sådan træningsbane/plan skulle give ret til skoleydelse på niveau med SU/uddannelsesydelse. Der skulle være mulighed for at kunne skrue op og ned på timetallet fx ml 18-30 timer om ugen, alt efter forudsætninger og udfordringer.”
”Vi mangler et tilbud til unge, der magter et lavere timetal i en periode. For hvad skal vi stille op med dem nu? Nu er de nødt til selv at begynde at bevilge sig pjækkedage, og så sejler det for dem,” siger hun og fortsætter:
”Det er nogle unge, der ikke er oppe i gear endnu, og som har så mange andre ting i livet, som støjer, og som først skal løses, før de kan klare en uddannelse på fuld tid. Dem har vi et stigende antal af, og vi har ikke noget tilbud til dem.”
(Se Hanne Paustian Tinds konkrete eksempel på en fleksuddannelse i faktaboksen.)
Håndholdt indsats
Samme kritik lyder fra Trine Bendix Knudsen, der er sekretariatsleder i Dansk Folkeoplysnings Samråd, der er en paraplyorganisation for bl.a. højskoler, folkeoplysningsforbund og ungdomsskoler.
”KUU er ikke særlig fleksibel, men har helt bestemte moduler og en bestemt struktur, som den unge skal passe ind i. Vi har ikke brug for flere standardiserede brikker, men brug for noget, der kæder de eksisterende brikker sammen,” siger hun.
Uddannelse
Uddannelse
