Debat

Psykiatriformænd: Psykisk syge venter i desperation på politisk handling

DEBAT: Nu må regeringen komme i gang med at indfri løfterne til mennesker med psykisk sygdom. Følg anbefalinger til, hvordan man løser psykiatriens væsentligste problemer, skriver psykiatriformænd.

For mange patienter i psykiatrien er der ikke ressourcer til andet end for hurtig udredning, medicinering og enkelte justeringer, skriver Knud Kristensen og Knud Aarup. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix)<br>
For mange patienter i psykiatrien er der ikke ressourcer til andet end for hurtig udredning, medicinering og enkelte justeringer, skriver Knud Kristensen og Knud Aarup. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix)
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Knud Kristensen og Knud Aarup
Formand, Sind, og landsformand, Bedre Psykiatri

Under valgkampen lovede næsten alle opstillede partier en tiårsplan for udbygningen af psykiatrien, og det blev skrevet ind i regeringens forståelsespapir. 

Det er utvivlsomt noget af det bedste, der er sket for mennesker med psykisk sygdom og deres pårørende i mange år. Men nu, hvor der snart er gået et halvt år, siden løftet blev afgivet, og der ingenting er sket, begynder vores jubel så småt at slå over i undren. 

For hvor lang tid skal der egentlig gå, inden løfterne indfries?

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Det kan ikke siges for højt eller gentages for ofte: Det haster at få forbedret psykiatrien. Mens patienter med alle andre livstruende folkesygdomme får bedre og bedre behandling og lever længere og længere, må mange mennesker med psykisk sygdom i dag forvente dårligere behandling og dårligere mulighed for at blive raske end for ti år siden.

Flere patienter bliver udsat for tvang, og flere bliver genindlagt. Der er færre hænder og mindre tid til den enkelte patient. Færre syge kommer tilbage i arbejde, og flere får en dom og ender som retspsykiatriske patienter.

Der er blandt andet brug for højere socialpædagogisk faglighed, mere specialiserede indsatser på jobcentrene, bedre botilbud og mere hjælp til borgere i egen bolig.

Knud Kristensen og Knud Aarup
Formand, Sind, og landsformand, Bedre Psykiatri

Sæt handling bag ordene
Det er der desværre ikke noget nyt i. Måske har mange endda hørt det så mange gange, at de er holdt op med at høre efter eller er begyndt at tænke, at der nok ikke kan gøres noget ved det. Men det kan der, og for de tusinder af danskere, der bliver svigtet af psykiatrien hvert år, er det dødelig alvor.

Lad os bare nævne nogle konkrete eksempler: En teenagepige fra Midtjylland, som flere gange har oplevet at blive tvangsindlagt, spændt fast med bælte og udskrevet inden for 24 timer. En mor i København, som fortæller, at hun måtte stille sig ud og skrige på gangen på den børnepsykiatriske afdeling for at få nogen til at komme og hjælpe hendes datter. Og manden fra Sønderjylland, som tog sit eget liv efter at have været kastet frem og tilbage mellem kommunens misbrugscenter og sygehuset.

Alle tre er virkelige eksempler, og for hver dag, hvor vi venter på, at politikerne forbedrer psykiatrien, bliver listen over alvorligt psykisk syge, der er blevet afvist, udskrevet for tidligt eller spist af med piller, længere.

Det er derfor nu, at vi skal i gang. Vi er glade for, at psykiatrien er på bordet i de igangværende finanslovsforhandlinger, og vi håber, resultatet bliver til at mærke ude på afdelingerne. Næste opgave bliver den lovede tiårsplan. Det er her, at det virkelig vil vise sig, om regeringen sætter handling bag de mange ord og løfter.

Har godt udgangspunkt for arbejdet
Den gode nyhed er, at regeringen ikke behøver starte helt forfra, når den skal i gang med arbejdet.

En stor del af forarbejdet er allerede gjort. I Psykiatriudvalgets rapport fra 2013 blev psykiatriens problemer minutiøst beskrevet, og der var udførlige anbefalinger til, hvad der burde gøres for at løse dem. 

Det er selvfølgelig trist at måtte erkende, at både problemer og nødvendige løsninger her seks år senere er de samme. Ikke fordi initiativerne, der blevet igangsat i forlængelse af rapporten, var forkerte, men snarere, fordi pengene var for få, og fordi antallet af patienter i mellemtiden er steget dramatisk.

Samtidig er nogle af de penge, der blev afsat, gået til at dække besparelser i regionerne. Ikke desto mindre udgør rapporten, planen og de erfaringerne, der blev høstet, et vigtigt fundament for det arbejde, som forhåbentlig snart går i gang.

Når det sker, forventer vi selvfølgelig at blive inddraget. Blandt de mange problemer og uomgængelige indsatsområder, som vi igen vil tage med til bordet, vil vi i denne sammenhæng nøjes med at fremhæve fire.

Mere kapacitet, flere ressourcer og bedre tid
Både indlagte og ambulante patienter bliver i dag ind- og udskrevet i en rasende fart. 

For mange patienter er der ikke tid og ressourcer til andet end (for hurtig) udredning, medicinering og enkelte justeringer, inden de bliver sendt hjem eller afsluttet med et klap på skulderen og en recept i hånden.

Der er brug for flere specialiserede senge til de alvorligt syge og flere medarbejdere med forskellige fagligheder.

Bedre akut hjælp
Alt for mange mennesker med psykisk sygdom bliver afvist eller får for dårlig hjælp, når de opsøger akut hjælp.

Der er brug for flere akutsenge, mere specialiseret personale i akutmodtagelsen, kommunale akuttilbud og flere psykiatriambulancer/udgående psykiatriske akutteam.

Bedre social indsats
De fleste mennesker med psykisk sygdom er i hverdagen mere i kontakt med og mere afhængige af kommunale sociale indsatser end af sygehuspsykiatrien.

Desværre er den sociale indsats så undervurderet og underprioriteret, at mange mennesker med psykisk sygdom i praksis er overladt til sig selv og de pårørende. 

Der er blandt andet brug for højere socialpædagogisk faglighed, mere specialiserede indsatser på jobcentrene, bedre botilbud og mere hjælp til borgere i egen bolig.

Bedre inddragelse af pårørende
De pårørende er afgørende for den syges mulighed for at komme sig/få det bedre. Det er der massiv evidens for.

Derfor, og fordi det er ekstremt belastende at være pårørende, skal det være obligatorisk for regioner og kommuner at inddrage, undervise og støtte de nærmeste pårørende til mennesker med psykisk sygdom.

Listen med problemer er lang
Ud over de fire områder, som vi har fremhævet her, er der selvfølgelig en lang liste over uomgængelige problemer og indsatser, som regeringen bør fokusere på i sin kommende plan. 

Vi kunne også have fremhævet bedre hjælp til mennesker med psykisk sygdom og et samtidigt problematisk brug af rusmidler, reduktion/afskaffelse af tvang, bedre hjælp til børn og unge, mere sammenhæng på tværs af sektorer og en lang række andre nødvendige tiltag. 

Men man skal som bekendt starte et sted, og den afgørende pointe er, at det er bydende nødvendigt, at regeringen snart kommer i gang med at indfri sine løfter til mennesker med psykisk sygdom.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Knud Kristensen

Medlem af Det Etiske Råd og Rådet for Socialt Udsatte, formand for Udsatterådet i Aarhus Kommune
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1981)

Knud Aarup

Debattør, hovedbestyrelsesmedlem, Røde Kors Danmark, faglig leder, Altingets socialpolitiske netværk, fhv. direktør, Socialstyrelsen
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1981)

0:000:00