Ali Aminali: Mette-mor og Daddy Vanopslagh er 2022's eneste politiske vindere

Danmark har fået en midterregering. En regering, som bygger på Mette Frederiksen, Lars Løkke og Jakob Ellemann-Jensen. Det har været et vildt og meget anderledes politisk år.

Og hvis man skulle sætte et "årets hold", så vil det være svært at finde en 'most valuable player', fordi der er sket så meget. Se bare på både Lars Løkke og Inger Støjberg, som begge har haft en tilbagekomst til dansk politik.

Alligevel kan jeg ikke lade være med at konkludere, at der kun er to politiske vindere i 2022. Den ene er Mette Frederiksen, og den anden er den ærkeliberale midtjyde, Alex Vanopslagh. Hvorfor, tænker du?

Lad os starte med Mette Frederiksen. Statsministeren har gjort det, kun få har kunnet gøre i dansk politik, at neutralisere sine modstandere i sådan en grad, at de nærmest blev umyndiggjort. Først formåede hun ved valget i 2019 at kramme Dansk Folkeparti så meget, at de fortabte vælgere i "det gule Danmark" vendte hjem til S.

Hvorfor blive i 'Socialdemokratiet light', når du kan få det hele, hvor småkagerne er bedst. Der stod Mor Mette med åbne arme og ventede på de fortabte socialdemokratiske stemmer, der savnede en ærlig og stram udlændingepolitik.

Sidenhen viste hun, at når nationen er under pres, så leverer hun. Under coronakrisen formåede hun at samle alle partier til at nedkæmpe conoravirussen i sådan en grad, at alle danskere følte, at de havde fået sig en statsleder uden lige.

Og hvis du tænker Minkskandale og FE-sag, så hold lige fast. Det vender vi tilbage til. Sidenhen har Mette Frederiksen og den socialdemokratiske maskine slået alt tilbage, ligegyldigt hvad der er blevet kastet efter dem.

Med stærke politiske profiler såsom Mattias Tesfaye, Kaare Dybvad, Peter Hummelgaard, Nicolai Wammen, Ane-Halsboe Jørgensen, Pernille Rosenkrantz-Theil og Rasmus Stoklund har hun skabt en grundstamme.

Med dem har hun forsvaret sig. Med dem har hun storsejret over politiske modstandere. Hun har nedkæmpet alt fra magtkritik til værdipolitik. Hun har efterladt et borgerligt Danmark i en tilstand, hvor alle må erkende, at der ingen plan er længere. 

Nu står hun så og fremviser på ny, hvor dristig og politisk kyndig hun er. På få uger har hun formået at få splittet det borgerlige Danmark i tusind stykker, fået Jakob Ellemann og Lars Løkke Rasmussen til droppe advokatundersøgelsen og lukket ned for hele minkskandalen.

Nu står hun så og fremviser på ny, hvor dristig og politisk kyndig hun er. På få uger har hun formået at få splittet det borgerlige Danmark i tusind stykker.

Ali Aminali

Hun har fået dem til at sluge Arne pensionen og acceptere hende som deres statsminister. Alt det for lidt fritvalg og skattelettelser i bunden.

Er det så et demokratisk problem, at minksagen ikke bliver til noget? Muligvis, men størstedelen af danskerne er ligeglade. De vil se resultater, som hjælper dem i en tid, hvor pengepungen gør ondt, og verden er usikker. 

Har det gjort ondt? Ja da, for i processen har Mette mistet sin stærkeste støtte, Pia Olsen Dyhr (SF). Men Mette ved, at Pia altid vil træde til, når det virkelig gælder. Det vil selvfølgelig kræve lidt indrømmelser, men det kan hun leve med.

Derfor vælger hun kynisk at give danskerne den midterregering, de tror, vil skabe mirakler. Og hvis det går galt? Jo, så står Mette Frederiksen og kan stolt sige "jeg gjorde et forsøg". 

Og så er der Daddy Vanopslagh, som også har storsejret. Et politisk monster, som mange har undervurderet i lang tid. Jeg var en af dem, som af uransagelige grunde befandt mig til LA's valgfest i 2019. Der oplevede jeg et drama uden lige.

Mens jeg stod og sippede gin & tonics, kunne jeg se på en storskærm, da den daværende formand, Anders Samuelsen, fortalte med tårevædede øjne, at han ikke var kommet ind.

Men ind kom den unge LA'er, Alex Vanopslagh, og siden har han og LA ikke kigget tilbage. Sammen med Henrik Dahl og Ole Birk Olsen har han skabt en skarpt, velsmurt liberal maskine, som både kan være politisk visionær, starte værdipolitiske dagsordener og få det ud til så bredt et publikum, at det måske kan kickstarte en borgerlig-liberal ungdomsrevolution helt ned i folkeskolen.

Resultatet så vi alle sammen til folketingsvalget, hvor vi måtte konstatere, at lillebror er blevet voksen. Så voksen, at storebrødrene i Det Konservative og Venstre må vige til side og give lillebror deres værelser.

Så ja, Alex Vanopslagh og kompagni har sejret ad hulens til, og det virker, som om de har fundet deres plads, nemlig at være den direkte modstander af Socialdemokratiet.

Derfor må jeg bare tage kasketten af for disse to partiledere. Mange politiske kommentatorer, inklusive undertegnede, har talt om, at det borgerlige projekt er ikke-eksisterende.

Men når jeg kigger på Vanopslagh og hans slæng, så kan jeg ikke lade være med at blive fristet til at konkludere, at Mette Frederiksen muligvis endelig har fundet sig en værdig modstander i LA. En slags "rebellion", som både har mod, kant og politiske drømme. 

Ali Aminali

Men når jeg kigger på Vanopslagh og hans slæng, så kan jeg ikke lade være med at blive fristet til at konkludere, at Mette Frederiksen muligvis endelig har fundet sig en værdig modstander i LA. En slags "rebellion", som både har mod, kant og politiske drømme. 

Derfor glæder jeg mig til at følge netop de to i den kommende tid. Især fordi jeg på nuværende tidspunkt intet kan se komme fra resten af de borgerlige partier. Jeg udelukker ikke, at Konservative på mirakuløs vis vågner op af deres tornerosesøvn, eller om Venstre får enorm succes af at være Mettes side-kick.

Sagen er bare, at LA og Socialdemokratiet pt. står som de stærkeste politiske projekter, som danskerne forstår. Og derfor må jeg bare stilfærdigt konkludere, at 2022 blev Mor Mette og Daddy Vanopslaghs år.