Alternativet: Et ja sikrer dansk indflydelse i EU

Af Rasmus Nordqvist (ALT)
EU-ordfører 

For Alternativet giver det mening at sikre deltagelse der, hvor vi kan få indflydelse og sikre fornuftige og bæredygtige løsninger. Vi kan og skal arbejde sammen på mange niveauer samtidigt for at løse både lokale og globale udfordringer.

I Alternativet får vi ofte stillet spørgsmålet: Hvordan stemmer partiets anbefaling af et ja overens med Alternativets fokus på borgerinddragelse, deltagelse og nærdemokrati? Et helt fair, vigtigt og ikke mindst svært spørgsmål. For det er rigtigt, at EU på mange måder er en stor og både bureaukratisk og ugennemsigtig institution.

For os er det frem til 3. december vigtigt, at vi først og fremmest gør et stort arbejde ud af at oplyse vælgerne om grundlaget for afstemningen, og om hvad konsekvenserne af et nej og et ja vil være. Det er afgørende for os, at vi tør gøre opmærksom på de fordele og ulemper, der er forbundet med de to positioner.

Indflydelse, hvor det giver mening
Vores ja til tilvalgsordningen sker ikke på bekostning af demokratiet på lokalt og nationalt plan. Alternativets ja til tilvalgsordningen handler ikke om at erstatte arbejdet for demokrati nedefra og netværksudvikling med EU-samarbejde. Vi ønsker at sprede vores arbejde for demokrati og bæredygtighed ud på de platforme og beslutningsfora, hvor det giver mening.

Helt konkret giver det jo ikke mening, at vi sætter byrådene til at finde fælles svar og løsninger på flygtningekrisen. Det er naturligvis lidt karikeret formuleret, men ikke desto mindre er det en vigtig logik at følge. Deltagelse og demokrati er ikke entydige størrelser. Demokratiske processer bør udspille sig på mange forskellige niveauer samtidigt, alt efter hvilke spørgsmål vi prøver at løse.

Vi synes, at det er en god ide at afgive suverænitet, hvis det betyder, at vi sikrer bedre deltagelse i det europæiske fællesskab, baseret på gensidige forpligtelser og medbestemmelse.

Rasmus Nordqvist (ALT)
EU-ordfører

Det er faktisk nødvendigt, at vi både kan tænke globalt og handle lokalt. For at vi kan det, er det naturligvis afgørende, at vi deltager der, hvor det giver mening.

Ikke et blindt ja til mere EU-magt
Et helt centralt spørgsmål i forhold til afstemningen om retsforbeholdet 3. december er spørgsmålet om dansk suverænitetsafgivelse til EU. Vi synes, at det er en god ide at afgive suverænitet, hvis det betyder, at vi sikrer bedre deltagelse i det europæiske fællesskab, baseret på gensidige forpligtelser og medbestemmelse.

Ikke mindst når det kommer til at sikre fælleseuropæiske løsninger på grænseoverskridende udfordringer. Vi mener, at det skal være helt åbent, at et ja 3. december vil indebære suverænitetsafgivelse på området for retlige og indre anliggender. For os er suverænitetsafgivelse ikke et blindt ja til en ureflekteret centralisering af magt i Bruxelles. Det er et spørgsmål om at sikre medbestemmelse og indflydelse der, hvor samarbejde giver bedst mening. At styrke den danske indflydelse i EU er faktisk et led i at demokratisere EU-samarbejdet.

Det er desuden vigtigt, at vi husker, at der er mange andre progressive kræfter i hele EU, som vi kan støtte og samarbejde med. Det europæiske samarbejde er ikke et værdineutralt fællesskab, men et samarbejde, der bygger på normer og rettighedsstandarder, som vi fuldt ud kan stå inde for. Vi giver altså ikke beslutningskompetencer ud i den blå luft, men til et fællesskab baseret på samarbejde og beskyttelse af menneskerettighederne.

Et mere demokratisk EU
Naturligvis skal vi samtidig arbejde på at gøre EU’s struktur mere demokratisk. Det skal vi gøre indefra. Vi har allerede understreget, at vi vil arbejde for, at Europa-Parlamentet får mere magt. Vi synes, at initiativretten til at fremsætte lovforslag bør flyttes fra Kommissionen over til Parlamentet. Det er oplagt for at sikre forbindelsen mellem de folkevalgte og beslutningsmagten. Særligt i en tid, hvor mere af EU-samarbejdet overgår fra at være mellemstatsligt til at være overstatsligt, er det ekstra vigtigt, at de folkevalgte kommer tættere på beslutningsprocesserne i EU.

Samtidig skal vi huske, at EU er mere end retsakter og forordninger. EU er også en central global aktør, der kan gøre en forskel i verden. I starten af november i år stemte Europa-Parlamentet for at give Edward Snowden ophold i Europa. Det er et eksempel på, at EU’s demokratisk valgte repræsentanter er villige til at gå længere end det danske folketing for at sikre fundamentale frihedsrettigheder og komme overvågningsproblemer til livs.

EU er det bedste bud på en institution, der kan tøjle medlemslandene i brede forhandlinger, der samler områder som udviklingssamarbejde, miljø og klima. EU er en meget progressiv aktør blandt de internationale forhandlingsparter i FN-baserede klimaforhandlinger (sammenlignet med for eksempel USA og Kina). Danmark kan bedst realisere ambitionen om grøn omstilling gennem EU’s globale indsats og deltagelse i forhandlinger. Derfor er det vigtigt, at vi sikrer de bedst mulige rammer for deltagelse i EU-samarbejdet.

Det er svært at finde alternativer til EU, der bygger på samme forpligtende tilgang til samarbejde om grænseoverskridende udfordringer.