Alternativet til Henrik Dahl: Finland er lysår foran Danmark

Af Carolina Magdalene Maier
Undervisningsordfører for Alternativet

Henrik Dahl har været i Finland. Det fremgår af hans debatindlæg i Altinget, hvor han skoser det finske skolesystem for at gå i retning af Danmark – og det til stor forfærdelse for Henrik Dahl.

Nå, men jeg var også med i Finland. Og jeg havde hænderne over hovedet, da jeg rejste hjem. Finland er nemlig ikke på vej i den forkerte retning, men derimod lysår foran Danmark i retning af en nødvendig omstilling af skolen. Lad mit forklare hvorfor gennem at adressere Henrik Dahls kritikpunkter.

Henrik Dahl kritiserer det nye kernepensum, som den finske undervisningsstyrelse udviklede i 2014. Faktisk skriver han ikke, hvad det er i kernepensummet, som han ikke bryder sig om – blot at det bygger på en fejlagtig antagelse om, at verden forandrer sig med en hast, hvis lige aldrig er set. Og den præmis, mener Henrik Dahl, er forkert.

Til det er der to punkter at anføre.

Bæredygtighed i formålserklæring
For det første skyldes Henrik Dahls modvilje mod pensummet, at man har valgt at lade bæredygtighed indgå som en del af formålserklæringen i værket. Det var i hvert fald det, han udtrykte i Finland. I afsnittet ’Mission of basic education’ deler man skolens formål op i fire perspektiver: et uddannelsesperspektiv, et socialt perspektiv, et kulturelt perspektiv og et fremtidsorienteret perspektiv.

Nå, men jeg var også med i Finland. Og jeg havde hænderne over hovedet, da jeg rejste hjem. Finland er nemlig ikke på vej i den forkerte retning, men derimod lysår foran Danmark i retning af en nødvendig omstilling af skolen. 

Carolina Magdalene Maier
Undervisningsordfører for Alternativet

Dette sidste perspektiv beskrives således: "In basic education, the pupils learn to encounter pressures for change openly, to assess them critically and to assume responsibility for making choices that build our future. Global education as part of basic education contributes to creating preconditions for fair and sustainable development in line with UN development goals."

Med andre ord: Man har simpelthen i Finland skrevet FN's bæredygtighedsmål ind i grundskolens formålserklæring! Og det er det, antager jeg, som Henrik Dahl, mener er ufornuftigt.

Stor autonomi til kommuner
For det andet er det en antagelse fra Henrik Dahls side, at kernepensummet bygger på en præmis om, at verden forandrer sig med en hast, hvis lige aldrig er set. Det fremgår sådan set ingen steder i det gedigne værk, som kernepensummet består af, at der er med denne begrundelse, at man har valgt at medtage et bæredygtighedsperspektiv. Det fremgår blot, at eleverne skal sættes i stand til at håndtere forandringspresset åbent, kritisk og ansvarsfuldt.

I sit indlæg sammenligner Henrik Dahl Finlands nye kernepensum med "modeprægede tanker om projektundervisning, tværfag, ansvar for egen læring, læreren som vejleder og stærkt moraliserende indoktrinering med den kreative klasses yndlingsforestillinger om social konstruktion, vindmøller og mangfoldighed".

Hold nu op. Det er noget af en påstand, at dette skulle ligge til grund for det gedigne finske værk – uagtet om man er enig eller ej i reformpædagogikken (eller i Henrik Dahls udlægning af den!).

Finland gør jo netop – og det anfører Henrik Dahl også selv – en stor dyd ud af at tildele kommuner (som driver skolerne) stor autonomi i forhold til hvordan det nationale kernepensum skal føres ud i livet.

Ikke hastighed, men alvor
Henrik Dahls påstand er, at uddannelse skal give de unge mennesker et robust fundament af viden og færdigheder, som kan bruges resten af livet, men derudover ikke indskrive elevernes forhold til og ageren ud fra særlige samfundsudfordringer i pensum. Eleverne skal selv – på basis af deres erhvervede kundskaber – kunne handle adækvat i forhold til samfundets udvikling. Han underbygger sin påstand med det argument, at verden jo tidligere har udviklet sig væsentligt hurtigere end den gør i dag – med psykoanalysen, relativitetsteorien og kubismen som eksempler.

Men Henrik Dahl tager fejl, når han anvender hastighed som præmis for, om skolen skal indrette sig efter samfundsudviklingen eller ej. Det handler ikke om hastighed. Det handler om alvor. Og alvoren i disse tider er, at vi står over for klimaforandringer, der – hastigt eller ej, men ifølge stort set alle verdens førende forskere – tager livet af vores klode inden for en overskuelig fremtid.

Og i en ganske nær fremtid betyder, at vores børn og børnebørn får væsentlig anderledes levevilkår end vores generation, simpelthen fordi jordens ressourcer blive færre. Vand bliver en mangelvare, og klimaflygtninge en realitet. Det handler ikke om hastighed. Men om alvor.

Danmark har meget at indhente
Da vi i Alternativet præsenterede vores skolepolitiske udspil i februar måned, hvor vi netop argumenterer for et indbygget fokus på bæredygtighed i grundskolen, mente Henrik Dahl, at det var politiserende.

Undskyld mig, men at tage klimaforandringerne, som hele verden står over for, alvorligt, har altså ikke nogen politisk farve. Det er derfor også en afgørende pointe, at beslutningen om at indskrive bæredygtighed i det finske kernepensum ikke kom efter politisk pres, men derimod alene er resultat af faglig overvejelser, som den finske styrelse for undervisning, har gjort sig.

Og det at lægge ansvaret for indholdet og udviklingen af vores børns undervisning ud til fagfolk og ikke politikere, er i mine øjne en sund og rigtig indstilling. Den holdning troede jeg egentlig også, at Liberal Alliance abonnerede på. Så nej, kære Henrik, Finland er ikke på vej i forkert retning; tværtimod. Og vi har så meget at indhente.