Debat

ARC: Amager Bakke kan blive Københavns grønne CO2-støvsuger

DEBAT: Amager Ressourcecenter vil etablere hovedstadens første fuldskalaanlæg til CO2-fangst. Regeringen og partierne i Folketinget skal finde fælles fodslag, skriver Jacob Hartvig Simonsen. 

Et anlæg til CO2-fangst på Amager Bakke vil fra 2025 kunne indfange 500.000 ton CO2 årligt. Det vil hjælpe København med det ambitiøse klimamål, skriver Jacob Hartvig Simonsen.
Et anlæg til CO2-fangst på Amager Bakke vil fra 2025 kunne indfange 500.000 ton CO2 årligt. Det vil hjælpe København med det ambitiøse klimamål, skriver Jacob Hartvig Simonsen.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jacob Hartvig Simonsen
Direktør, Amager Ressourcecenter

Tirsdag i sidste uge skete det igen.

København kom på en international liste over verdens mest attraktive rejsemål. Denne gang var det National Geographic, der pegede på Danmarks hovedstad som en af klodens bedste destinationer.

Det er ikke første gang, at det sker. Inden for de seneste år har både Lonely Planet, CNN og New York Times offentliggjort lister over attraktive byer – altid med København i toppen. Fælles for de mange internationale anerkendelser er hovedstadens grønne ambitioner.  

Vi kan ikke gøre det alene

Jacob Hartvig Simonsen
Direktør, Amager Ressourcecenter

For det er gået op for resten af verden, at København har klodens mest ambitiøse klimamålsætning: Byen vil som verdens første hovedstad være CO2-neutral i 2025. 

Kan være med til at indfri ambitionerne
I National Geographics artikel udpeges København da også netop for sine klimaambitioner, der sammen med Amager Bakkes grønne profil og ditto arealer fremhæves i det internationale medie.

Og det er der en god grund til. Set fra min stol er det nemlig præcis Amager Bakkes grønne profil, der kan være med til at indfri hovedstadens ambitioner.

Vi har allerede i dag skabt verdens mest effektive og miljøvenlige affaldsenergianlæg med minimale emissioner af skadelige stoffer og en effektiv produktion af el og varme til hovedstadsområdet.

Samtidig har vi sat nye standarder for infrastrukturel arkitektur og gjort anlægget til et af hovedstadens mest affotograferede turist- og udflugtsmål.

Hovedstadens grønne CO2-støvsuger
Men vi stopper ikke her. Vi lever i symbiose med København, og hovedstadens CO2-mål er også vores. Vi er som kommunalt selskab stolte af at kunne støtte mærkbart op om alle vores fem ejerkommuners og hovedstadens ambitiøse mål.  

Derfor sendte vi for tre uger siden en ansøgning til EU's Innovationsfond om støtte på op mod en milliard kroner til et fuldskalaanlæg til CO2-fangst på Amager Bakke. Et anlæg, der fra 2025 vil kunne indfange 500.000 ton CO2 årligt fra Amager Bakke.

Vi skal både genanvende mere, køre i elbiler, cykle, spise mindre kød og meget, meget mere. Der er samtidig ingen tvivl om, at alle disse initiativer og CO2-fangst på Amager Ressourcecenter (ARC) vil bringe København det sidste afgørende stykke i mål med sine klimaambitioner.

Det kan blive en kæmpe CO2-støvsuger i hovedstaden og kan tilføje endnu en vigtig dimension til fortællingen om København som en af verdens førende hovedstæder inden for den grønne omstilling.

Vejen frem mod målet
Mål og ambitioner er én ting, men skal det virkelig batte, er vi nødt til at sætte handling bag de flotte ord. Og det er vi hos ARC klar til.

Men vi kan ikke gøre det alene. For at sætte CO2-fangst hos Amager Bakke på skinner kan regeringen og Folketinget blandt andet gøre følgende:

Nedbring omkostningerne til lagring af CO2: Omkostningerne til lagring af CO2 er en af de største barrierer for CO2-fangst. Rambøll peger på, at det bliver billigst, hvis flere store udledere tæt på hinanden forener kræfterne.

Man kunne forestille sig, at staten i en kommende CCUS-strategi lader CO2-udlederne fange CO2'en, og selv står for etableringen af infrastrukturen til at transportere CO2'en til et lagersted – og måske også selv etablerer en lagringsfacilitet.

Et vigtigt element på den korte bane er at afsætte de fornødne midler til, at Geus kan gennemføre de nødvendige seismiske undersøgelser. Herved vil man hurtigt kunne afklare, om forskellige danske formationer er anvendelige til CO2-lagring.

Folketinget skal finde fælles fodslag
Skab incitament til CO2-fangst: Indførelsen af en CO2-afgift vil give de største udledere et incitament til at nedbringe emissionerne. Og man kunne endda forestille sig en model, hvor man som CO2-udleder får betaling for den CO2, som man fanger og bortskaffer eller udnytter til andre formål som for eksempel Power-to-X.

Prioritér støttemidler til spydspidsprojekter: Staten bør støtte de første spydspidsprojekter inden for CO2-fangst for at drive udviklingen af dette nye marked.

Hvis vi finder fælles fodslag med regeringen og Folketinget, står vi hos ARC klar til at etablere hovedstadens første fuldskalaanlæg til CO2-fangst.

Det kan blive stærkt medvirkende til, at København kan komme i mål med sine ambitiøse klimamålsætninger – og sikre en topplacering på de internationale lister i mange år fremover.

Dokumentation

Temadebat: Hvordan når København sit klimamål i 2025?

København halter bagud med at kunne indfri klimamålet om at være CO2-neutral i 2025.  

Borgerrepræsentationen vedtog målet som en del af kommunens klimaplan i 2012, men siden har opgørelser vist, at Borgerrepræsentationen er nødt til at iværksætte yderligere initiativer for at indfri målet. 

En af opgørelserne, kommunens egen roadmap for 2021 til 2025, viser, at CO2-udledningen vil være på 630.000 tons CO2 i 2025.

Kommunen forventer med 47 initiativer at reducere udledningen med omkring 200.000 tons, hvilket betyder, at kommunen står tilbage med en "restudledning" på knap 430.000 tons CO2 i 2025. 

Klimaplanen består af fire indsatsområder, som tæller energiforbrug, kommunen som virksomhed, mobilitet og energiproduktion. De to sidste områder skal stå for henholdsvis 29 og 65 procent af CO2-reduktionerne op til 2025. 

Altinget giver ordet til politikere, interessenter og eksperter, som i en temadebat giver deres bud på, hvordan København får bragt CO2-udledningen ned til at kunne indfri klimamålet.

Hvilke yderligere tiltag bør borgerrepræsentationen iværksætte? Hvilke tiltag kan aktørerne fremfor politikerne selv tage initiativ til? Og hvor dyrt må kampen for klimamålet blive?

Her er deltagerne:
  • Finn Rudaizky (DF), medlem af teknik- og miljøudvalget, Københavns Kommune
  • Jacob Hartvig Simonsen, direktør, Amager Ressourcecenter
  • Jakob Næsager (K), medlem af teknik- og miljøudvalget, Københavns Kommune
  • Lars Therkildsen, direktør, Hofor
  • Marcus Vesterager (S), medlem af teknik- og miljøudvalget, Københavns Kommune
  • Mette Annelie Rasmussen (R), medlem af teknik- og miljøudvalget, Københavns Kommune
  • Ninna Hedeager Olsen (EL), teknik- og miljøborgmester, Københavns Kommune
  • Sebastian H. Mernild, professor i klimaforandringer og prorektor på Syddansk Universitet
  • Simon Kjær Hansen, direktør, C40
  • Thomas Møller Thomsen, direktør, FDM.

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jacob Hartvig Simonsen

Direktør, Amager Ressourcecenter, vicepræsident, Cewep, næstfordmand C4
cand.merc.jur. (CBS. 2003), master of coroporate communication (AAU 2010)









0:000:00