Ambassadøren

Fortalt til Katrine Falk Lønstrup

“Washington er et slaraffenland for en politisk nørd som mig. Jeg har det lidt som et barn i en tag-selv-slik-butik. Jeg har lyst til at tage lidt af det hele, og så ender jeg med en pose, der er alt for tung, så jeg får ondt i maven, inden jeg er færdig.

Det er så meget, jeg har lyst til at kaste mig over – både udenrigspolitisk, hvor emner som Iran, Syrien og Rusland fylder, og indenrigspolitisk, hvor vi allerede nu begynder at varme op til præsidentvalget. Den eneste udfordring, jeg har, er tid. Hvis der bare var 48 timer i døgnet, ville alt være meget lettere. Men der handler det bare om at prioritere benhårdt.

Det er jo ingen hemmelighed, at det transatlantiske forhold har været under pres, siden Donald Trump trådte til som præsident. Men min opgave som ambassadør er at samarbejde med den til enhver tid siddende administration. Der er heldigvis rigtig mange områder, hvor vi har fælles interesser, og samarbejdet fungerer godt. Og så er der andre, hvor der eksisterer reelle uenigheder. Det må vi være skarpe på.”

Jeg tror, at en af grundene til, at jeg er blevet fundet relevant til posten som ambassadør i USA, er, at jeg gennem store dele af min karriere har beskæftiget mig med sikkerhedspolitik.

Lone Dencker Wisborg
Danmarks ambassadør i USA

Fra Tallinn til København
”Jeg fik allerede min første post uden for Danmark i 1995, hvor jeg rejste til Tallinn i Estland. Jeg kom til Estland, omtrent samtidig med at landet besluttede sig for at søge om medlemskab af EU og Nato. Som dansk diplomat var det interessant at være en del af, fordi Estland kiggede meget mod Danmark for inspiration, fordi vi var det eneste nordiske land, det var medlem af både Nato og EU.

Det er ret sjovt at tænke tilbage på, for da EU syv år senere bliver enige om at optage Estland og ni andre europæiske lande i EU, var jeg med ved det store EU-topmøde i Bella-Centret i København, fordi jeg sad som ministersekretær for udenrigsminister Per Stig Møller (K).

Jeg havde jo fulgt Estland hele vejen gennem ansøgningsprocessen, og det her var den foreløbige kulmination – men jeg husker faktisk de dage i december allertydeligst for, at jeg lige havde fundet ud af, at jeg var gravid med min søn. Derfor var jeg så frygtelig træt hele tiden, hvilket betød, at jeg ikke kunne tænke på andet, end at de altså måtte se at blive færdige med forhandlingerne, fordi jeg simpelthen ikke kunne klare det mere.”

Sikkerhedspolitisk nørd
“Jeg tror, at en af grundene til, at jeg er blevet fundet relevant til posten som ambassadør i USA, er, at jeg gennem store dele af min karriere har beskæftiget mig med sikkerhedspolitik. Jeg begyndte allerede at interesse mig for sikkerhedspolitik, mens jeg var i Estland. Estlands fortid, hvor landet blandt andet var besat af Sovjetunionen, og deres ønske om at blive medlem af både Nato og EU gjorde, at sikkerhedspolitikken fyldte meget på daværende tidspunkt. Og efter jeg vendte hjem til Danmark, blev den interesse kun intensiveret.

Umiddelbart efter jeg kom hjem fra Estland, blev jeg ansat i Udenrigsministeriets Sikkerhedspolitiske Kontor. Det var omkring det tidspunkt, hvor Nato indledte sin 79 dage lange bombekampagne i Jugoslavien. Det var markant for Danmark, at vi besluttede os for at gå med, og som sikkerhedspolitisk nørd er det noget, der står meget klart.