Ammitzbøll-Bille til rød blok: Uligheden er ikke for stor i Danmark

REPLIK: Rød bloks mantra, om at uligheden er for stor i Danmark, er en farlig leg. Rød blok skylder vælgerne svar på, hvordan de vil skabe større indkomstlighed i Danmark, mener økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA).

Af Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA)
Økonomi- og indenrigsminister

Rød blok har et mantra: Uligheden er for stor i Danmark, og den skal bringes ned.

Det har lederne af Socialdemokratiet og SF gentaget i forbindelse med de sommergruppemøder, de har holdt i august. Og her på Altinget har Dan Jørgensen fra S-gruppeledelsen antydet, at stigende ulighed kan gøre danskerne ulykkelige. 

Lad os prøve – i tankerne – at spole tiden tilbage til 1980’erne og 1990’erne. Dengang var uligheden i Danmark noget mindre end i dag. Måske mener partierne, at det var en dans på roser.

Men lad os zoome ind og se på, hvordan det danske samfund ellers så ud. Situationen på arbejdsmarkedet og for de danske familier var langtfra en drøm: Ledigheden var mere end dobbelt så høj som i dag. Langt færre unge mennesker end nu fik en uddannelse. Mange forblev ufaglærte eller var fastholdt på passiv forsørgelse. Renterne var  tårnhøje, og der var ikke styr på de offentlige finanser. I starten af 1980’erne var renteniveauet oppe på 20 procent.

Her i 2018 er billedet et andet: I dag har vi rekordhøj beskæftigelse, antallet af offentligt forsørgede falder, og ledigheden er lav. Jeg glæder mig over, at det langt bedre kan betale sig at arbejde og yde en ekstra indsats. Langt flere unge får en uddannelse. Det er godt for den enkelte og samfundet – også selv om det måske slår ud i lidt større målte indkomstforskelle.

Der er kommet styr på de offentlige finanser, og troværdigheden om dansk økonomi er stor. Danske familier har i dag stor glæde af et lavt renteniveau, når de skal købe en bolig. Det lyder paradoksalt, men når helt almindelige boligejere får glæde af lavere renter, så kan det faktisk også betyde, at forskellene i danskernes indkomster bliver lidt større.

Farlig leg med Gini-koefficienten
Når de røde partier drømmer om lav ulighed, peger de ofte på udviklingen i den såkaldte Gini-koefficient, som er et mål for indkomstforskelle. Danmark havde op gennem 1980’erne og 1990’erne en Gini-koefficient på mellem 20 og 22 procent. Forskelle i de disponible indkomster i den størrelsesorden er exceptionelt lavt.

Men samfundet – med dets lange ledighedskøer, mange ufaglærte og høje renter – var langt mindre attraktivt, end det samfund vi har i dag. Derfor er rød bloks leg med Gini-koefficienten farlig.

I en ny analyse har Økonomi- og Indenrigsministeriet gennemtrawlet en database med internationale højkvalitetsdata om indkomstforskelle. I løbet af de seneste 40 år har kun tre OECD-lande med markedsøkonomi haft en Gini-koefficient på højst 22 procent. Det er Danmark, Finland og Sverige. Hertil kommer Slovenien, Tjekkoslovakiet og Ungarn. Men det var, før landene for alvor havde forvandlet sig til markedsøkonomier.

Der er meget få eksempler på lande med en exceptionel lav Gini-koefficient. Spørgsmålet er, om det er gode eksempler. Jeg kan i hvert fald sige, at østeuropæiske planøkonomier ikke er eksempler til efterlevelse. Markedsøkonomi har vist sig langt overlegen takket været fri konkurrence, fri prisdannelse og privat ejendomsret.

Så kan man vende sig mod Danmark, Finland og Sverige, som var markedsøkonomier, da landene præsterede en meget lav Gini-koefficient. Men vil rød blok gerne tilbage til 1980’erne og 1990’erne? Det synes jeg, er en farlig tanke.

Rød blok skylder svar
Det samfund, vi har i dag, understøtter i langt højere grad velstand og beskæftigelse. Og den enkelte familie og det enkelte menneske har her, hvor 2010’erne går på hæld, mange flere muligheder for at skabe sig et godt og rigt liv.

Rød blok ser igennem fingre med, at alle de resultater er opnået samtidigt med, at Danmark har fastholdt sin position som et af de mest lige lande i verden. Danmark er det land i OECD, hvor den mindste andel af befolkningen har en relativ lav indkomst. Så jeg er bestemt ikke enig med rød blok i, at uligheden er for stor i Danmark. Slet ikke, og der er bunkevis af tal og analyser, der understøtter mit synspunkt.

Jeg siger det lige ud: Jeg ønsker ikke, at danske familier skal betale mere i renter, eller ledighedskøen skal være længere, for at vi igen kan få en fortænkt brøk som Gini-koefficienten ned på et exceptionelt lavt niveau. Eller at staten på andre måder skal forgribe sig på danskernes privatøkonomi for at tvinge indkomstforskellene ned. 

Men under alle omstændigheder skylder rød blok svar på, hvordan de vil skabe større indkomstlighed i Danmark, så vælgerne kan forholde sig til konsekvenserne. Muligvis er kampen mod indkomstuligheden kun noget, rød blok leger i jagten på vælgernes stemmer. I givet fald er det en farlig leg. 

Forrige artikel S: Junckers 10.000 grænsevagter nytter ikke noget S: Junckers 10.000 grænsevagter nytter ikke noget Næste artikel Dansk Energi: Årtiers politisk slingrekurs får elbilerne til at køre udenom Danmark Dansk Energi: Årtiers politisk slingrekurs får elbilerne til at køre udenom Danmark
  • Anmeld

    Lisbeth Sørensen

    Vrøvl!

    Uligheden er steget mest i skandinavien af alle vestlige lande siden blå kom til fadet i 2001. Og verdensøkonomien har naturligvis udvidet sig siden der var krise i 70-80'erne, verden over.

    Nu ejer top 1% 50% af alle Danske værdier. (når de 10% + de liberal alliances medlemmer har af værdierne i skattely, tælles med. ).

    Antallet af ufaglærte er samme. Faktisk har i været med til at skære på uddannelse? Fx humaniore med 30-40%. Er jo ikke behov for alle de advokater Emil? Man her har i ikke skåret ned. De lever jo af at klippe hinanden så godt som allessammen? Heldigvis vil robotter snarest overtage her, som revisorer via et forenklet skattesystem. Dette skal bla. inkludere George Orwell tanker mht. max 1-10 i ejerskab af værdier. Altså konfiskering af værdier derudover af staten, til fælles gavn. Som start!

    Sidst man ikke mindst skal vi have langt højere straffe ved pengekriminalitet. Dødsstraf for de værste, fx. over 250.000 kr. Og lange straffe-konfiskeringer over fx. 50.000. En pengekriminal og et bandemedlem-rocker i hver cellebunk . Tak!

  • Anmeld

    Anthony Barrett

    Den formuemæssige ulighed

    Når der tales lighed/ulighed fra Folketingets talerstol er det underforstået, at det er den indtægtsgivende lighed/ulighed, der er på banen.

    De formuemæssige fordele, som en hel del af os har raget til sig blot ved at anskaffe fast ejendom - der med usvigelig sikkehed år for år (siden stasbankerotten i 1813) stiger i værdi - og som ikke kapitalgevinstbeskattes ved salg, viser et samfund, der er spaltet i 2 dele: de, der ejer, og de, der ikke ejer.

    Standardsvaret hertil fra de, de ejer er: at de, der ikke ejer "bare kan spare sammen og skaffe sig deres første ejendom - så er de med på vognen"

    Store dele af arbejdstagerne har imidlertid aldrig haft og får aldrig chancen for at tage en uddannelse, der giver dem mulighed for en indtjening, hvor de kan akkumulere kapital til at blive ejere. Disse medborgere bliver derfor aldrig gratis rigere hver nat medens de sover, men må nøjes med at leve "fra hånden og i munden" alle deres dage.

    Det er da en utrolig formuemæssig uligehed, som selv hr. Ammitzbøll-Bille og hans ligesindede må kunne få øjnene op for. Lur mig om ikke den danske stat har betalt for hans skolegang, hans gymnasietid, hans undervisning på et højere uddannelsessted og den dertil hørende SU.

    Når han engang forlader arbejdslivet er han givet ikke fysisk nedslidt, og selv om han måtte være det, vil han givet have akkumuleret så megen kapital qua sine økonomiske muligheder, at han vil kunne betale sig fra en hvilken som helst form for assistance i et privat reparationssystem.

    De af hans medborgere, der desværre kom til at høre til de ikke-ejende, vil sandsynligvis ved udgangen af arbejdslivet måtte nøjes med de sociale- og sundhedsmæssige støtteordninger som hr. Ammitzbøll-Bille og hans ligesindede til den tid har fået reduceret velfærdssamfundet til i deres stræben efter at perfektionere velstandssamfundet.

    Det vil være reel ulighed så det batter.

  • Anmeld

    Bjarne Bo Jensen

    Håbløs sammenlifning og sammenblanding

    Ammitsbøll-Bille blander beskæftigelse og uddannelsesniveauerne i 80erne sammen med ulighedsforhold nu og dengang.
    De ting behøver på ingen måde at have noget med hinanden at gøre.
    Det er en sørgelig gang liberal propaganda.

  • Anmeld

    Karin Stevnsvig

    Hvem betaler din løn Emil A

    Jeg undres til stadighed over politikernes manglende indsigt og mangel på ydmyghed i forbindelse med deres arbejde.
    Jeg sammen med resten af den danske befolkning, betaler din løn. Bare til oplysning, hvis du skulle have glemt det.
    Hvad får dig til at turde udtale, at uligheden i Danmark ikke er for stor!!!
    Måske skal vi; den del af den danske befolkning der er enig med mig, samle de fornødne stemmer, så der kan blive afholdt en afstemning angående politikernes løn og vederlag.
    For den form for arrogance er uhørt.
    Jeg vil gerne se dig leve af de beløb, som i byder uheldigt stillede mennesker i dette samfund.

  • Anmeld

    Lisbeth Sørensen

    Utallige måder at skabe mere lighed på.

    1. Emil glemmer helt, at det at økonomien har udvidet sig, ikke betyder at de fattigere og -51% er blevet rigere siden 80'erne.

    Fx var minimumslønnen 80 kr. da? og i dag samme nogenlunde. Påstår du at købekraften er ens fra da og nu? Se på smørpriser mv. blot?

    2. Bla. kan man konfiskere dem der ejer lt for store jorde, og give dem over til dem der ingen har i mindre landbrug. Dette giver god ide ved økologisk 100% landbrug, da dette kræver flere hænder.

    3. SÅ hr vi skatter på værdier, som Picketty foreslog?

    Fulgt op med lavere skatter for -80% og højere for +20% sådan ca.

    4. Glem ej arbejdere der ejer fx 25% af firmaet de arbejder i, udover lønnen Pr. lovkrav.?

    Der er utallige muligheder for at få vendt skuden mht. den stærkt stigende ulighed-skattesnyd siden 2001. Løsningen er lidt af hvert. Det er bare med at komme igen.

  • Anmeld

    Frank Larsen

    Gennemgribende ændring af skatte og afgiftssystem

    Man kan starte med at lave en gennemgribende ændring af skatte og afgiftssystem.
    I første omgang er det underordnet om det giver mere lighed, da fokus er på forenkling.

    Nogle forslag...

    Skat (løn):
    Samme trækprocent uanset indkomst, med et standard grundfradrag.
    Derudover fjernelse af ALLE fradrag, kørsel, dobbelt husførelse m.m.
    Tilsvarende fjernelse for "indkomster" ifm. arbejde.

    Skat (huse):
    Ingen fradrag for noget som helst.
    Alle skatter mm. erstattes af en ny på f.eks. 1% af offentlig vurdering.
    Offentlig vurdering skal også danne baggrund for hvor meget man kan låne i en bolig.

    Afgifter (biler):
    Ens registreringsafgift uanset hvad køretøj skal bruges til. Dvs. afskaffelse af gule plader.
    Samtidig skal man IKKE beskattes af fri bil.

    Afgifter (generelt):
    Alle afgifter der giver under 500 mio. kr. afskaffes.

    Moms:
    Differentieret moms indføres, hvor basis fødevarer har lav moms og ting som slik, alkohol og smøger har høj moms.
    Moms på afgifter fjernes!

    Finansiering:
    I første omgang skal det "bare" gå i nul, hvilket dog medfører at nogle kommer til at betale mere i skat/afgifter, mens andre betaler mindre.
    Man kan dog forvente at reduceret administration vil åbne op for at trækprocent kan sættes ned.

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Økonomisk lighed er vejen til fælles fattigdom

    Om vi lever i en velfærdsstat eller ej, afgøres ikke af en fortænkt "Gini-koefficient" eller af løn- og formueforskellen imellem nogle.

    Definitionen på et velfærds- og velstandssamfund er alene vilkårene for de laverelønnede, og vilkårene for de marginaliserede, set i et absolut perspektiv.

    Og i Danmark er der ingen der behøver at gå sultne i seng og ingen der mangler tag overhovedet og varme i stuen og ingen der ikke kan få en gratis uddannelse hele vejen fra vuggestue til kandidat og ingen der ikke har råd til at komme rundt i fædrelandet.

    Men misundelsen trives og næres af diverse populister der satser på et vellønnet skatteyderbetalt job i Folketinget ved at bilde nogle ind, at de er stakkels og udsatte og forsømte .

    Lighed er lighed i muligheder, og det er jo noget ganske andet end at dele ud til fælles fattigdom. Der er jo en grund til at alle stater der har satset på økonomisk lighed alle er gået fallit i fælles fattigdom.

  • Anmeld

    Christian X

    Socialisme og liberalisme

    er lige destruktive

    Klassisk enøjet sværdslag om skat er et vidnesbyrd om, at ingen af de ideologiske fløje har været i stand til løse de problemer, der giver anledning til et kompliceret og tungt skattesystem samt et kuldsejlet SKAT.

    SKAT burde ikke være genstand for de ideologiske korstog - det er gået ud os alle sammen.

    Hvis vi havde kloge og kompetente faglige folk med dyb relevant område viden i stedet for politisk ideologiske linselus, ville vi have:

    et klogere uddannelsessystem og dermed flere i arbejde og færre på overførselsindkomst
    et bedre sundhedsvæsen med færre fejlbehandlinger og genindlæggelser samt større flere arbejdsduelige og færre på forsørgelse
    et mere visionært transportsystem, der ville spare virksomheder og pendlere for mia. i spildtid.
    have klogere løsninger indenfor teknologiudvikling, miljø, klima, sundhed etc.

    Så kunne det måske være, at man kunne indføre LA's skattedrøm uden at det ville tilte det offentlige og tusindvis af mennesker, blot fordi man vil sælge skindet, før bjørnen er skudt.


  • Anmeld

    Erik Risom

    Det boligøkonomiske paradoks

    Simon Emil begår den helt almindelige fejl; at gøre den lave realkreditrente til genstand for danskerens mulighed for at købe ejendom.
    Dette er desværre forkert.
    Den lave rente presser derimod priserne op i et vanvittigt højt leje, da købere og banker opererer udfra ydelsesbaserede krav. Med nutidens alvorligt lave rente bliver der plads til uhyggeligt høje ejendomspriser.
    Mulige (førstegangskøbere)købere bliver ganske ude af stand til at kunne købe hus i blot nogenlunde nærhed af noget der minder om en by.
    Ejendomsmarkedet er en lukket fest for de der er kommet ind for 15 år eller endnu længere siden.
    Den lave rente udelukker muligheden for inflationsmæssig udhulning af restgælden. Helt grelt står det til i yderområderne, hvor priserne end ikke er kommet i nærheden af niveauet for 10 år siden.

  • Anmeld

    Kim Nielsen

    Noget besynderlige påstande fra Bertel Johansen

    Det er ret besynderligt at påstå, at ulighed medfører at alle blive fattige.
    Der er ingen samfundsvidenskabelig belæg for at lighed årsager fattigdom for alle - tværtimod tyder det på det modsatte at samfundét bliver rigere
    Hvis Bertel Johansen påstand var korrekt må det betyde at især de nordiske lande må befinde sig i dybt fattigdom
    Ligeledes er påstanden om velfærdsstaten kun er noget for de marginaliserede og lavtlønnede i samfundet ikke i overestemmelse med virkeligheden"
    På to områder i kernevelfærden er det de de bedste og bedre stilede i samfundet, der har draget en større fordel af det end andre grupper i samfundet, nemlig på uddannelses - og sundhedsområde.
    Jeg ved der er en stor risiko at blive beskyldt for at være trold eller komme med fake news - se.Økonomisk ulighed i Danmark, Niels Ploug DJØf 2017.

    Jeg er meget enig med Ib Heinisch

  • Anmeld

    Peter Kristoffersen · Konsulent, mag.art.

    Den samme gamle sang fra stenørkenen.

    Så meget lirumlarum for at fortælle, at Liberal Alliance vil have mere fattigdom, som man efterfølgende kan "forklare" med, at det er folks egen skyld.

  • Anmeld

    Lisbeth Sørensen

    Frank, du ønsker forenkling-læs uniforme skatter..

    Da han , som de liberale ønsker , imminent viser virkningen via et forenklet uniform skatteskattesystem, over for det nuværende.

    Som jo blot er mere ulighed og fattigdom! Som alle ved. Inklusiv Frank selv.


    Systemet er da, der sådant set allerede. Og denne ide har vist sit fallitbo allerede i den stærkt stigende ulighed siden 2001?

    Uniforme skatter er en liberal alliance forbryderisk tanke. Drejer sig kun om større ulighed! ..

    Bertel.. Du har helt ret Og tak for fint indlæg. . og Ko -sorry kN her-har naturligvis sin liberalistiske agenda i avisen. Tag ham ikke seriøst.

    Samme med "christian x" ..

  • Anmeld

    Lisbeth Sørensen

    same same

    "Så meget lirumlarum for at fortælle, at Liberal Alliance vil have mere fattigdom, som man efterfølgende kan "forklare" med, at det er folks egen skyld."

    Nailed! Som man siger på "tory"isk.. Tak! Stjåldet også! :)

  • Anmeld

    Lisbeth Sørensen

    KO

    "Det er ret besynderligt at påstå, at ulighed medfører at alle blive fattige.
    Der er ingen samfundsvidenskabelig belæg for at lighed årsager fattigdom for alle - tværtimod tyder det på det modsatte at samfundét bliver rigere "

    Og hvorledes?

    Den Amerikanske middelklasse er beviseligt fattigere nu end 60'erne i købekraft set som et? Samme med Danskere.

    Argumentet at den større økonom siden 80'erne , og skattelettelserne for eliten siden da er en målestok som du og Emil siger, er jo falskt?

    Økonomien har udviklet sig og steget uafbrudt siden 1880 tallet via diverse bumps? Så blot en del af den menneskelige udvikling.

    Din økonomiske viden er lig den af en kakerlak. Som jo blot drejer sig om at stjæle fra det Danske folk, som liberal alliances politik selv?

  • Anmeld

    Kim Nielesen

    Susanne Sørensen forstår ikke du har stem på liste ø, når dine holdning er mere er i overenstemmelse med liberal alliance

    Det er spørgsmålet om du overhovedet er i stand til at forstå det du læser
    Det er et faktum at de nordiske lande hvor der har hersket en lighedsidelgi har klaret sig bedre end mange af de lande, der ikke sætter lighed ret højt.
    De seneste 30 år er der sket en markant øgning af ligheden bl.a. på grund af den yderste liberale økonomiske politik der er fastlagt i trakten for EU
    Det er besynderligt at når du mener en anden i en anden sammenhæng har ret, der skiver varmt for et system, der bl.a. har og er med til at undérgrave velfærdsstaten , at du så har stemt på liste ø, når dine holdninger er mere i overensstemmelse med liberale Allince og de nye borgerliges social - og fordelingspolitik
    Jeg har ovenfor henvist til en bog der behandler uligheden i Danmark, mange gange er det lidt formålstjenelig at sætte sig ind i tingene og det kan gøres ved at læse bl.a. den nævnte bog i stedet for at skynge sig rundt med ord som trold, fake news og kakerlak

  • Anmeld

    Kim Nielesen

    Rettelse mht til navn

    Der sket en fejl der skulle stå Lisbeth Sørensen

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger og vælger

    ....Om at hævde sig på andres bekostning...

    ...er dybt umoralsk.
    ...at miste jordforbindelsen er dybt foruroligende især, når det handler om politisk ledende, der i sidste ende har det overordnede ansvar for de rammer, der udstikkes for alles liv og velbefindende.
    I indlægget svinges der med (citat): " Farlig leg med Gini-koefficienten", og der afkræves et svar....?
    Holbergs Erasmus Montanus talte latin til sin jordnære og snusfornuftige mor: "Du est en sten, Morlille"...
    Tja. Historien gentager sig....
    Som borger og vælger ved jeg ikke meget om Gini-kofficienten og forstår kun latin til husbehov. Men jeg lever i virkelighedens verden. Kom herud, så skal jeg vise dig den, Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA),Økonomi- og indenrigsminist. Det vil være bedre end at nøjes med "at zoome ind".

  • Anmeld

    Lisbeth Sørensen

    KO

    "lighedsidelgi har klaret sig bedre end mange af de lande, der ikke sætter lighed ret højt.
    De seneste 30 år er der sket en markant øgning af ligheden bl.a. på grund af den yderste liberale økonomiske politik der er fastlagt i trakten for EU "

    Dette er jo sindsygt falskt ? Kørt over den lokale borgerlige sagsbehandler og godkendt?

    Ok du påstår jo at være PET ansat mv. Men nej, den frie borgerlighed har blot ført til til stigende ulighed.

    Seneste nyhed her er at DK nu er ude af verdens top 10 i lighed? Målet er naturligvis nr 1? En lang vej mod afgrunden siden 2001.

  • Anmeld

    Erik Nørgaard · Journalist & fotograf

    Sit på det tørre-

    Jeg har hørt det så mange gange - at der ikke er for stor ulighed i Danmark og at uligheden kun skaber større rigdom og velfærd for alle.
    Hver eneste gang jeg har hørt dette udsagn, har det været fra en, der i forvejen har "sit på det tørre". Aldrig fra en bistandsklient, en hjemløs, en der måske har forsøgt og er endt i konkurs eller en langvarigt syg.
    Du, Simon Emil har altid haft dit på "det tørre" og har aldrig kendt andet, derfor er det beskæmmende at høre dig udstille dit manglende kendskab til virkelighedens Danmark i så ynkelig en grad, som du gør det her.
    Metaforisk set kunne du lige så godt have skrevet en artikel, der gik ud på at bevise: At det er de candiske inuitter, der er skyld i al krig og ragnarok i Mellemøsten.
    Det ville være lige så dumt.

  • Anmeld

    Anthony Barrett

    Den kapitalmæssige ulighed - og pensionisters overlevelsesmuligheder

    Den ovenfor beskrevne formuemæssige ulighed har en negativ afledt virkning for "de ikke-ejende". De har uendeligt meget sværere ved at akkumulere kapital end "de ejende" til at anskaffe sig værdifulde kapitalpensioner til at forsøde deres alderdom med, hvis de når så langt inden de er slidt op.

    Der er ingen tvivl om, at fortsatte besparelser vil udhule de nuværende støtteordninger i form af boligsikring, varmehjælp etc. alene i medfør af, at antallet af ældre medborgere er stigende til et niveau, hvor der skal andre økonomiske ressourcer end folkepension mv. for at kunne eksistere rimeligt.

    Dette interesserer overhovedet ikke hr. Ammitzbøll-Bille og øvrige liberalister. Deres medborgeres problemer er ikke og bliver aldrig deres problem.

    Så må man spørge Ammitzbøll & co: hvor går grænsen for offentlig forpligtelse til at tage hånd om ældre medborgere, der ikke kan klare sig selv økonomisk:

    Er amerikanske tilstande hvor folk, der før finanskrisen var i arbejde og kunne klare sig selv økonomisk, men som efter krisen har måttet gå fra hus og hjem og må bo i mobile homes eller teltlejre, acceptabelt for en længerevarende liberalt orienteret dansk regering?

    Skal man blot trække på skuldrene af sådanne fremtidsudsigter?

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger og vælger

    Til Anthony Barrett....venter spændt på....

    om
    Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) kan og vil svare på dine meget jordnære spørgsmål fra virkelighedens verden.
    For se, det er interessant at vide, inden man skal til valgurnen....
    For man skal ikke blot trække på skuldrene, men sætte sit kryds efter grundige overvejelser og indsigt i, hvad de forskellige politikere/partier reelt står for....og vil stå inde for.