Debat

Ammitzbøll-Bille til rød blok: Uligheden er ikke for stor i Danmark

REPLIK: Rød bloks mantra, om at uligheden er for stor i Danmark, er en farlig leg. Rød blok skylder vælgerne svar på, hvordan de vil skabe større indkomstlighed i Danmark, mener økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA).

Jeg er bestemt ikke enig med rød blok i, at uligheden er for stor i Danmark, skriver økonomi- og indenrigsministeren.
Jeg er bestemt ikke enig med rød blok i, at uligheden er for stor i Danmark, skriver økonomi- og indenrigsministeren.Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA)
Økonomi- og indenrigsminister

Rød blok har et mantra: Uligheden er for stor i Danmark, og den skal bringes ned.

Det har lederne af Socialdemokratiet og SF gentaget i forbindelse med de sommergruppemøder, de har holdt i august. Og her på Altinget har Dan Jørgensen fra S-gruppeledelsen antydet, at stigende ulighed kan gøre danskerne ulykkelige. 

Lad os prøve – i tankerne – at spole tiden tilbage til 1980’erne og 1990’erne. Dengang var uligheden i Danmark noget mindre end i dag. Måske mener partierne, at det var en dans på roser.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Men lad os zoome ind og se på, hvordan det danske samfund ellers så ud. Situationen på arbejdsmarkedet og for de danske familier var langtfra en drøm: Ledigheden var mere end dobbelt så høj som i dag. Langt færre unge mennesker end nu fik en uddannelse. Mange forblev ufaglærte eller var fastholdt på passiv forsørgelse. Renterne var  tårnhøje, og der var ikke styr på de offentlige finanser. I starten af 1980’erne var renteniveauet oppe på 20 procent.

Her i 2018 er billedet et andet: I dag har vi rekordhøj beskæftigelse, antallet af offentligt forsørgede falder, og ledigheden er lav. Jeg glæder mig over, at det langt bedre kan betale sig at arbejde og yde en ekstra indsats. Langt flere unge får en uddannelse. Det er godt for den enkelte og samfundet – også selv om det måske slår ud i lidt større målte indkomstforskelle.

Jeg ønsker ikke, at danske familier skal betale mere i renter, eller ledighedskøen skal være længere, for at vi igen kan få en fortænkt brøk som Gini-koefficienten ned på et exceptionelt lavt niveau.

Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA)
Økonomi- og indenrigsminister

Der er kommet styr på de offentlige finanser, og troværdigheden om dansk økonomi er stor. Danske familier har i dag stor glæde af et lavt renteniveau, når de skal købe en bolig. Det lyder paradoksalt, men når helt almindelige boligejere får glæde af lavere renter, så kan det faktisk også betyde, at forskellene i danskernes indkomster bliver lidt større.

Læs også

Farlig leg med Gini-koefficienten
Når de røde partier drømmer om lav ulighed, peger de ofte på udviklingen i den såkaldte Gini-koefficient, som er et mål for indkomstforskelle. Danmark havde op gennem 1980’erne og 1990’erne en Gini-koefficient på mellem 20 og 22 procent. Forskelle i de disponible indkomster i den størrelsesorden er exceptionelt lavt.

Men samfundet – med dets lange ledighedskøer, mange ufaglærte og høje renter – var langt mindre attraktivt, end det samfund vi har i dag. Derfor er rød bloks leg med Gini-koefficienten farlig.

I en ny analyse har Økonomi- og Indenrigsministeriet gennemtrawlet en database med internationale højkvalitetsdata om indkomstforskelle. I løbet af de seneste 40 år har kun tre OECD-lande med markedsøkonomi haft en Gini-koefficient på højst 22 procent. Det er Danmark, Finland og Sverige. Hertil kommer Slovenien, Tjekkoslovakiet og Ungarn. Men det var, før landene for alvor havde forvandlet sig til markedsøkonomier.

Der er meget få eksempler på lande med en exceptionel lav Gini-koefficient. Spørgsmålet er, om det er gode eksempler. Jeg kan i hvert fald sige, at østeuropæiske planøkonomier ikke er eksempler til efterlevelse. Markedsøkonomi har vist sig langt overlegen takket været fri konkurrence, fri prisdannelse og privat ejendomsret.

Så kan man vende sig mod Danmark, Finland og Sverige, som var markedsøkonomier, da landene præsterede en meget lav Gini-koefficient. Men vil rød blok gerne tilbage til 1980’erne og 1990’erne? Det synes jeg, er en farlig tanke.

Rød blok skylder svar
Det samfund, vi har i dag, understøtter i langt højere grad velstand og beskæftigelse. Og den enkelte familie og det enkelte menneske har her, hvor 2010’erne går på hæld, mange flere muligheder for at skabe sig et godt og rigt liv.

Rød blok ser igennem fingre med, at alle de resultater er opnået samtidigt med, at Danmark har fastholdt sin position som et af de mest lige lande i verden. Danmark er det land i OECD, hvor den mindste andel af befolkningen har en relativ lav indkomst. Så jeg er bestemt ikke enig med rød blok i, at uligheden er for stor i Danmark. Slet ikke, og der er bunkevis af tal og analyser, der understøtter mit synspunkt.

Jeg siger det lige ud: Jeg ønsker ikke, at danske familier skal betale mere i renter, eller ledighedskøen skal være længere, for at vi igen kan få en fortænkt brøk som Gini-koefficienten ned på et exceptionelt lavt niveau. Eller at staten på andre måder skal forgribe sig på danskernes privatøkonomi for at tvinge indkomstforskellene ned. 

Men under alle omstændigheder skylder rød blok svar på, hvordan de vil skabe større indkomstlighed i Danmark, så vælgerne kan forholde sig til konsekvenserne. Muligvis er kampen mod indkomstuligheden kun noget, rød blok leger i jagten på vælgernes stemmer. I givet fald er det en farlig leg. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Dan Jørgensen

Minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, MF (S)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2004)

Simon Emil Ammitzbøll-Bille

Radiovært, 24syv, fhv. MF, fhv. økonomi- og indenrigsminister (LA)
ba.scient.soc. (Roskilde Uni. 2003)

0:000:00