Analyse: Opgøret med skolereformen tager til
REFORM: Folkeskolereformen fra 2014 har få gode venner tilbage i dansk politik. KL har skiftet kurs, og tirsdag kommer regeringen med nye tiltag, der udfordrer reformens rammer.
Tyson W. Lyall
RedaktørDet er i virkeligheden meget symbolsk.
Få dage efter at tidligere undervisningsminister Christine Antorini (S) meddelte sin afsked til dansk politik, stod KL klar med et kursskifte.
Kommunernes organisation, der længe har været anset som en af folkeskolereformens store forsvarere, signalerede nu et gryende opgør med den.
Meningen var ikke til at misforstå, da KL-formand Jacob Bundsgaard (S) i et interview her på Altinget sagde, at når ”en stor del af Folketinget ikke længere reelt bakker op om lovgivningen bag folkeskolen. Så må man jo lave en ny.”
KL sender Christiansborg budskabet om at tage politisk livtag med folkeskoleloven.
Det første skridt skal ifølge KL være en fremrykket evaluering af reformen, som ellers først skulle falde i 2020.
Den ide er blandt andet Socialdemokratiet og SF med på, og selvom en hurtigere evaluering langtfra er ensbetydende med en ny reform, vidner både udmeldingen og modtagelsen om en stigende politisk accept af, at reformen ikke fungerer som ønsket.
Der er allerede lavet masser af forskning om emnet, og i den forstand kan evalueringen virke ubetydelig.
En færdig evaluering betyder imidlertid, at den siddende undervisningsminister derefter skal levere en redegørelse til Folketinget om "reformens virkning og eventuelle behov for ændringer”.
Når det sker, vil scenen således være sat til en større officiel folketingsdebat om reformen.
I det aktuelle politisk klima er det svært at se, hvem der skulle møde op til den debat med tunge argumenter om reformens positive virkninger i tasken.
Uddannelse
Christiansborg
