Analyse: Trump skal passe på ikke at slå for hårdt

Når USA's præsident, Donald Trump, 2. september er landet i Danmark og har sagt, at Danmark er et fantastisk land, og at Hendes Majestæt Dronning Margrethe er en fantastisk vært, så vil han med stor sandsynlighed som det første hamre løs på Danmark for ikke at levere nok til vores fælles sikkerhed i Nato-alliancen.

For øverst på side et i det briefingpapir, han får stukket i hånden, inden Air Force One lander i Københavns Lufthavn, vil der stå noget i retning af at "Danmark har en plan om at anvende 1,5 procent af sit bruttonationalprodukt på forsvar i 2023. Og landet har ingen plan for, hvordan man kommer op på 2 procent."

En rød klud foran den amerikanske præsident, der lige siden sin tiltrædelse for godt 2,5 år siden har tordnet mod de europæiske Nato-lande for at få dem til at øge deres forsvarsbudgetter og nå op på de 2 procent af bruttonationalproduktet, som Trump mener, Nato-landene har lovet hinanden, at man hver især skal være på i 2024. Danmark har ingen aktuelle planer om at nå to procent i 2024, og vi har end ikke en plan for at nå niveauet senere – sådan som andre Nato-lande har det. Så det er i Trumps øjne et af de sorteste får i Nato-flokken, som han aflægger et to-dages statsbesøg.

Tage vare på vores sikkerhed
Amerikanske præsidenter har lige siden dannelsen af Nato i 1949 skældt de europæiske medlemmer ud for ikke at bidrage nok til den fælles alliance, der netop er skabt for at sikre fred på det europæiske kontinent. Donald Trump har dog været ekstra højlydt omkring emnet og ligefrem skabt tvivl om, hvorvidt USA ville komme Europa til hjælp i tilfælde af eksempelvis en russisk aggression. For når vi ikke selv vil yde den fornødne bidrag til fællesskabet, hvorfor skal USA fortsat levere sit langt højere bidrag?

I Trumps øjne er det et af de sorteste får i Nato-flokken, som han aflægger et to-dages statsbesøg.

USA's ambassadør til Danmark, den meget åbenmundede Trump-tilhænger Carla Sands, har, siden hun kom til landet for godt et år siden, taget emnet op og i stærke vendinger udtrykt sin forundring og sin forargelse over, at Danmark overlader det til "amerikanske unge mænd og kvinder" at tage vare på vores sikkerhed. Trump kommer uden tvivl til at fortsætte ned ad den vej. 

Svært ved at forklare
Trump kommer sandsynligvis ikke til at få særlig meget ud af sine anstrengelser. For partierne bag forsvarsforliget er over en bred kam enige om, at de omkring 14 milliarder kroner, som Forsvaret tilføres frem mod 2024, er rigeligt for nærværende. Det er også i kroner og ører mange penge, som et lille forsvar som det danske ikke bare sådan lige kan absorbere fra den ene dag til den anden. Og hvis man smed yderligere milliarder af kroner oveni, så ville de sandsynligvis alligevel først blive brugt på materielindkøb og lignende i næste forsvarsforligsperiode fra 2024 og frem.

Trump kommer sandsynligvis ikke til at få særlig meget ud af sine anstrengelser. Partierne bag forsvarsforliget er over en bred kam enige om, at de omkring 14 milliarder kroner, som Forsvaret tilføres frem mod 2024, er rigeligt for nærværende.

Men det får statsminister Mette Frederiksen sandsynligvis svært ved at forklare Trump på den forholdsvis korte tid, man må forvente, de får sammen. Derfor vil Mette Frederiksen sandsynligvis primært forberede sig på remsen om de tre c'er. "Cash", "commitment" og "capabilities". At det første c ikke gør det alene.

Man bør også som Nato-land blive målt på sit "commitment" til alliancen, vil Frederiksen argumentere for. Hvor ofte man stiller op, når USA, Nato, FN, Frankrig eller andre kalder. Og hvad det er for kapaciteter, man har og er ved at anskaffe sig. For mens vi ikke leverer særligt overbevisende på det først c, så vil Mette Frederiksen sandsynligvis slå hårdt på, at vi ikke har noget at skamme os over på de to andre c'er. Tværtimod.

Parat til at bruge dem
Danske soldater er lige nu til stede i blandt andet Irak, Afghanistan og Sydsudan. Desuden arbejdes der tilsyneladende aktuelt under radaren med planer om at sende danske specialstyrker til Syrien, ligesom vi senere i år sender troppetransporthelikoptere til Sahel-regionen i Vestafrika til støtte for franskmændene.