Anbefalinger fra Ydelseskommissionen udskydes til foråret

FORSINKET: Der går fortsat nogle måneder, før Ydelseskommissionen, der har fået til at opgave at gentænke kontanthjælpssystemet, præsenterer sine anbefalinger. Corona har forsinket arbejdet, forklarer beskæftigelsesministeren.

Foto: Altingets Sommermøde 2020
Simon Lessel

Der går yderligere et par måneder, før den længe ventede Ydelseskommission præsenterer sine anbefalinger til, hvordan kontanthjælpssystemet kan indrettes i fremtiden.

Det oplyser Beskæftigelsesministeriet.

Først i april vil anbefalingerne fra ekspertgruppen blive præsenteret, og årsagen er ifølge beskæftigelses- og ligestillingsministeren, Peter Hummelgaard (S), slet og ret corona.

"Som på mange andre områder så kommer corona på tværs af planerne. Det gør på ingen måder Ydelseskommissionens arbejde mindre vigtigt, for kontanthjælpssystemet er vores sociale sikkerhedsnet og en del af fundamentet for det danske velfærdssamfund. Men systemet fungerer ikke, som det skal," siger Peter Hummelgaard i en pressemeddelelse.

Som på mange andre områder så kommer corona på tværs af planerne. Det gør på ingen måder Ydelseskommissionens arbejde mindre vigtigt, for kontanthjælpssystemet er vores sociale sikkerhedsnet og en del af fundamentet for det danske velfærdssamfund.

Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister, Socialdemokratiet

Løsning på "diabolsk dilemma"
Ydelseskommissionen med professor Torben Tranæs i spidsen har fået til opgave at komme med anbefalinger, der på den ene side sikrer bedre vilkår for de mest ressourcesvage børnefamilier, men på den anden side ikke svækker beskæftigelsen eller koster statskassen penge.

Det er løsningen på det "diabolske dilemma", som Peter Hummelgaard kalder det, som kommissionen nu får et par ekstra måneder til at komme med deres bud på.

"På den ene side er kontanthjælpsloftet gået hårdt ud over børn i familier, der har fået nedsat ydelsen på grund af kontanthjælpsloftet. På den anden side er løsningen ikke bare at fjerne kontanthjælpsloftet uden at erstatte det med noget andet, for der skal selvfølgelig være en økonomisk gevinst ved at arbejde," lyder beskrivelsen af dobbeltheden i kommissionens arbejde med Peter Hummelgaards egne ord.

{{toplink}}
Altinget logoSocial
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget social kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Læs også

Kritik fra støttepartier
Nedsættelsen af kommissionen er en udløber af forståelsespapiret mellem regeringen og støttepartierne. Her blev partierne enige om at nedsætte en Ydelseskommission med henblik på at afhjælpe børnefattigdom, øge beskæftigelsen og lave en mere enkel indretning af hele ydelsessystemet.









0:000:00