Bondo: Folkeskolen har ikke brug for flere højtprofilerede reformer

Af Anders Bondo Christensen
Formand i Danmarks Lærerforening

Det er fristende at opstille en præcis ønskeliste til de resultater, som den nye undervisningsminister skal præstere i løbet af de første 100 dage. Det er imidlertid ikke hurtige politiske quick-fix, som folkeskolen har brug for.

Folkeskolen står med fundamentale og alvorlige udfordringer, der kræver velovervejede beslutninger, hvis de skal løses. Tænketanken Kraka offentliggjorde i samarbejde med Deloitte en rapport, der viser, at 18 procent af lærerne i folkeskolen i 2017 er besat af personer, der ikke har den uddannelse, som loven foreskriver.

Problemet med at kunne rekruttere og fastholde uddannede lærere udgør en potentiel bombe under folkeskolen.

En stadig stigende del af forældrene vælger folkeskolen fra. For den årgang, der i 2018 skulle begynde i folkeskolen, udgjorde det ikke mindre end 17 procent.

Ikke brug højtprofilerede reformer
For alle, der vil folkeskolen, må disse forhold mane til alvorlig eftertanke. Højt politisk profilerede skolereformer er ikke svaret. Fra 2002 til 2013 - altså på bare 11 år - vedtog Folketinget ikke mindre end tre af den slags reformer. Vi kan nu konstatere, at de ikke var løsningen på folkeskolens udfordringer. Måske tværtimod.

Fra 2002 til 2013 vedtog Folketinget ikke mindre end tre højt politisk profilerede reformer. Vi kan nu konstatere, at de ikke var løsningen på folkeskolens udfordringer. Måske tværtimod.

Anders Bondo Christensen
Formand, Danmarks Lærerforening

Vi har heller ikke brug for, at diverse nye mirakelkure med jævne mellemrum bliver trukket op af hatten. Døgnfluer som læringsstile og læringsmålstyret undervisning, som ikke mindst de kommunale forvaltninger ruller ud over skoler i et forsøg på at give svaret på skolens udfordringer, har i urimelig grad lagt beslag på og medvirket til en afprofessionalisering af lærerne.

”Nu skal vi tale folkeskolen op”, har været standardsvaret fra mange politikere, når de har skullet forholde sig til folkeskolens udfordringer. Med udtalelsen forsøger politikerne at undgå at forholde sig til folkeskoleskolens helt reelle udfordringer. Og når lærere, ledere, forskere, forældre eller andre gør opmærksom på problemerne, bliver de ofte anklaget for at tale folkeskolen ned og bliver på den måde gjort til folkeskolens problem.

Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har med sine udtalelser signaleret en helt anden vilje til at ville tage udfordringerne alvorligt. Ministeren har blandt andet planlagt en række møder med lærernes lokale repræsentanter for at få en viden om, hvor skoen trykker.

Vilje til tage hånd om udfordringerne
Mit store ønske til vores nye minister er, at hun som øverste ansvarlige for folkeskolen vil bruge de første 100 dage - og gerne flere om nødvendigt - til at sikre, at der bliver taget helt anderledes seriøst hånd om folkeskolens problemer.

Ved de langstrakte overenskomstforhandlinger i 2018 valgte Danmarks Lærerforening at række hånden frem mod Kommunernes Landsforening med forslaget om en ”Ny Start” som alternativ til den ødelæggende konflikt.

I det politiske grundlag for den nye regering står der: ”Der er brug for et tæt samarbejde om at sikre folkeskolen de nødvendige rammer og ressourcer, så lærerne kan give alle elever en undervisning af høj kvalitet. Derfor vil en ny regering aktivt bakke op om den aftale, som Danmarks Lærerforening og Kommunernes Landsforening har indgået om en ”Ny Start”.”

Pernille Rosenkrantz-Theil har efter udnævnelsen som minister fulgt op med klare signaler om, at hun vil folkeskolen, og hun vil samarbejdet. Med det politiske grundlag og ministerens første udmeldinger er der som sagt udtrykt en vilje til reelt at få taget hånd om folkeskolens udfordringer. Og det er helt afgørende.

Samarbejde er essentielt
Ganske vist kalder kommunerne sig i det daglige for skoleejere, men reelt forpagter de nærmere vores fælles folkeskole, der reguleres fra Christiansborg. Et samarbejde om at sikre folkeskolen de nødvendige rammer og ressourcer, så lærerne kan give alle elever en undervisning af høj kvalitet og aktiv opbakning til ”Ny Start”-samarbejdet, er i høj grad det, folkeskolen har brug for, hvis vi skal have løst folkeskolens fundamentale og alvorlige udfordringer.